Annonce
Udland

Britiske politikere kæmper med at finde nyt i May-udspil

Storbritanniens premierminister Theresa May bliver beskyldt for ikke at have meget ekstra med til bordet i sin plan B for brexit. (Arkivfoto).

Storbritanniens premierminister fremlagde mandag sin plan B for brexit. Den ligner dog meget plan A.

Storbritanniens regering led i sidste uge et sviende nederlag, da den præsenterede sin plan for brexit.

Mandag skulle premierminister Theresa May så præsentere sin plan B. Over en bred kam har de britiske politikere dog svært ved at se forskellen på de to planer.

Premierministeren afviste mandag en ny folkeafstemning, afviste at udskyde datoen for, hvornår Storbritannien træder ud af EU, tog ikke muligheden for en aftaleløs brexit af bordet og sagde, at hun ville genforhandle med EU.

- Det føles lidt ligesom "En ny dag truer", sagde oppositionens leder, Labours Jeremy Corbyn, med reference til filmen af samme navn fra 1990'erne, hvor hovedpersonen spillet af Bill Murray er tvunget til at vågne op til den samme dag igen og igen.

Jeremy Corbyn beskyldte samtidig Theresa May for at være i "dyb fornægtelse" over, hvad mulighederne for en genforhandling er.

- Det er, som om at sidste uge aldrig skete. Plan B er Plan A, skriver Sarah Wollaston på det sociale medie Twitter. Hun er parlamentsmedlem fra Theresa Mays eget parti, De Konservative.

Samme udmelding kommer fra en stribe andre politikere og kommentatorer.

- Så det er det. Plan B er at forsøge at tale folk til at gå med på plan A, skriver redaktør på avisen The Guardian Paul Johnson på Twitter.

Der er da heller ikke stor udsigt til, at EU vil genforhandle den aftale, som Theresa May fremlagde for parlamentet i sidste uge. For det første har EU allerede strakt sig langt.

For det andet vil EU ikke have stor interesse i at give sig yderligere i forhold til en aftale, som unionen ikke ved, om det britiske parlament overhovedet vil stemme for.

Presset på Theresa May for at få en aftale, der ikke kaster Storbritannien ud af EU uden aftaler for handel, told, logistik og regulering af alt fra flytrafik til lægemidler, er stort. Ikke mindst fra det britiske erhvervsliv.

- Parlamentet er fortsat fastlåst, skrev Carolyn Fairbairn, chef for erhvervsinteresseorganisationen CBI, tidligere mandag. Hun mener, at problemerne bliver større og større.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce