Annonce
Debat

Burkaforbud: Symbolpolitisk, diskriminerende lov med accepterede og betydelige bivirkninger

Jeg har det ærligt talt lidt svært ved burka og niqab. Ikke med kvinderne, som bærer det, men med selve beklædningen.

Uanset hvor religiøs man måtte være er valget af niqab eller burka imidlertid ikke en nødvendighed for en kvinde, men en radikal overfortolkning af de islamiske skrifter.

1. august 2018 trådte den tidligere regerings kontroversielle, symbolpolitiske tildækningsforbud, også kendt som burkaforbud, i kraft. Loven forbyder personer på offentligt sted at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet, medmindre der foreligger et anerkendelsesværdigt formål. Politikernes motiv bag loven var et klart ønske om at få fjernet burka og niqab fra det offentlige rum og straffe de muslimske kvinder, som bærer sådan en beklædning.

Flere politikere lagde heller ikke skjul på, at Folketinget havde vedtaget et forbud mod burka og niqab. De konservatives Naser Khader gik nærmest så langt som at opfordre politiet til at gå målrettet efter kvinder i niqab og burka og undlade at gå efter personer med anden ansigtstildækning.

Disse politikere anså klædedragten som et symbol på kvindeundertrykkelse, negativ social kontrol og i øvrigt udansk. For at undgå at komme i karambolage med Grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonventionens bestemmelser om beskyttelse af religionsfrihed, var de ivrige lovgivere i nød til at undlade at formulere et målrettet forbud mod religiøst begrundet tildækning. Derfor gjorde man loven bred og med åbne øjne accepterede en betydelig grad af ”collateral damage”, der betød at loven også skulle ramme og straffe andre borgere end kvinder iført burka.

Tal fra Rigspolitiet viser nu også, at i alt 39 personer et år efter lovens tilblivelse er blevet sigtet for overtrædelse af tildækningsforbuddet, heraf 22 personer for at bære burka eller niqab. Det vil sige, at næsten halvdelen – altså 17 personer - er blevet sigtet for at have båret hætter, masker, halsedisser, elefanthuer, kasketter, tørklæder, solbriller og lignende på sådan en måde, at deres ansigter har været skjult. På den baggrund må man konkludere, at loven rammer bredt, selvom lovgivernes inderste intention med loven har været, at den alene skulle få ram på kvinder iført burka og niqab. Loven har derfor i bund og grund også ført til utilsigtet kriminalisering af andre end kvinder iført burka samt til kriminalisering, hvor overtrædelsen i sig selv ikke udgør nogen form for trussel, fare eller ulempe for andre og det øvrige samfund.

Til forskel fra det mere specifikke maskeringsforbud, der gælder i forbindelse med møder, forsamlinger, optog, demonstrationer og lignende på et afgrænset område og i en specifik, konkret kontekst rammer tildækningsforbuddet i almindelighed bredt samt gælder over alt i det offentlige rum.

Burkaforbud er hån mod vores retsstat og personlige frihed og et eksempel på, hvad blanding af muslimhad, populisme, symbolpolitik og kampen om magten er i stand til at udrette.

Selvom jeg personligt har det svært med burka og niqab, så er jeg modstander af, at staten skal udøve tvang og lovgive, hvordan kvinder skal gå klædt. Især når flertallet af disse kvinder tilsyneladende frivilligt selv vælger at gå iført denne beklædning. I stedet for at lovgive på det her område burde samfundet bruge energi og ressourcer til at række hånden ud til disse kvinder. Og skabe bedre muligheder og rammer, således at de få kvinder der eventuelt måtte være tvunget til at bære burka eller niqab mod deres vilje, kan få bedre hjælp til at slippe ud af patriarkens negative sociale kontrol og manipulation.

Lovindgrebet hjælper ikke de stakkels få kvinder, der eventuelt måtte være hjernevaskede eller undertrykte af patriarkalske mænd og påtvunget burka. Den er med til yderligere at isolere dem og deres børn og presse dem endnu længere væk fra det offentlige rum og skubbe dem yderligere ud i isolation og marginalisering.

Det må have i forvejen været stressende og hårdt i mødet med det omgivende samfund at blive mødt med blikke vekslende mellem medlidenhed, fordømmelse og had.

Lovgiverne og staten har nu oven i købet givet de selvretfærdige, hadefulde selvtægts personer endnu mere ammunition til at chikanere og behandle disse kvinder som kriminelle og legitime jaget vildt, der straks skal anmeldes til politiet og straffes med bøder. Disse stakkels kvinder har i forvejen udfordringer og problemer nok i deres liv. Som samfund behøver vi ikke at marginalisere og undertrykke dem yderligere.

I stedet for burde vi f.eks. styrke yderligere kvindekrisecentrene, fornuftige kvindenetværk som bydelssøstre og bydelsmødre, der i forvejen gør et fantastisk arbejde med at hjælpe kvinder ud af den negative sociale kontrol.

Annonce
Elvir Abaz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Smuk som et stjerneskud

Sjældent har vi set vores skønne Randers smukkere end netop nu. Mens vi nærmer os årets mørkeste dag, er der lys overalt i vores by. Lysets by skinner i vintermørket og lyser op i en måned, der ellers er mørk og våd og kold. Julebelysningen i gågaderne i vores hyggelige, historiske middelaldermidtby skaber varm stemning i Slotsgade, Torvegade, Sct. Mortens Gade, Brødregade og Houmeden. Selv på Rådhustorvet synes lyset i vinduerne i byrådssalen at være varmt. Bevæger vi os væk fra midtbygaderne, fremstår også området omkring havnen og åen som et julehyggeligt åndehul. Julebelysningen på havnekontoret og parkeringshuset stråler om kap med belysning, granguirlander og juletræer på stibroen, Randersbro og den blå bro. Sparekassen spiller smukt med på Tronholmen - i lighed med den lysende hest i Søndergade. Lidt længere mod vest lyser regnskovens kupler grangrønt i vintermørket. Smuk som et stjerneskud skinner vores by smukkere end mange andre julebyer. Den side af Randers skal vi også huske at se og huske at glæde os over og huske at dele med andre. Danmarks smukkeste juleby fortjener at få besøg fra andre byer, og derfor skal vi huske at fortælle vidt og bredt om byen, der er vores, byen, vi elsker at være en aktiv del af og leve vores gode liv i. Også selv om der er sager i vores by, der i særklasse mangler julefred. Her i mediehuset glæder vi os hver morgen over det smukke syn, der møder os, når vi møder på vores nye arbejdsplads på øverste etage af SCS-Huset på Randers Havn. Overalt i synsfeltet er broer og bygninger klædt i julehyggelig belysning, der giver os en glad begyndelse på dagen. Vores morgenoplevelse i denne decembermåned vil vi gerne dele med vores læsere, og derfor byder vi tirsdag, onsdag og torsdag 90 læsere indenfor, 30 hver morgen. Vi serverer et rundstykke, en kop kaffe og verdens smukkeste juleudsigt, og vi giver en lille julegave. Abonnenter kan gratis løse billet på Avisfordele.dk. Se det hele lidt fra oven. Og se Randers fra den smukke side.

Annonce