Annonce
forside

Danskerne kender ikke rettighederne ved onlinehandel

En ny undersøgelse viser, at mange danskere ikke kender deres rettigheder og regler, når de handler på internettet. Forbrugerrådet Tænk mener, man hurtigt kan tjekke den enkelte butik.

Må en webshop trække pengene på din konto, før varen er afsendt? Er momsen inkluderet i prisen, når man handler i en webshop fra et andet EU-land? Og hvor lang tids returret er der egentlig, når du handler på nettet? Kender du ikke svarene på disse spørgsmål, er du langt fra alene.

Annonce

Det viser en ny undersøgelse fra anmeldelsesplatformen Trustpilot, som YouGov har gennemført.

Undersøgelsen viser, at flere end hver tredje dansker mener, at reglerne for nethandel er uoverskuelige, og næsten hver tredje oplyser, at de har begrænset eller intet kendskab til reglerne. Heller ikke forbrugerrettigheder har vi styr på, når dankortet svinges online.

Lea Markersen, der er jurist i Forbrugerrådet Tænk, mener ikke, det kræver meget arbejde at sætte sig ind i sine rettigheder ved onlinehandel.

»Som udgangspunkt kan man roligt give sig i kast med at handle på nettet. Men det er vigtigt, man har gjort sit hjemmearbejde og undersøgt virksomheden, inden man handler løs. Det er altid en god idé, at undersøge om et firma er e-mærket. Hvis den er det, så lever butikken op til nogle krav om brugervenlighed, service og kontrol af hjemmesiden,« siger Lea Markersen, der også anbefaler at holde øje med forbrugeranmeldelser.

»Trustpilot kan være et hurtigt og overskueligt redskab og ellers kan en simpel Google-søgning også hjælpe til at give en fornemmelse af, om det er et firma, der har en række negative brugeranmeldelser og ikke lever op til forbrugernes forventninger,« siger Lea Markersen.

Lea Markersen mener ikke, der er den store forskel på at handle på nettet og i en fysisk butik, når det kommer til forbrugernes rettigheder og de generelle regler.

Der er dog enkelte forskelle, man bør være opmærksom på.

»Når man handler på nettet, har man som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Dog er der nogle undtagelser, og man kan for eksempel ikke fortryde købet af flybilletter, billetter til kulturarrangementer, rejser og levnedsmidler,« siger Lea Markersen, der også har et godt råd til forbrugerne, så man undgår butikker, som ikke har rent mel i posen.

»Betal altid med betalingskort - og foretag ikke en kontooverførsel til netbutikken. Fordelen ved at bruge betalingskort er, at du dermed falder under betalingstjenesteloven, hvilket giver dig en række rettigheder. Eksempelvis hvis du ikke har fået den vare, du har bestilt, men pengene alligevel er blevet trukket fra din konto, så kan din bank hjælpe dig med at få pengene tilbageført til din konto,« siger hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Til angreb, denne gang er det Randers, der skal have

Som alle andre lokalsamfund skal vi her hos os handle hurtigt, når nye muligheder viser sig. Sådan en situation har vi netop nu, mens Skat endnu ikke har besluttet, hvor myndigheden vil placere sit nye kontrolskattecenter med 250 medarbejdere. Som lokalsamfund skal vi gøre os lækre og fortælle Skat om alle vores fortræffeligheder. Og vi skal bede vores lokale medlemmer af Folketinget stå sammen og vise deres værd. Det er meget muligt, at den finanslov, der indeholder 750 millioner kroner øremærket nyt kontrolskattecenter, er fostret af Socialdemokratiet, og at det randrusianske, socialdemokratiske folketingsmedlem Malte Larsen derfor har en særlig mulighed for at påvirke, hvor millionerne skal skabe nye skattearbejdspladser. Men, finansloven er stemt igennem med støtte fra SF, blandt andre, og derfor har også randrusianske Charlotte Broman Mølbæk særlige muligheder for at påvirke placeringen af hundredvis af nye skattearbejdspladser. Det samme har Michael Aastrup Jensen fra Venstre, som ganske vist hverken er medlem af regering eller støttepartier, men som alligevel har lovet at kæmpe den randrusianske sag sammen med Malte og Mølbæk. Vi forventer at se Michael, Malte og Mølbæk gøre fælles front for Randers i de kommende dage. Vi må forudse, at mange andre folketingsmedlemmer gør nøjagtig det samme for deres lokalsamfund, og derfor er der ikke et sekund at spilde. Det er korrekt, at Randers har relativt færre statslige arbejdspladser end andre større provinsbyer som Aalborg, Odense og Aarhus, men det giver os næppe noget nævneværdigt forspring, hvad angår mulighederne for at få fingre i de 250 nye skattearbejdspladser eller blot nogle af dem. Til angreb, denne gang er det Randers, der skal have. Det vil være sund fornuft at få vores skattebygning i Toldbodgade fyldt op igen - i stedet for at have en skattebygning stående halvtom. Det vil være intelligent indflytning af statsarbejdspladser fra det yderste Østdanmark - som flere og flere kalder København.

Annonce