Annonce
Danmark

Danmark sparer 440 millioner på de første ti kampfly

Håkon Mosvold Larsen/Ritzau Scanpix
Producent meldte for nylig ud, at danske kampfly bliver billigere. Nu sætter et regnestykke kroner og øre på.

Da den amerikanske våbenproducent Lockheed Martin for godt to uger siden meldte ud, at de nye danske F-35-kampfly bliver billigere, stod det ikke umiddelbart klart, hvor meget billigere de bliver i kroner og øre.

Regnestykket er nemlig kompliceret.

Det involverer både selve prisen, estimater, dollarkursen og den såkaldte indeksregulering, der afspejler de generelle prisstigninger i et samfund.

Ritzau har siden bedt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) om flere oplysninger, og på den baggrund kan der nu samlet set siges følgende:

Prisreduktionen betyder, at de første ti af de danske fly bliver godt 443 millioner kroner billigere.

Og hvordan ender vi så der?

For det første er det vigtigt at slå fast, at prisreduktionen foreløbigt kun omhandler de første ti af de i alt 27 kampfly, Danmark vil købe.

Det skyldes, at flyene handles i bundter indkøbt i såkaldte produktionslots, hvor prisen forhandles løbende for de enkelte lots.

Danmark køber sine første fire fly i lot nummer 13, og de næste seks i lot nummer 14.

Det er disse to lots - samt lot 12 - som Lockheed Martin meldte ud, bliver 12,8 procent billigere i forhold til lot 11.

Helt konkret betyder det, at et F-35-fly, der er købt i lot 13, nu koster 79,2 millioner dollar stykket, mens samme fly købt i lot 14 nu koster 77,9 millioner dollar.

Så langt så godt.

Nu vender vi os mod den pris, som Danmark havde regnet med at betale for flyene.

Samlet er der i et aktstykke fra Forsvarsministeriet fra 2017 afsat 13,13 milliarder kroner til selve indkøbet af flyene samt fire flysimulatorer til træning.

Ifølge FMI er regnestykket bag baseret på, at de ti første fly i gennemsnit ville koste 86,2 millioner dollar.

Det vil sige, at de første fire fly fra lot 13 med prisreduktionen bliver 28 millioner dollar billigere i alt, mens de næste seks fra lot 14 samlet bliver 49,8 millioner dollar billigere.

Spørgsmålet bliver så, hvilken dollarkurs flyene handles til?

For bag aftalen ligger en række kurssikringsaftaler, der betyder, at man ikke bare kan bruge den aktuelle dollarkurs.

Her oplyser FMI, at Danmark i gennemsnit betaler cirka 5,7 kroner per dollar i flyhandlens lot 13 og 14.

Det betyder, at de 77,8 millioner dollar, som Danmark sparer i forhold til estimatet fra aktstykket, skal ganges med 5,7.

Således ender besparelsen på de godt 443 millioner kroner.

Før beløbet bliver sømmet op på en væg, gør FMI dog opmærksom på, at indeksreguleringen i henholdsvis USA og Danmark også skal medregnes.

Her er udviklingen i øjeblikket ikke i dansk favør, og det kan betyde, at der skal trækkes noget fra de 443 millioner - uden at det dog er muligt at komme dette "noget" afgørende nærmere.

Derudover forudsætter besparelsen, at den betalingstakt, der ligger til grund på nuværende tidspunkt, ikke ændrer sig. Ellers kan det påvirke prisen i både op- og nedadgående retning.

Men et forsigtigt facit er altså, at de første ti fly handles til en pris, der betyder, at Danmark knap sparer prisen på et fly.

For anskaffelsesprisen på 86,2 millioner dollar per fly til en kurs på 5,7 lyder på godt 491 millioner kroner.

Det er endnu ikke muligt at sige noget om prisen på de sidste 17 fly, men forventningen er, at også de bliver billigere end den estimerede indkøbspris i aktstykket.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce