Annonce
Danmark

Datasikkerhed med plads til huller

Martin Jensen

Vagtsom: Det sker ret ofte, vi mindes om, hvor agtpågivende vi skal være, når vi bevæger os rundt på nettet.

For eksempel skriver min egen bank på sin hjemmeside, at man aldrig bør klikke på et link, der tilsendes en fra en ukendt afsender.

Da jeg derfor 10. februar på min iPad modtog en mail fra et mig ukendt firma, FinansWatch & Wilke, om, at man på vegne af banken gerne ville høre min mening, hvis blot jeg ville klikke ind på et nedenstående link, skrev jeg straks til banken for at høre, om dette kunne være rigtigt, da jeg i modsat fald mente, de burde advare deres kunder.

Det blev bekræftet, at firmaet udførte en undersøgelse for danske banker, men skønt jeg to gange gjorde opmærksom på, der var tale om en mail, fik jeg at vide, meddelelsen var udsendt via Netbank.

Først da jeg fik adgang til min PC og kunne videresende mailen, så banken kunne se, jeg ved, hvordan en mail ser ud, blev jeg imødekommet, og fik at vide, man troede, undersøgelsen var udsendt via Netbank, med den tilføjelse at det er frivilligt, om man vil deltage i undersøgelsen.

Nu har jeg ikke på noget tidspunkt troet, jeg var tvunget til deltagelse, men jeg er noget overrasket over, at banken, der i et af sine svar til mig skrev, at "det, som I modtager i Netbank er sikker forsendelse, modsat hvis det er sendt på mail", ikke i det mindste reflekterer over det hensigtsmæssige i, at den partner, den har entreret med, ikke kender til bankens egne advarsler mod at klikke ind på links, der kommer i en mail.

Ret beset burde det vel betyde, kunderne afholder sig fra at deltage i denne undersøgelse, hvilket næppe er bankernes idé med den.

Mit spørgsmål til bankerne er: Hvordan kan I forvente, kunderne følger jeres anvisninger på sikker færden på nettet, når I selv tager initiativ til, at de overtrædes?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Fodbold For abonnenter

Jyllandsserie-overblik og reaktioner: Sent selvmål gav DB-point, Kristrup blev straffet og Freja satte rekord

Annonce