Annonce
forside

DAG 10: Peter Madsen smiler stort og føler sig stolt af sit liv

Foto: Michael Nørgaard

Det er ikke bare retten, der har oplevet Peter Madsen blive følelsesmæssigt påvirket på kommando - det har retspsykiateren også.

DAG 10

5. april 2017

Lige pludselig blev forestillinger om himmel og helvede en del af sagen om mordet på den svenske journalist Kim Wall.

Anklageren havde fundet en tekst, Peter Madsen skrev for tre et halvt år siden på Ingeniørens hjemmeside. Med 2500 ord (cirka tre gange så lang som denne artikel) beskrev Peter Madsen to scenarier: At ankomme til himlen og at ankomme til helvede.

Anklageren ville gerne nøjes med at læse udvalgte passager op - i praksis helvedesscenariet. Forsvareren fulgte sin sædvanlige strategi og insisterede på, at hun i forsvaret af Peter Madsen står bedre, hvis hun nuancerer billedet af en sex-, død- og ødelæggelsesfikseret mand, så hun ville også have læst paradisscenariet op. Det måtte hun så gøre selv.

Og således gik det til, at forsvarer og anklager helt bogstaveligt delte himmel og helvede op imellem sig på dag 10.

Der var fint nok i himlen. Men også lidt kedeligt.

I helvedet var der gang i den. Anklageren læste op:

"Du ser de mest forfærdelige ting ske i krogene. Husk, i denne kogende kedel af begær, had, selvglæde, porno, drifter, vrede, skinsyge og forfængelighed er der ingen grænser. Kun dine drifter. Kom ikke i vejen for nogen, for så går det med ét ud over dig selv. Helvede gennemsyres af en ondskab, som trænger ind i dit hoved, som havde du wifi i øregangen. Hele filosofien i denne underverden kommer til dig."

Går man ind på selve blogindlægget på ing.dk og læser kommentarerne, finder man denne fra Peter Madsen selv:

"Denne folkloristiske opfattelse af livet efter døden synes jeg mest er sjov fordi, de fleste nok ville synes, at "down under" er et mere udfordrende og interessant sted end "upstairs"".

Annonce

OVERBLIK

Da den svenske journalist Kim Wall sejlede ud i en ubåd i Øresund, var det kun kaptajnen, Peter Madsen, der kom levende hjem.Inden havde han skilt hendes hoved og lemmer fra kroppen og dumpet delene i Køge Bugt.

Avisen Danmarks journalist Kasper Løvkvist har fulgt sagen mod Peter Madsen fra en plads i retssal 60 i Københavns Byret.

DAG 1: - Jeg har gjort mig skyldig i en alvorlig forbrydelse mellem Kim og jeg

DAG 2: Peter Madsen er en voksen mand med et spædbarns seksualitet

DAG 3: En vidneløs forbrydelse er blevet en retssag fyldt med vidner

DAG 4: Det er Kim Walls fødselsdag - Peter Madsen har taget fint tøj på

DAG 5: Hvad har kærlighed til katte med en mordsag at gøre?

DAG 6: Selv Peter Madsens egne vidner underminerer hans sag

DAG 7: Den dag Peter Madsen satte et halvt minut af til at græde

DAG 8: Peter Madsen vandt en lille kamp og tabte den store

DAG 9: Beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading, beheading ...

DAG 10: Peter Madsen smiler stort og føler sig stolt af sit liv

DAG 11: Sidste dag før dommen

DAG 12: Peter Madsen er en utroværdig morder

Inden anklageren og forsvareren tog en tur ind i Peter Madsens folkloristiske forestilling om himmel og helvede, blev der dokumenteret beviser fra den retsmedicinske rapport, som ikke blev omtalt på dag tre.

Blandt andet fik vi at vide, at der ikke var blevet konstateret de skader på Kim Walls trommehinde, som man ville forvente at finde, hvis hun var blevet udsat for det voldsomme undertryk i ubåden, som er centralt i Peter Madsens forklaring.

Og så blev der ellers læst op i et klinisk og nøgternt sprog, der gjorde de umenneskelige ting, som Peter Madsen er anklaget for, til et køligt opslag i en lærebog.

Mikroskopi af væv. Blodudtrædning i væv. Læsioner på de ydre kønsdele. Tværgående og længdegående snit. Bagtil i nakkeregionen tæt ved snitlæsionens kant. Punktformede rødbrunlige underhudsblødninger. Slimhindeafskrabninger.

Her vekslede Peter Madsens kropssprog fra at udstråle total upåvirkethed til mild interesse.

Ellers var han mere livlig end hidtil. Nogle gange mindede han om et desmerdyr, som han sad og med jævne mellemrum stak hovedet i sky, drejede nakken og holdt positionen i underligt lang tid.

Flere gang vendte han hovedet ned mod de cirka 30 tilhørere, fangede folks blikke og holdt det. Måske kiggede han efter nogle, han kendte, men han gav aldrig udtryk for genkendelse.

Det virkede som om, han havde genfundet et overskud, der gjorde ham i stand til at forholde sig til ikke blot de professionelle aktører i sagen, men også verden omkring sig. Som om han var begyndt at føle sig hjemme i situationen.

Kim Walls forældre sad på femte række helt til venstre og var dem, der var længst væk fra Peter Madsens blikke.

Da turen i Peter Madsens himmel og helvede var overstået, skulle anklageren i gang med det, salen havde ventet på hele dagen. Oplæsningen af mentalerklæringen - alt det vi ikke fik på dag et, hvor anklageren blot brugte korte, udvalgte vendinger:

"Patologisk løgner", "svært seksuelt afvigende", "narcissistiske og psykopatiske træk", "grandios selvfølelse", "alvorlig mangel på empati og skyldfølelse" og "polymorf pervers".

Anklageren begyndte med psykologerklæringen, der danner grundlag for mentalerklæringen:

Peter Madsen havde fortalt psykiateren, at han var meget bevidst om, at usømmelig omgang med lig giver en mild straf - et halvt års tid - men at drab giver en meget hård straf. At han var meget interesseret i strafformen forvaring, der gives til særligt farlige forbrydere, at han fandt tanken skræmmende, og hvad psykiateren mon mente om hans farlighed? Om at når han så dødsporno (psykiateren brugte udtrykket "ekstremt perverterede ting"), fantaserede han om selv at blive voldtaget og mishandlet.

Flere gange havde psykiateren oplevet Peter Madsens evne til at skifte abrupt mellem sindsstemninger, som retten oplevede på dag syv, hvor han lige græd et halvt minut. Det var kattene, ekskonen og en bamse i et tog, der kunne gøre ham ekstremt følelsesmæssigt påvirket. Når det handlede om Kim Wall, var det noget andet.

Ingen anger, ingen skyld, ingen empati, ingen medfølelse med hverken Kim Wall eller hendes pårørende.

Psykiateren oplevede skiftet, da Peter Madsen talte om at være så ked af, at hans liv lå i ruiner, at han ville begå selvmord.

Sekundet efter sagde han storsmilende, at han følte god grund til at være stolt af sit liv, sine mange forhold til kvinder og sine bedrifter.

Nærmest midt i en sætning i anklagerens oplæsning brød dommeren ind, sagde tak for i dag og forsvandt ud af lokalet hurtigere end nogensinde før.

Resten af mentalerklæringen måtte vente.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Annonce