Annonce
Danmark

Seks nedslag i uenighederne: Datacentre giver få job og koster i havvindmøller

Energiforbruget fra bare et enkelt datacenter svarer til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og dermed udløser hvert nyt datacenter en park af havvindmøller. Arkivfoto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Politikerne har besluttet, at 55 procent af dansk energi skal være vedvarende i 2030, og de nye datacentre udfordrer den målsætning og det danske elnet. Klimarådet og Datacenter Industrien har hver sit syn på de strømslugende centre, som rummer vores billeder og e-mails.

Elforbrug: Hvert nyt datacenter fylder godt med byggepladser på størrelse med 170 parcelhusgrunde, et par tusinde arbejdspladser i byggeperioden og derefter også forbruget af energi til de tusindvis af servere, som rummer vores facebook-opdateringer, emails og billeder i den digitale sky.

Kun i Vestdanmark er energiforsyningen dimensioneret til nye datacentre uden at sætte forsyningssikkerheden og stabilitet over styr, så tech-virksomhedernes informationslagre sætter infrastrukturen i Danmark på en prøve og vil ifølge Klimarådet påvirke hver danskers økonomi mange år frem. Omvendt mener brancheorganisationer, at de vil styrke dansk eksport og fremme grøn omstilling.

1 Prisen er nye havvindmøller

Hvert nyt datacenter koster nyopførte vindmøller i dansk farvand. Folketingets partier besluttede med energiaftalen fra 2018, at Danmark i 2030 skal være forsynet med 55 procent vedvarende energi. Energiforbruget fra bare et enkelt datacenter svarer til fire procent af Danmarks samlede elforbrug, og dermed udløser hvert nyt datacenter en park af havvindmøller. Klimarådet vurderer i sin seneste analyse fra april, at datacentrene om 10 år vil have øget Danmarks elforbrug med 17 procent.

2 En udgift på 400 millioner om året

Datacentrene koster det danske samfund dyrt ifølge Klimarådets analyse, fordi vedvarende energi i 2030 stadig vil være dyrere end konventionelt produceret energi. Datacentrene betaler godt nok elpris, tariffer og elafgift for den strøm, de bruger. Men der er ifølge Klimarådets analyse stadig en ubetalt regning hvert år, som i 2030 når op på 400 millioner kroner i et scenarie. I et andet scenarie med færre datacentre bliver regningen 100 millioner kroner - i et tredje med flere centre lander udgiften på en halv milliard kroner om året.

3 Stor usikkerhed i prognosen

Apples aflysning af sit datacenter i Aabenraa og Facebooks nedadvendte tommel til projektet i Esbjerg giver store udsving i prognosen for energiforbruget de næste år. Konsulentfirmaet Cowi har for Energistyrelsen vurderet, at datacentrenes forbrug i 2030 kan spænde fra omkring 1 TWh til hele 10 TWh ( en terawatt-time er en million megawatt-timer, så det er rigtigt meget).

4 Kæmpe investering - få faste arbejdspladser

Facebooks datacenter i Odense giver i daglig drift 150 arbejdspladser til området. I byggeperioden dog job til omkring 2000 mennesker. Apples center ved Viborg giver også 150 faste arbejdspladser fra alt fra ingeniører til gartnere. Investeringen for tech-virksomheden er dog omkring seks milliarder kroner. Facebooks datacenter i Odense står i flere hundrede millioner dollars.

5 En løsning i grøn omstilling

Interesseorganisationen Data Industrien deler ikke Klimarådets bekymringer og mener ikke, at datacentrene stjæler grøn strøm. Ifølge direktør Henrik Hansen (som også er erhvervsdirektør i Viborgegnens Erhvervsråd) er det en bagvendt logik og svarer til at beskylde elbiler for det samme. "Men de skulle jo netop gerne aftage en masse grøn strøm i fremtiden. Datacentre er en del af løsningen og ikke et problem for den grønne omstilling. De er med til at lægge solid bund under de kæmpestore investeringer i vedvarende energi, ” argumenterer Henrik Hansen på foreningens hjemmeside.

Også Dansk Energi bakker op om den argumentation, hvor branchechef Kristine Grunnet ønsker flere centre i Danmark netop, fordi vindkraft fra Nordsøen kan dække vores energiforbrug 10 gange. Desuden vil tech-virksomhederne være med til at finansiere grøn energi, argumenterer hun.

6 Datacentre giver ny eksport

Ifølge Datacenter Industrien giver Apples og Facebooks nye centre Danmark store fordele med en ny vækstindustri med mulighed for eksport at grøn, dansk teknologi. Og det er med datacentre som med produktion af kød, at vi i Danmark kan producere mere klimavenligt end i andre lande.

“Vi bruger allesammen mere data, så der vil komme flere datacentre uanset hvad. I Danmark kan vi så udvikle dem med bæredygtig drift fremfor at drive dem med et kulkraftværk i andre lande. Her er også et potentiale, der kan sammenlignes med det danske eksporteventyr for vindmøller”, lyder argumentationen fra Henrik Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Lars Hjortshøj: - Det er i plan B, at livet leves

Standup: Da avisen Danmark møder Lars Hjortshøj på multibiblioteket Dokk1 i Aarhus, er komikere lettere befippet. Det er lige gået op for ham, at hans bil er blevet sendt med elevator ned i den elektroniske p-kælder med tegnebogen i handskerummet. Så hvordan skal han nu betale og få sin bil igen? Vi beslutter os for at få taget billeder til artiklen og løse bil-problemet senere. Men den aftalte foto-location fungerer ikke, og fotografen må hurtigt sadle om. Tilbage på Dokk1, hvor vi skal lave interviewet, er caféen i mellemtiden blevet invaderet af mødregrupper med skrigende spædbørn. Ikke den optimale ramme for en rolig samtale. - Det går aldrig som planlagt. Vi har været sammen 20 minutter, og der er jo intet af det, som er lykkedes. Det er ikke, som vi havde forestillet os, siger Lars Hjortshøj og griner. - Så det er med at have en accept af, at tingene ikke bliver som planlagt. For dét her er jo livet. Det havde været røvsygt, hvis alt det, vi havde linet op, bare var gået efter en snor. Det er jo i plan B, at livet leves, siger Lars Hjortshøj. Interview-situationen er det perfekte eksempel på de tanker, der ligger forud for "Plan B". Et one-man-show hvor han også berører lidt penible emner som dødsangst og hårtab. - Det er jo lidt en tilstandsrapport på, hvor man er i livet. Det er den virkelighed, jeg taler ud fra. Jeg har ikke i denne omgang haft store politiske ambitioner. Min opgave er at underholde, men hvis nogle kan få glæde af at kunne genkende sig selv eller reflektere over noget af det, jeg har sagt, så er det fint med mig. - Det er ikke min opgave som komiker at fortælle, hvordan andre skal leve deres liv, men jeg har gjort nogle erfaringer, som jeg har lyst til at dele på forhåbentlig underholdende vis, siger 52-årige Lars Hjortshøj.

Annonce