Annonce
Udland

Britisk Hongkong-ansat frygtes tilbageholdt efter besøg i Kina

Manan Vatsyayana/Ritzau Scanpix
Det skaber dyb britisk bekymring, at en ansat fra Storbritanniens konsulat i Hongkong meldes fanget i Kina.

En ansat fra det britiske konsulat i Hongkong er angiveligt tilbageholdt i Kina efter et besøg i grænsebyen Shenzhen.

Ifølge mandens kæreste og familie er han ikke vendt tilbage efter et planlagt endagsbesøg den 8. august i byen. Det siger de i et interview med den hongkongske nyhedshjemmeside HK01.

Millionbyen Shenzhen ligger i den kinesiske provins Guangdong lige ved grænsen til den selvstyrende region Hongkong.

Oplysningerne skaber bekymring i Storbritannien.

- Vi er dybt bekymrede over meldingerne om, at en af vores ansatte er blevet tilbageholdt på vej hjem til Hongkong fra Shenzhen, siger en talsmand fra Storbritanniens udenrigs- og Commonwealth-kontor i en udtalelse.

- Vi yder støtte til hans familie og søger yderligere information fra myndighederne i Guangdong-provinsen og Hongkong, lyder det.

Hongkong er en tidligere britisk kronkoloni.

Den blev i 1997 ført tilbage til Kina som særskilt administrativ region med udstrakt selvstyre under devisen "ét land, to systemer". Det indebærer blandt andet, at Hongkong har sit eget retssystem.

Der har været voldsom uro og protester i Hongkong de seneste måneder.

Demonstrationerne begyndte for alvor i begyndelsen af juni, da borgerne i Hongkong protesterede over et nyt lovforslag. Forslaget ville gøre det muligt at udlevere borgere fra Hongkong til retsforfølgelse i Kina.

Hongkongs regeringsleder, Carrie Lam, har erklæret lovforslaget for skrottet.

Men demonstranterne er utilfredse med, at hun ikke formelt har trukket det tilbage. Mange kræver også, at Lam træder tilbage.

De er bekymrede for en stigende kinesisk indflydelse i regionen.

Kina har advaret Storbritannien om ikke at blande sig i protesterne.

/ritzau/AFP

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce