Annonce
forside

Danskerne vil give supermarkedernes overskudsmad til hjemløse

Supermarkedernes overskudsmad bør gå til hjemløse, svarer ni ud af ti danskere i en ny undersøgelse fra forbrugerorganisationen Stop Spild Af Mad. Idéen bakkes op af De Samvirkende Købmænd.

Hvert år smider supermarkeder mere end 163.000 ton mad ud. Men i stedet for at smide maden i skraldespanden, bør den gives til hjemløse og andre trængende.

Det svarer knap ni ud af ti af de adspurgte i en ny undersøgelse gennemført af Danmarks største organisation mod madspild, Stop Spild Af Mad.

Samtidig mener knap halvdelen af de 991 adspurgte, at det er hos supermarkederne, det største potentiale for at reducere madspildet ligger.

»Idéen om at nedbringe madspildet og samtidig hjælpe hjemløse og socialt udsatte er utroligt vigtig. Vi skal sikre, at den store mængde overskudsmad, vi i dag ser fra blandt andet supermarkeder og fødevarevirksomheder, kan skabe glæde hos samfundets svageste,« siger stifter af Stop Spild Af Mad Selina Juul.

Stop Spild Af Mad og en række partnere arbejder i øjeblikket på et nyt landsdækkende initiativ mod madspild. Projektet hedder »Overskudsmad« og er et IT-båret system, som giver detailforretninger, fødevareproducenter, bagerier og andre fødevareaktører mulighed for gratis at donere overskudsmad til eksempelvis lokale herberger, krisecentre og asylcentre. Det fortæller projektleder Thomas Fremming:

»Formålet med systemet er at sikre, at der ikke bliver smidt god og holdbar mad ud, men i stedet bliver skabt en direkte forbindelse mellem dem, der har for meget, og dem med begrænsede ressourcer,« siger han.

Tanken er, at de virksomheder, der ønsker at donere overskudsmad, eksempelvis lokale supermarkeder, registrerer sig og efterfølgende opretter en donation, hvor de skriver, hvilken mad de ligger inde med, samt hvor meget og hvornår den kan afhentes. Tilsvarende registrerer herberger og centre sig i systemet, hvorefter de automatisk får besked om, hvilken mad der er i udbud, og hvor den kan hentes.

»En række store og vigtige aktører i fødevarebranchen har allerede tilkendegivet, at de støtter projektet, og at de ser frem til at bruge systemet. I øjeblikket er vi ved at gennemføre de sidste tests, og de ser rigtig lovende ud. Men vi må desværre konstatere, at reglerne på fødevareområdet er meget tunge. Ikke mindst de store registrerings- og administrative krav, der er til supermarkeder, som ønsker at donere overskudsmad,« siger Thomas Fremming.

I brancheorganisationen De Samvirkende Købmand er man enig i, at det er en god idé at lade overskudsmaden gå til hjemløse, fortæller administrerende direktør John Wagner:

»Vi skal alle gøre en stor indsats for at undgå madspild. Det vil sige, at det er vigtigt, at vi i samarbejde får organiseret den mad, som vi ikke kan nå at få solgt inden udløbsdatoen. Det er helt oplagt, at den kommer folk på eksempelvis herberger til gavn,« siger han

Ligesom Stop Spild Af Mad mener han, det er nødvendigt at se kravene efter, hvis det skal kunne lade sig gøre.

»Nogle af reglerne er selvfølgelig nødvendige, da vi skal sikre os, at den mad, der bliver spist, er sundhedsmæssigt i orden, men andre regler er der grund til at kigge efter, herunder nogle skatte- og momsregler,« siger John Wagner.

Tal fra Miljøstyrelsen viser, at detailforretninger hvert år smider 163.000 ton overskudsmad ud, hvilket vil sige madvarer, der ikke har overskredet sidste anvendelsesdato eller »mindst holdbar til«.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye borgmestre bør hænge på de gamles løfter

Det vil klæde vores folkevalgte i Randers Byråd at påtage sig et medansvar for budgetoverskridelserne i forbindelse med byggeriet af Hal 4 på Viborgvej på en måde, så overskridelserne hos eliteidrætten i Arena Randers ikke rammer breddeidrætten i Dronningborghallen. Det vil klæde vores folkevalgte at befri foreningslivet i Dronningborg for de bekymringer, som foreningsledere i området fuldt forståeligt gør sig i øjeblikket. Uvisheden omkring fremtiden for breddeidrætten i Dronningborghallen er rigelig stor allerede, og den fortjener ikke forværring som følge af byggeri af en anden hal. Det er meget muligt, at Dronningborghallen og Hal 4 har et økonomisk skæbnefællesskab som idrætshaller ejet af samme selvejende institution, men borgerne i Dronningborg har en borgmesters ord for, at byggeriet af netop Hal 4 aldrig får betydning for den Dronningborghal, hvis levetid snart er slut. Ganske vist stammer de beroligende borgmesterord fra en borgmester, som for længst er over alle bjerge, men nye borgmestre bør hænge på de gamles løfter. Det er en arv, de ikke bør fraskrive sig, og det ved de godt, de der hænger plakater af sig selv op i lygtepælene. Så når Jensen har lovet frivillige foreningsledere og andre hårdtarbejdende ildsjæle i Dronningborg, at Hal 4 aldrig bliver deres problem, så bør Hansen stå på mål for det løfte. Sammen med Jensens liberale partikammerater. Det bliver godt for Randers at få Hal 4 og alle de nye muligheder, den vil give os. Og det bliver godt for Dronningborg at få en fremtidssikret erstatning for bydelens faldefærdige hal. Det ene projekt må ikke spænde ben for det andet. Det må vores folkevalgte finde en løsning på. Det bliver muligvis ikke nemt, men det er der heller ikke nogen, der har lovet dem, at det skal være. Det er ikke nemt at være politiker, slet ikke i Randers, men alligevel ville de hellere end gerne vælges. Det er de så blevet. Nu må de levere den vare, de har lovet. Vi ønsker dem rigtig god arbejdslyst.

Annonce