Annonce
Danmark

Kommuner vil udsætte ghettokrav til daginstitutioner

Johan Gadegaard/Ritzau Scanpix
Kommuner kan ikke nå at opfylde krav om at sprede børn fra udsatte boligområder i flere daginstitutioner.

Det er urealistisk allerede fra årsskiftet at få børn fra udsatte boligområder i dagtilbud blandet med børn fra mere ressourcestærke familier, som et politisk flertal på Christiansborg ellers kræver.

Sådan lyder det fra en stribe kommuner, der vil undtages fra kravet om, at børnehaver og vuggestuer fra den 1. januar 2020 højest må ny-optage 30 procent børn fra udsatte boligområder.

Det skriver Jyllands-Posten.

Loven skal fremme integration og bekæmpe parallelsamfund. Men ifølge kommunerne kan reglerne ende med at lukke dagtilbud og modarbejde integrationen.

Rådmand for børn og unge i Aarhus Thomas Medom (SF) mener ligefrem, at loven er "urealistisk".

- Man kan spørge sig selv, om man vil sende sit eget barn i en daginstitution, der ligger meget længere væk fra, hvor man bor, og hvor ens barn er det eneste i institutionen med etnisk dansk baggrund. Det ville jeg ikke selv gøre.

- Og det er jeg overbevist om, at de politikere, der har lavet loven, heller ikke ville gøre, siger Thomas Medom til Ritzau.

Kommunen vil derfor søge om dispensation for institutioner i blandt andet boligområdet Gellerupparken, der af regeringen regnes for en ghetto.

Hvis ikke kommunen får dispensation, vil det få store konsekvenser for kommunens økonomi.

- Jeg er helt sikker på, at vi får dispensationen. Hvis ikke vi får den, er vi nødt til at lukke institutioner i de her områder. Og det ville jo være helt vanvittigt.

- Det vil koste alene Aarhus Kommune et trecifret millionbeløb, fordi vi vil skulle bygge mange helt nye institutioner, siger han.

I København vil politikerne undtage fem institutioner i ghettoen Tingbjerg i fem år, mens Odense vil undtage 10 institutioner i og omkring ghetto-området Vollsmose frem til 2025.

Også mindre kommuner som Esbjerg og Randers vil undtages fra reglerne. I Esbjerg forudser formand for Børn- og Familieudvalget Diana Mose Olsen (SF), at en nyåbnet daginstitution i ghetto-området Stengårdsvej vil lukke uden en dispensation.

Det er Børne- og Undervisningsministeriet, der kan give en kommune dispensation. Men det kræver ifølge loven, at der "foreligger helt særlige forhold".

Børneminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil ikke udtale sig, mens ansøgningerne behandles, skriver Jyllands-Posten.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Østjylland

Thorsager Kirke har næsten fået alle stole tilbage: Efterladt varevogn gemte på stjålne rundkirkestole

Annonce