x
Annonce
Danmark

Dansk hotelkæde afviser at stå bag falske profiler: - Det er totalt scam

Den 27. november skriver profilen Andrea Nielsen en kommentar om, at hun for nylig havde en rigtig god oplevelse på Comwell. Samme dag tagger profilen et pigenavn og foreslår, at de sover på Comwell til næste Smukfest, fordi "de skulle have nogle pæne hoteller". Screenshots fra Facebook, som redaktionen har sat sammen.
Hotelkæden Comwells nægter at have kendskab til de to falske facebookprofiler, der gennem flere måneder har promoveret hotelkæden i adskillige kommentarspor. Virksomheden har dog ikke noget bud på, hvem der ellers kunne have interesse i at oprette falske profiler, hvis eneste aktivitet er at reklamere for kæden.

Er det jer, der står bag profilerne Andrea Nielsen og Sarah Jensen på Facebook?

- Nej, det er det altså ikke. Vi har rimelig godt fat i vores følgere. Der er en stigning på den kurve på vores egne profiler.

Hvem er det så, når nu de reklamerer så meget for jer?

- Pas. Jeg har tilmed undersøgt, om vi har medarbejdere med de navne. Det har vi ikke. Det kunne være besnærende at tro, det er noget, vi selv har lavet. Det er nogle pæne tekster, men totalt scam. Jeg kan se, de linker ind til vores side for møder og konferencer. Det giver slet ikke nogen mening her.

Er det en del af jeres markedsføringsstrategi, at falske profiler laver skjult reklame for jer på Facebook?

- Nej, det er det i hvert fald ikke. Vi betaler fuldt lovligt på Facebook for at lave reklameopslag. Det der giver slet ikke mening for os. Det er ikke vores måde at kommunikere med følgere på. Det er slet ikke vores tone. Og det handler slet ikke om os.

Hvad mener du med, det ikke handler om jer?

- Der står, at de ikke vil sove på festival, at de vil lade bilen stå. Det er slet ikke vores tone. Vores forretning er møder, konferencer og spa- og weekendophold. Det er slet ikke vores måde at kommunikere på.

Hvem har ellers interesse i at oprette falske facebookprofiler, der udelukkende laver opslag og kommentarer, hvor der reklameres for jer?

- Det kommer meget bag på mig. Vi har overvågning på, så vi kan følge med i, hvad der står om os. Men vi har fået mange kommentarer på vores adventskonkurrencer og Black Friday, så vi har ikke set de her. Men selvfølgelig tager vi en dialog med Facebook om det. Uanset hvor velmenende kommentarerne er, ønsker vi ikke at stå på mål for noget af det her. Budskabet er helt skudt ved siden af.

Kan du forstå, hvis nogle synes, det virker mærkeligt, når I siger, I ikke har noget at gøre med de falske profiler, hvis eneste aktivitet var at rose jer i adskillige kommentarer?

- Ja, det kan jeg sagtens forstå. Nu er kommentarerne sødt ment, men de kunne lige så godt have været dårlige. Det er nogle af de faldgruber og farer, der er ved sociale medier. Derfor tager vi også dialogen med Facebook selv.

Nu spørger jeg dig lige igen. Hvem, udover jer, har interesse i at oprette falske profiler, som gennem adskillige kommentarer til artikler roser Comwell og linker til jeres hjemmeside?

- Det er et godt spørgsmål. Jeg håber Facebook kan kaste lys over det. Det er dem, der har adgang til data.

Så I mener altså, at personer, der ingen tilknytning har til jer, har oprettet falske facebookprofiler udelukkende med det formål at skrive kommentarer, der reklamerer for jer?

- Ja, det mener jeg bestemt. Jeg tror bestemt ikke vores medarbejdere ville skrive sådan. De er meget dedikerede, og hvis de synes, der skal skrives om noget, der foregår, går de til vores søde some-ansvarlige. Vi har en let arbejdsgang dertil. Det giver ingen mening, hvis nogen er begyndt på det her selv.

Har I undersøgt, om det er nogle af jeres medarbejdere, der står bag profilerne?

- Nej, som sagt er du først lige kommet til mig. Nu dykker vi ned i, hvem profilerne er. Vi har ikke nogle, der hedder nogle af de navne, og det tyder på, profilerne er falske. Men vi kigger selvfølgelig på det. Det her er ikke en måde, vi kommunikerer på. Man skal ikke tro, det er os som står bag.

Vi har talt med Forbrugerrådet Tænk og en markedsføringsekspert. De påpeger, at der er tale om skjult reklame, hvis det viser sig, at personer aflønnet af jer, står bag opslaget. Er I bekendt med, at skjult reklame er ulovligt?

- Ja, det er vi bestemt.

Hvis det viser sig, at det er nogle fra jeres koncern, som står bag facebookprofilerne, vil I så gøre noget for at sikre, det ikke sker igen?

- Det vil jeg godt lige se først, at det skulle være. Jeg vil ikke ud i spekulationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Lokal politisk bekymring for genåbning af institutioner og skoler: Det vil kræve ekstra ressourcer

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Randers

Skoler og institutioner er 'helt klar' efter påske, melder kommunen - Mor er lidt bekymret

Danmark

Liveblog: 5071 danskere testet positiv for corona - men smittetallet kan være op til 70 gange højere

Randers

Seks-årige Felix’ død har sendt borgerforslag i Folketinget: Mere end 25.000 underskrifter på et døgn

Annonce