Annonce
Norddjurs

Dansk familie i Tanzania pakkede alt på 30 minutter: Endte i Kastrup Lufthavn i korte ærmer

Familien Harbo er kommet hjem fra Tanzania på grund af Corona. De sidder nu i isolation i et sommerhus mellem Glesborg og Fjellerup uden at vide, hvad der derefter skal ske. Familien består af Lena og Benjamin Harbo og deres fire børn: Noel 13 år, Nova 11 år, Luis, 10 år og Lisa på 7 år. Foto: Annelene Petersen
Som så mange andre familier måtte familien Harbo i den forløbne uge over kort tid rykke deres liv op med rode. De skiftede for en tid deres hjem fra Arusha, Tanzania til Glesborg, Danmark. På trods af tempoet i skiftet og usikkerheden om fremtiden, føler familien alligevel, at de har fået deres sjæl med i processen. Det tilskriver de både gode mennesker omkring dem og deres tro.

Glesborg/Fjellerup/Randers: Fra 30 graders varme til frostvejr om natten. Fra hus på sikret grund til mikrosommerhus med masser af frihed omkring. Fra et stort hjælpearbejde i Tanzania til selv at tage imod godgørenhed i Danmark. Familien Harbos liv er på få døgn vendt 180 grader.

Benjamin og Lena Harbo er forældrene. Benjamin er født og opvokset i Vorup og Lena i en mindre by på den anden side af Viborg. De har sammen med deres fire børn boet mere end fire år i Tanzania, hvor de arbejder for missionsprojektet New Life Outreach. Her fortæller de om kristendom, har flere forskellige hjælpeprojekter og hjælper med administrationen.

Det var slet ikke meningen, de skulle til Danmark i år. De store omkostninger forbundet med rejsen betyder, at de nøjes med hvert andet år. Men den seneste uge er der meget, der har ændret sig rundt om i verden. Og mandag fik de at vide, at børnenes skole i Tanzania lukkede. Desuden opfordrede foreningens bestyrelse dem til at rejse hjem.

Annonce

Vi kylede bare noget tøj ned i taskerne. Jeg kan slet ikke fatte, at vi nåede det på en halv time.

Lena Harbo, missionær i Arusha, Tanzania

Kronisk lungebetændelse

- Man må forstå, at Tanzania ikke har et sygehusvæsen, der overhovedet er gearet til den her situation, forklarer Lena Harbo over en skypeforbindelse fra sommerhuset, der ligger mellem Glesborg og Fjellerup Strand.

Her sidder familien i de obligatoriske 14 dages karantæne, som alle indrejsende opfordres til.

Hun fortsætter:

- Benjamin har kronisk lungebetændelse. Det vil sige, at han har lungebetændelse cirka hver halvanden måned. Det har vi godt styr på. Men vi ville være sikre på, at vi kunne komme hjem, hvis der skete noget.

Derfor blev tungen på vægtskålen, at alt begyndte at tyde på, at kommercielle flyvninger ud af Tanzania snart ville stoppe. Beslutningen tog familien sidste onsdag, hvor de også fortalte børnene, at de nok kom på et ekstra besøg i Danmark.

Sammen med hende og manden sidder nemlig Noel 13 år, Nova 11 år, Luis, 10 år og Lisa på syv år. Nogle af dem blev glade for den plan, mens andre var trætte af det.

Rimelig omstillingsparat

De købte billetter til flyrejse mandag i denne uge, men der var problemer, så bestillingen gik ikke igennem. Så stod de uden pengene og uden billetter igen.

Fredag tog Benjamin Harbo derfor ind til et lokalt rejsebureau, for de havde også hørt om andre med onlineproblemer. Omkring middag fredag købte han derefter den dyreste envejsbillet nogensinde ud af landet for hele familien. Og flyet skulle lette cirka tre timer senere, og de skulle egentlig være i lufthavnen to timer før afgang.

Et hektisk telefonopkald senere blev Lena Harbo sat i gang med at pakke sammen med børnene, mens hendes mand kørte den halve time tilbage til familien. Fra hjemmet til lufthavnen er der en times kørsel.

- Altså jeg tror, vi er rimeligt omstillingsparate som typer, ellers kan man ikke håndtere sådan et opkald. Men det var godt, at vi havde nævnt det for vores børn onsdag, jeg ved ikke, om vi havde nået det, hvis vi skulle have håndteret deres reaktioner samtidigt, overvejer Lena Harbo.

Venlige mennesker har skaffet vinterjakker til familien, som håber, det snart bliver lidt varmere i Danmark. De nyder den danske natur - og den frihed der ligger i ikke hele tiden at skille sig ud, som de gør i Tanzania. Foto: Annelene Petersen

Kylede tøj i taskerne

- Vores kufferter var opmagasineret et andet sted, så jeg måtte løbe over til naboerne og spørge, om vi måtte låne deres kufferter, fortæller Lene Harbo.

I løbet af den halve time lykkedes det ved fælles hjælp Lena og børnene at få pakket kufferterne. Da Benjamin ankom, var der lige 10 minutter til at få lukket huset ned, før de skulle køre.

- Vi kylede bare noget tøj ned i taskerne og alle vores telefoner og computere og ledninger. Jeg kan slet ikke fatte, at vi nåede det på en halv time, griner Lena Harbo og forklarer, at hun normalt godt kan lide at have styr på, hvor tingene ligger i taskerne.

Og så var det bare afsted. De nåede ikke at sige farvel til hverken naboer, medarbejdere eller børnenes venner.

- Det var den største sorg i det, at vi skulle skynde os så meget. Vi ved jo ikke, om de er der, når vi kommer tilbage, forklarer Lena Harbo.

- Det er os, der plejer at være de stærke

Tidligt lørdag morgen landede familien i Kastrup Lufthavn. Benjamin stadig i kortærmet skjorte og mindst en af drengene i t-shirt. Her blev de overrasket af et vennepar, som tog imod dem på sikker afstand.

- Han tog sin uldtrøje af og gav mig den, fortæller Benjamin Harbo.

Det skulle blive en dag, som var fyldt med godhed for familien, som nu var midlertidigt hjemløs, billøs og planløs.

- Vi er jo vant til at give og berige andre gennem både undervisning og opmuntring, forklarer Benjamin, og Lena supplerer:

- Pludselig står vi selv her og er lidt skrøbelige. Os, der plejer at være de stærke, forklarer hun og fortsætter:

- Det plejer at være os, der hjælper folk med sko. Nu er det os, der mangler vintersko.

- På en måde kunne vi jo have valgt at skjule vores behov, hvis vi syntes, at det var ydmygende. Det har vi valgt at lade være med, forklarer Benjamin.

Derfor har familien oplevet at få økonomisk hjælp til den meget dyre flybillet. Men også tøj og andre praktiske ting stod klar, da familien nåede til Danmark.

Især har familien haft stor glæde af opbakningen fra den Evangeliske Frikirke i Randers, som i forvejen bakker op om missionsprojektet.

- Vi har fået så meget mad, at vi ikke har haft brug for at handle endnu, fortæller Lena.

Påskeliljer

Efter en togrejse landede den lille store familie i det lille sommerhus på Norddjurs. 50 kvadratmeter er ikke så meget til seks personer. Og det er heller ikke isoleret til vintertemperaturer. Så de vågner tidligt, fordi det er hundekoldt.

Men familien er glad for at have en midlertidig base, og de nyder den smukke natur og den frihed, der er i Danmark.

- Vi har set påskeliljer for første gang i fem år – og vores yngste pige kan ikke huske at have set frost før, forklarer Lena Harbo.

På trods af det lynhurtige opbrud og den store usikkerhed om fremtiden har familien Harbo det godt. Det tilskriver missionsfamilien Guds hjælp.

- På en eller anden måde har vi en overnaturlig fred og ro og tryghed og glæde, forklarer Benjamin Harbo.

Danmark er trygt

Samtidig forklarer Lena, at det er trygt at være tilbage i Danmark.

- Vi er jo vant til utryghed i Tanzania, så på den måde var det ikke utrygt at vende tilbage. Praktisk udfordrende, men ikke utrygt, siger hun.

Hvad, der skal ske nu, er ikke klart. Benjamin kan fortsætte sit administrative arbejde hjemmefra, og familien forsøger at se tiden i Danmark som en orlov. Men hvordan får man fat i cykler? Skal hjemmeskolingen også fortsætte, når de danske skoler åbner igen? Og hvor skal de egentlig bo? For de 50 kvadratmeter er nok lige i underkanten i længden.

- Vi taler meget sammen om det alle seks. Vores tro er vores sikre havn uanset, hvor vi er i verden, forklarer Lena Harbo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Torsdagens færdselulykke ved Harridslev: 28-årig motorcyklist ramt af 57-årig bilist

Annonce