Annonce
forside

Dansk Folkehjælp: Frustrerende at behovet for julehjælp stiger

Røde Kors modtog sidste år 11.000 ansøgninger. I 2010 fik organisationen 1600 ansøgninger. (Arkivfoto)

Dansk Folkehjælp ser frem mod den hidtil største udfordring. Over 15.000 familier ventes at søge julehjælp.

Det bliver en travl jul for Dansk Folkehjælp, der 21. november allerede har modtaget over 10.000 ansøgninger om julehjælp.

Organisationen forventer, at 2018 bliver det travleste år hidtil. Sidste år modtog Dansk Folkehjælp 14.280 ansøgninger.

Generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem forventer at se en stigning i antallet af henvendelser på omkring ti procent til over 15.000 familier.

- Det er frustrerende og ærgerligt, at vi hvert eneste år, har oplevet en stigning i antallet af danskere, som søger den her form for hjælp.

- Kigger vi på nogle af de analyser, der har været gennemført i Danmark siden 2000, så viser de, at antallet af fattige fortsat stiger, på trods af at vi har økonomisk fremgang, siger han.

Samlet set forventer organisationen, at 45.000 familier vil søge hjælp hos de danske organisationer, der tilbyder julehjælp.

Generalsekretæren forklarer, at julehjælpen giver forældre mulighed for at give børnene en "værdig" jul.

- En gennemsnitsdansker bruger vel 2600-2700 kroner per person, og det ligger selvfølgelig langt fra de her familiers muligheder.

- Vi hjælper med 1500 kroner til en hel familie, så det handler egentlig om at få råd til at give sine børn det, som mange andre børn tager for givet.

Klaus Nørlem henviser til en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der vurderer, at 43.648 danske børn er fattige. Tallet er på niveau med antallet af fattige børn i 2009, hvor blandt andet finanskrisen var på sit højeste.

- Kigger vi tilbage over en lang periode på området for overførselsindkomster, har de politiske justeringer næsten hvert år været forringelser.

- Det er klart, at hver gang de forringelser bliver lavet, så skubber vi nogle flere i fattigdom, siger han.

Flere andre danske organisationer uddeler julehjælp.

Udviklingskonsulent i Røde Kors Troels Østergaard forventer, at mindst 11.000 familier vil ansøge i år.

- Vi ved, at det for børnene betyder, at de får lov til at få noget familiehygge og holde den jul, som deres kammerater også holder.

- Vi hører rigtig tit, at børnene har ondt i maven, når de ved, at de skal tilbage i skolen og fortælle om juleoplevelsen. Derfor er julehjælpen vigtig, for at de ikke føler sig ekskluderet, siger Troels Østergaard.

Frelsens hær fik i 2017 12.000 ansøgninger. Informationschefen i organisationen, Lars Lydholm, formoder, at man lander på samme antal i år.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Fodbold For abonnenter

Reportage fra overlevelsesdrama: Håbet lever stadig i Helsted

Annonce