Annonce
Randers

DAKA-lugt er blevet en sag for Folketinget

Michael Aastrup Jensen er født og opvokset i Assentoft-området, og har nu bygget nyt hus her. Han kender alt til Daka-problematikken. Arkivfoto: Lars Rasborg

Både formanden for Folketingets Miljø- og fødevareudvalg og en lokal Christiansborg-politiker har stillet spørgsmål til myndighederne om udfordringerne med Daka.

Annonce

Randers/Assentoft: Da Michael Aastrup Jensen voksede op i nærheden af kød- og benmelsfabrikken Daka, var lugten fra produktionen et vilkår, som beboerne havde inde på livet i hverdagen.

- Når min mor havde hængt vasketøjet til tørre udenfor, så lugtede tøjet altså mildt sagt ikke særlig godt, når man fik det på bagefter, fortæller Michael Aastrup Jensen.

- Problemet var 1000 gange værre dengang. Men jeg oplever det da stadig som et problem, for eksempel så sent som i mandags.

Michael Aastrup Jensen, der er tidligere borgmester i Randers og nuværende folketingsmedlem for Venstre, er dog trods lugtproblemerne flyttet "hjem" til Assentoft, efter nogle år i København og Randers.

Her har han sammen med sin hustru købt et nyt hus i udkanten af byen, der er et populært område for tilflyttere. Faktisk er den blevet kommunens næststørste by.

Michael Aastrup Jensen har deltaget i møder med borgere og politikere omkring lugtproblemerne hos Daka. Og derfor har han stillet en række spørgsmål til Miljø- og Fødevareministeriet om kontrollen med og mulige løsninger på lugtproblematikken.

- Det er vigtigt at se, om man kan gøre noget for at afhjælpe generne, siger han.

Mandag besøger han, sammen med byrådsmedlem Christian Brøns (V), Daka for at få en rundvisning og en drøftelse af virksomhedens fremtidsplaner.

- Når min mor havde hængt vasketøjet til tørre udenfor, så lugtede det altså mildt sagt ikke særlig godt, når man fik tøjet på bagefter.

Michael Aastrup Jensen, MF
Annonce

Grundig rensning

Også formanden for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, Pia Adelsteen (DF), har stillet spørgsmål om Daka til Miljø- og Fødevareministeriet.

Det skete i marts, efter at amtsavisen havde skrevet om borgernes frustrationer over lugtgenerne. De kom frem i forbindelse med, at Daka ønsker at opføre en ny lagerhal.

Pia Adelsteen fik et svar fra Miljøstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for Daka. Heri hedder det blandt andet:

"Luft fra virksomhedens produktion renses enten i biofiltre eller lugtforbrændingsanlæg, som lever op til princippet om anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi på området med en høj renseeffektivitet på 95-99 pct.

Der er store forskelle i lugtkoncentrationen i den luft, der skal renses, hvilket kan tilskrives en stor variation i kvaliteten af fabrikkens råvarer. I varme sommerperioder vil der generelt være en højere lugtkoncentration i tilgangen til renseforanstaltningerne.

Daka har oplyst, at de siden 2001 har investeret ca. 16 mio. kr. i en række tiltag til reduktion af lugtemissionen til omgivelserne, herunder udvidelse med et biofilter og etablering af et lugtforbrændingsanlæg med en 90 m høj skorsten. Samlet har tiltagene reduceret lugten fra virksomheden væsentligt."

Annonce

Kommunens ansvar

På baggrund af svaret vil Pia Adelsteen ikke foretage sig mere i sagen. Daka lå der først, fastslår hun.

- Så længe de overholder reglerne, kan man ikke gøre noget, siger hun.

Når problemerne har vokset sig store, fordi mange borgere klager over lugten fra Daka, så er det kommunens problem, mener hun.

- Sådan er det, når man laver udstykninger tæt på industri. Det er lidt det samme, som når man bygger boliger i gamle industrihavne og der så kommer klager over for eksempel støj. Industrivirksomhederne har jo ligget der altid.

I området, hvor Daka ligger, har der ikke mindst i de seneste år været stor tilflytning, og der udstykkes både kommunale og private grunde.

Befolkningstallet er vokset med flere tusinde, siden fabrikken blev anlagt i 1937.

- Man må bede kommunerne om tænke sig om, mener Pia Adelsteen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce