Annonce
Udland

Britisk regering udskyder afstemning om brexitaftale

Afstemning om brexit, der skulle have været afholdt den uge, der begynder 3. juni, udskydes.

Den britiske regering udskyder afstemning om brexitaftale, der skulle have været afholdt i starten af juni, siger embedsmand til AFP. Det sker efter protester fra konservative.

Premierminister Theresa May har sagt, at lovgivningsteksten omkring tilbagetrækningsaftalen ville blive offentliggjort med henblik på en afstemning i parlamentet i den uge, der begynder med mandag 3. juni.

Men regeringsembedsmanden Mark Spencer siger, at detaljer omkring forberedelserne af afstemningen ikke er på plads, og at teksten ikke offentliggøres i landets lovtidende i den uge på det planlagte tidspunkt.

- Vi havde håbet at få teksten til afstemning den 7. juni, men vi har for øjeblikket ikke sikret enighed om denne dato siger Spencer, som tilføjer, at detaljer vil blive offentliggjort senere.

Aftalen, der skal til afstemning, fastsætter de gældende betingelser for Storbritanniens udtræden af EU, og May har sagt, at det er "sidste chance" for at sikre et brexit uden kaos.

May mistede onsdag aften sin parlamentsminister, Andrea Leadsom, som skulle have stået for introduktionen af lovpakken.

Leadsom trådte tilbage i protest mod May, som hun kritiserer for at have ført en forkert politik over for hendes modstandere i det konservative regeringsparti.

Dramaet omkring tilbagetrædelsesaftalen er blevet intensiveret i det seneste døgn, hvor der har været mest fokus på kravene om, at premierminister Theresa May går af.

Blandt dem, som har sat May under pres, er indenrigsminister Sajid Javid. Han ønskede et møde med premierministeren onsdag, men hun sagde nej.

Javid ønskede ifølge BBC, at May skulle droppe løftet om, at parlamentet skal have muligheden for at stemme om, hvorvidt der skal holdes en ny folkeafstemning om brexit – såfremt de folkevalgte godtager den seneste version af brexitplanen.

Også udenrigsminister Jeremy Hunt bad om et møde med May, men fik det ikke.

Optrapningen af krisen falder sammen med EU-valget, hvor det konservative parti ventes at blive filføjet et stort nederlag.

/ritzau/AFP


Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce