x
Annonce
Læserbrev

Corona

Læserbrev: Jeg var i dag torsdag forbi Doktorparken, da jeg i det dejlige forårsvejr ville gå en tur omkring søen.

Parken var fuld af gæster, både ældre, unge og børn - bare skønt.

Men på min tur rundt om søen så jeg desværre unge piger med børn stå meget tæt og have det hyggeligt med snak og så videre. Jeg tænkte, det kan da ikke være rigtigt, at de ikke har hørt Sundhedsstyrelsens opfordring om at holde afstand … Nogle sad endog med deres gamle bedsteforældre på bænkene og hyggede sig - meget skræmmende.

Jeg opfatter det som om, at mange ikke har forstået, at den nuværende situation er et spørgsmål om liv og død, men tager de 14 dages corona-karantæne som en ferie.

Det er da tilladt at tænke sig om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen overvejer gradvis åbning af Danmark efter påske - hvis danskerne fortsætter fornuftig adfærd

Leder

De hjælper bare for at hjælpe: Det er Danmark, når vi er bedst

I en coronatid er det vigtigt, at glæde sig over alt det, der lykkedes. Og takke dem der går forrest. Det så vi flere eksempler på i TV2’s ”Danmark står sammen” lørdag aften. Og hvor var det godt. Det handlede nemlig om Danmark, når det er bedst, og om de danskere, der er bedst. Dem, der uden kold kalkule gør noget for deres medborgere. Vi har dem også til hverdag. Hundredtusindvis af frivillige i foreninger og socialt arbejde, men nu popper endnu flere op. Allermest selvfølgelig vores helte i sundhedssektoren suppleret af de tusinder af pensionerede læger og sygeplejersker, der sammen med medicinstuderende melder sig til tjeneste. De, der bringer mad til isolerede. Skolelæreren fra Varde, der kører rundt og hilser på sine elever. De, der arrangerer fællessang i baggårdene. Alle de, som på utallige måder hjælper bare for at hjælpe. Det er ikke bare godt. Det er også rørende, fordi det rammer lige i hjertet af det fællesskab, der trives i bedste velgående trods mange forfaldsmyter om, at vi lever i egoistiske tider. Og det er bare mere bevægende, når nogen gør og opnår noget sammen, end når det sker hver for sig. Vi kender det også fra sport. Det er enestående, når Viktor Axelsen og Mads Pedersen bliver verdensmestre med ketsjer og på cykel, men det giver ikke rigtigt en klump i halsen og fugt i øjenkrogen. Det gør det derimod, når vores håndboldmænd går amok i glæde over at være blevet verdensmestre, eller for den sags skyld, når et hold fodbolddrenge skriger glæden ud over at have vundet deres kreds i den laveste række. Fordi de hver især har gjort deres yderste for at vinde noget sammen. Sådan er det i hvert fald for denne skribent. Formentlig har mange andre det på samme måde. Det rører hjertet, når vi gør noget sammen og for hinanden. Derfor var det et fremragende program, TV2 sendte lørdag aften om et Danmark, der står sammen.

Randers

Skrædder Mamad Abdullah fra Underværket syr engangsmundbind: - Vi må alle forsøge at hjælpe, hvor vi kan

Danmark

Liveblog: Samfundet kan genåbne efter påske - men det vil ske gradvist og forskudt

Annonce