Annonce
Danmark

De ansvarlige for paradigmeskiftet har glemt at tælle regningen sammen

Torben Eli Bager

Integration: Det såkaldte paradigmeskifte, som sætter fokus på 'hjemsendelse' frem for 'integration', er på vej til at blive vedtaget i Folketinget, uden at de økonomiske konsekvenser er analyseret. Fremover skal flygtninge og indvandrere hjemsendes, når danske myndigheder vurderer, at situationen i hjemlandet er sikker nok. Det gælder uanset, om de er godt eller dårligt integreret, og uanset om de har været kortvarigt eller langvarigt i Danmark. Det gælder altså også ressourcestærke og velintegrerede personer fra disse lande.

Det vil naturligvis have økonomiske konsekvenser, både for de offentlige finanser og for den private sektor. Hjemsendelse af ressourcestærke vil efterlade 'huller' i arbejdsmarkedet og mindske de erhvervsaktives skatteindbetalinger. Desuden vil udgifterne til at drive udrejsecentre stige. Alene det nye center på Lindholm forventes at ville koste 0,8 mia. kr. at etablere, og de årlige driftsudgifter for de 100 'beboere' løber op i ca. 200 mio. kr.

Tilsyneladende har paradigmeskiftets politikere ikke gjort sig ret mange overvejelser om de økonomiske konsekvenser. Martin Henriksen fra DF kan kun svinge sig op til at sige: "Folk skal sendes hjem, og så sparer vi jo penge". Arbejdsgivere, fagforeninger, kommuner og andre organisationer er uenige. Fokus på hjemsendelse og midlertidighed vil svække flygtninge og indvandreres incitament til at bidrage til det danske samfund. Når man ikke har et langsigtet perspektiv, svækkes incitamentet til at tage en uddannelse, finde et job og starte en virksomhed - og det vil også svække arbejdsgivernes incitament til at ansætte flygtninge og indvandrere.

Et spørgsmål rejst i Folketinget i forbindelse med de aktuelle drøftelser om hjemsendelseslovene illustrerer, hvor uklart, nærmest naivt, Inger Støjberg og hendes embedsmænd forholder sig til de økonomiske spørgsmål: "Lovforslaget ændrer ikke ved regeringens mål om, at flygtninge hurtigst muligt skal i beskæftigelse og blive selvforsørgende" Åbenbart vil regeringen gerne blæse og have mel i munden. Regeringen lader som om, intet vil ændres i flygtninge og indvandreres adfærd. Det er utroværdigt. Paradigmeskiftet vil få flygtninge og indvandrere til at tænke mere kortsigtet og i kombination med de lavere ydelsessatser vil flere blive motiveret for hurtigt tjente penge - med kriminel aktivitet som oplagt mulighed.

En rationel indvandringspolitik ville bygge på følgende argumentationskæde: Danmark har brug for indvandring på grund af vores forholdsvis lave fertilitet; vi har i stigende grad brug for ekstra hænder både i 'bunden' og 'toppen' af arbejdsmarkedet; Danmark kan til en vis grad sortere i mængden af flygtninge og indvandrere ved 'indgangsdøren' og - især - ved 'udgangsdøren'; alligevel fravælger vi nu med paradigmeskiftet muligheden for at beholde de velintegrerede og ressourcestærke, til skade for danske virksomheder og danske offentlig institutioner.

Paradigmeskiftets politikere ynder at sige, at de leverer den politik, flertallet vil have. Det gælder måske nok den stramme kurs over for de ressourcesvage og utilpassede flygtninge og indvandrere, men næppe hjemsendelsen af de velintegrerede og ressourcestærke.

Mange lokale sager gennem tiden viser, at flertallet af danskerne typisk slår ring om en vellidt indvandrer, der driver egen virksomhed og pludselig står til udvisning; eller om deres gode kollega på arbejdspladsen, som får besked om at pakke kufferten; eller om skoleeleven, der fra den ene dag til den anden rives ud af skolen og dens fællesskab; eller om barnet, der efter flere år i Danmark får at vide, at det skal skilles fra far eller mor i Danmark og sendes 'hjem'.

Denne reaktion fra flertallet er ikke kun udtryk for en humanistisk holdning. Den er også udtryk for rationel, økonomisk tænkning, der savnes hos paradigmeskiftets politikere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce