Annonce
Navne

Danmarks yngste cirkusdirektør

Daniel Deleuran er foruden at være Danmarks yngste cirkusdirektør også forestillingens sprechstallmeister. Foto: Anne Steen
Daniel Deleuran fik sin debut i manegen helt fra barnsben i sin families cirkus. Lørdag fylder han 30 år.

30. Allerede som to-årig blev Daniel Deleuran spurgt, om han kunne sige "Cirkus Mascot", da cirkusset, der første gang så dagens lys tilbage i foråret 1994, netop skulle have et navn, som selv helt små børn kunne udtale, og sådan blev det.

- Som så mange andre drenge har jeg simpelthen lavet alverdens små ’numre’ som barn, forskellen var bare, at mange af mine numre foregik foran et publikum hver aften omkring manegen, fortæller Daniel Deleuran.

Da Cirkus Mascot spillede sin allerførste forestilling en eftermiddag i det tidlige april, sad Daniel blandt publikum på tilskuerrækkerne, og så hvordan både hans mor og far og alle andre, han kendte, skulle optræde lige bortset fra ham selv.

- Det faldt ikke i god jord ved mig. Til aftenforestillingen var jeg så allerede med, og sådan har det stort set været lige siden, tilføjer han med et smil.

Annonce

Slangetæmmeren

- Som barn har jeg både medvirket som klovn, tryllekunstner, cowboy, gededressør, stærk mand og ikke mindst orientalsk slangetæmmer med turban og hele. Da ”slangen” endelig kommer op af kurven, var det dog slet ikke nogen slange, men i stedet en slatten kylling lavet af gummi. Den var fastgjort med fiskesnører til den fløjte, som jeg i al seriøsitet lod som om, jeg rent faktisk spillede på, griner Daniel Deleuran.

Publikum var vilde med det, selvom det var enkelt. Det var sjovt og underholdende med sådanne små indslag imellem de professionelle artisters numre.

- Den slags klovnerier har vi også holdt fast i og bruger stadig den dag i dag, når vi skal finde på en ny forestilling, fortæller han.

Akrobaten

Da Daniel Deleuran er 11 år, får han øjnene op for både balancekunst og akrobatik. En af de artister, som Daniels forældre havde engageret til sæsonen, spurgte ham, om han kunne tænke sig at lære at gå på slap line.

- Aldrig havde jeg hverken set eller hørt om slap line før. Jeg var bare med på idéen, for jeg trængte til at lave noget mere seriøst, hvis jeg skulle fortsætte som artist, forklarer Daniel Deleuran.

Cirkus måtte så investere i endnu en wire, som så kunne hænges imellem teltets to master. Det åbnede en helt ny verden for Daniel, også selvom det var svært og krævede mange timer hver eftermiddag.

- Jeg lærte egentlig ret hurtigt at gå på wiren, men er du gal, hvor jeg blev øm under fødderne, og jeg sled det ene par gymnastiksko op efter det andet, fortæller han.

Efter cirka halvandet års træning var nummeret klar, og det gav blod på tanden. Henover årene blev det både til balancering på stablede rør og brædder, jonglering med bolde og kegler, håndstand på stablede stole og luftakrobatik i stropper, som hang ned fra cirkusteltets top.

- Da min lillebror, Andreas, blev lidt ældre, var jeg fast besluttet på at inddrage ham i træningen, og det lykkedes. Vi kom både til at lave akrobatik i luften sammen, og vi fik sågar stablet et såkaldt ’2 mand stærk’-nummer på benene, og det var til trods for, at Andreas pludselig var højere end mig. Og jeg skulle selvfølgelig være nederst, da jeg var stærkest i og med, jeg er syv år ældre og dermed også havde mest erfaring. Det er et klassisk cirkusnummer, hvor to mænd i fællesskab laver en serie af fysikkrævende tricks og positurer, forklarer han og tilføjer:

- Vi var så stolte over det nummer, og heldigvis faldt det også i publikums smag.

Cirkusdirektøren

Da Daniels far fik nok af cirkuslivet, blev akrobatikken lagt på hylden, og Daniel fortsatte i stedet i førersædet og driver fortsat i dag cirkus videre sammen med sin mor og grundlægger, Marianne Deleuran, mens lillebror Andreas nu er begyndt at læse på Syddansk Universitetscenter i Kolding.

I 2007, da krisen så småt begyndte, gik det også hårdt ud over det lille cirkus.

- Det var simpelthen frygteligt. Til og med krisen fik vi stille og roligt flere og flere mennesker i cirkus, som årene gik, og så lige pludselig kom der nærmest ingen, forklarer Marianne Deleuran og fortsætter:

- Vi kæmpede hårdt for at få hjulene til at rende rundt, og i 2010 havde vi vores dårligst besøgte sæson nogensinde. Vi blev klar over, at vi ikke ”bare” kunne gøre, som vi altid havde gjort. Der skulle nye boller på suppen, hvis vi skulle fortsætte med at lave cirkus, fortæller hun.

- Vores virksomhed har været igennem en helt vild udvikling de seneste små 10 år og i særdeleshed henover de seneste fem år, som jeg er enormt stolt over at have været medvirkende til. Vi har måttet skrue på en masse knapper, fortæller Daniel.

- For eksempel den måde vi reklamerer på, er noget mere omfangsrig end de 60-70 plakater, vi før i tiden kunne nøjes med at hænge på byens lygtepæle. I forhold til for 10 år siden sælger vi i dag langt de fleste billetter forud via vores hjemmeside, vi er aktive på sociale medier som Facebook og Instagram, vi laver små cirkusworkshops rundt omkring i de byer, vi besøger, og derigennem giver børn og unge muligheden for at deltage i aftenens forestilling med et lille nummer. Det er et rigtig populært tiltag, og det er skønt at se, hvordan børnene gør sig umage, forklarer Daniel, der foruden at være cirkusdirektør også er forestillingens sprechstallmeister.

- Jeg tror, det vigtigste, vi har gjort for at vende skuden, er, at vi har fundet ind til kernen af det, der gør vores cirkusforestillinger særlige og derigennem forstærket det. Cirkus Mascot er nemlig nærværende og hyggelig underholdning i børnehøjde, men samtidig i en kvalitet, hvor ’mor og far’ heller ikke sidder og keder sig, tilføjer Daniel med et glimt i øjet.

- Og så skal billetprisen naturligvis være til at betale.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce