Annonce
Udland

Dansk erhvervsliv ønsker digitalt indre marked af Vestager

Aris Oikonomou/Ritzau Scanpix
DI håber, at Margrethe Vestager sætter turbo på digitaliseringen i sin nye funktion i EU-Kommissionen.

Nyheden om, at Margrethe Vestager står til at blive én af tre ledende næstformand i EU-Kommissionen med ansvar for det digitale område og konkurrence, modtages med kyshånd af erhvervslivet i Danmark.

Administrerende direktør i Dansk Industri Lars Sandahl Sørensen håber, at det vil sætte skub i digitaliseringen og skabe nye initiativer.

- Margrethe Vestager har som konkurrencekommissær udvist politisk gennemslagskraft i særklasse. Vi håber, at hun følger samme takt, når hun nu også får rollen som digitaliseringskommissær.

- Fra erhvervslivet er der et stort ønske om, at vi får sat turbo på den digitale omstilling, hvilket vi håber, vil gå i opfyldelse med Margrethe Vestager i front, siger han i en skriftlig kommentar.

DI hæfter sig ved, at Vestager og kommissionsformand Ursula von der Leyen har udtrykt store ambitioner på digitaliseringsområdet. Det giver forhåbninger.

- Der er samtidig også behov for at udbygge det indre marked med et digitalt indre marked, siger Lars Sandahl Sørensen.

Tirsdag præsenterede Ursula von der Leyen holdet i EU-Kommissionen, som hun ønsker det skal se ud fra 1. november.

Siden 2014 har Vestager været EU-kommissær for konkurrence, og den rolle fortsætter hun altså i.

Kombineret med det digitale ansvar bør techgiganter se sig over skulderen, mener Stine Bosse, der er formand for Djøfs kommission for teknologi.

- Jeg tror, techgiganterne ryster lidt i bukserne ved den nye vestagerske udsigt. Og det er godt. Det er der behov for. Margrethe Vestager har længe bevist, at hun er modig, handlekraftig og visionær. Det har Europa brug for på det digitale område, siger hun i en skriftlig kommentar.

- Der er behov for politisk handling på teknologiområdet. Hellere i dag end i morgen, for udviklingen venter ikke på os. Internettet og dets største spillere er blevet voksne, men vi har stadig ikke set nogen tage ansvar som en voksen.

- Det forventer jeg, at Margrethe Vestager vil sikre, lyder tillidserklæringen fra Bosse.

Det er nu op til EU-Parlamentet, om det kommissærhold, som Ursula von der Leyen har samlet, også skal tiltræde om lidt under to måneder.

/ritzau/

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce