x
Annonce
Danmark

Danmark har investeret massivt i tvivlsom klimakompensation

Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Halvdelen af de projekter, der skulle reducere dansk CO2-udledning, er nytteløse, vurderer forskere.

Over halvdelen af de klimaprojekter, som staten og danske selskaber har investeret i for at reducere deres CO2-udledning, er nyttesløse.

Det vurderer tre førende eksperter på området, skriver Politiken.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) tager oplysningerne meget alvorligt og siger, at de globale regler ikke har været gode nok.

Den danske stat har brugt omkring 1,4 milliarder kroner på køb af klimakreditter, oplyser Energistyrelsen til Politiken.

Dertil kommer et ukendt, men formodentlig tilsvarende højt milliardbeløb, som danske selskaber har købt kreditter for.

Martin Cames og Lambert Schneider, som er henholdsvis afdelingschef og researchkoordinator på det anerkendte tyske forskningsinstitut Öko-Institut, har gennemgået det danske klimaregnskab.

De vurderer, at 58 procent af alle kreditterne er enten "højt problematiske" eller kun med "lav sandsynlighed" har ført til reelle CO2-reduktioner.

- Skaden er dobbelt: For det første betyder det, at Danmark formelt nåede sin Kyoto-målsætning, mens der reelt skete en øget CO2-udledning i atmosfæren.

- For det andet er en signifikant del af de penge, som staten Danmark og danske selskaber har brugt på de her kreditter, spildt. Årsagen er, at klimaprojekterne sandsynligvis ikke har leveret faktiske CO2-reduktioner, siger Lambert Schneider til Politiken.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) ser med alvor på oplysningerne.

- Klimaet er den store taber, hvis danske virksomheder og tidligere regeringer ikke har fået den forventede klimagevinst ved internationale CO2-kreditter. Vi må ganske enkelt erkende, at de globale regler ikke har været gode nok.

- Vi skal sikre mere robuste regler i FN's klimaforhandlinger, siger Dan Jørgensen.

Han understreger, at regeringen ikke har planer om at bruge klimakreditter for at opnå målsætningen om en 70-procents reduktion i 2030.

Politiken har forelagt Danmarks klimaregnskab og Öko-Instituttets analyse for Barbara Haya, som leder Berkeley Carbon Trading Project på universitetet Berkeley i USA. Hun er enig i Öko-Instituttets konklusioner.

/ritzau/

Artiklen på Politiken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Annonce