Annonce
Randers

De fire bortløbne smågrise fra Randers har fået nyt hjem: Men de to af dem skal slagtes

De plettede griser er hannerne, mens de brune grise i forskellige nuancer er hunnerne, som har fået navnene Bacon og Chocolate. En bekendt med forstand på grise mente, at grisene er en blanding af kælegrise og en gammel dansk landrace. Michelle Jensen, forrest, gætter på, at ejerne har sluppet dem løs, fordi de blev for store. Foto: Annelene Petersen
Fire små grise har gennem flere uger levet det frie liv i Langvang-området i Randers. Men en initiativrig kvinde og en bunke dyrevenner har nu sørget for, at i hvert fald to af dyrene overlever.

Randers: Ingen ved præcis, hvor længe fire smågrise har befundet sig i Randers Nord og Nordvest. Men et godt bud er op til tre uger, hvor de blandt har holdt til ved Schæferhundeklubben tæt på Langvang Idrætscenter. Grisene, som er umærkede, sled godt plænerne i området i deres jagt på føde.

På trods af flere Facebook-efterlysninger af ejerne samt kontakt til Naturstyrelsen, fortsatte grisene deres frie liv. Men Michelle Jensen, som er opvokset i Randers og i dag bor i Døestrup, ville ikke bare lade stå til. Ikke mindst da frustrerede facebookbrugere begyndte at true med skydning af grisene.

- Jeg tænkte: "Hvorfor er der ikke nogen, der gør noget? Så gør jeg noget!", forklarer hun, mens der af og til kan høres et svagt grynt fra grisene fra staldbygningen bag hende.

Heldigvis trådte veninder og andre dyrevenner fra Facebook til, så de mandag eftermiddag klokken 13 var en mindre flok, der kunne tage på grisejagt.

Rygter sagde, at grisene stadig befandt sig ved Schæferhundeklubben. Men efter halvanden times eftersøgning, havde de stadig ingen fundet. En mand på cykel kom dem til hjælp. Han havde nemlig set grisene ved Langvang Atletikstadion, hvor Randers Frejas atletikatleter træner.

Annonce
Hannerne er ved at være kønsmodne og er begyndt at springe på hunnerne. Blandt andet derfor må de lade livet. Der er ikke plads i Kristina Rehders (til højre) stald til, at grisene pludselig formerer sig. Foto: Annelene Petersen

Ti forsøg

Og ganske rigtigt. I et lille skovstykke ved et skur bag atletikbanerne befandt de fire håndtamme grise sig. Ved hjælp af nogle paller, nogle store plaststykker og lidt mad at lokke med gik gruppen af dyrevenner igang med at lokke grisene hen til den medbragte hestetrailer.

- Vi brugte halvanden time og ti forsøg på at guide dem op i traileren. Det gik generelt den modsatte vej af, hvad der var vores plan, fortæller Michelle Jensen, som undervejs fik hjælp af endnu flere mennesker, som befandt sig i området.

De fire grise, som viste sig at være to hunner og to hanner, blev transporteret til en mindre gård i Sønder Onsild, hvor Michelles veninde Kristina Rehder bor.

- Jeg sagde kun ja, fordi jeg ikke troede, at de kunne fange dem, siger hun med et grin.

- Ej, det er altid sjovt at lave noget sammen med Michelle. Og så er jeg ikke bleg for en udfordring, forklarer Kristina Rehder.

Fødevarestyrelsen ville aflive alle

Under hele processen har Michelle Jensen sørget for at have kontakt med både Fødevarestyrelsen, Naturstyrelsen og politiet, så de ikke endte med at komme i klemme mellem myndighederne.

I første omgang sagde Fødevarestyrelsen, at de straks skulle have fat i en dyrelæge, som kunne aflive dem. Men ved nærmere snak besluttede styrelsen, at Kristinas gård godt kunne godkendes til svineopdræt.

- Vi fik en bekendt til at komme og vurdere grisene. Han mente, at de var omkring seks måneder gamle, og at de ville ende med at veje i omegnen af 100 kilo.

Af risiko for smitning med MRSA eller trikiner må grisene ikke flyttes fra Kristinas Rehders gård. Da hannerne er ved at være kønsmodne og der ikke er plads til fire grise på gården - eller endnu flere, hvis de laver unger - må hannerne lade livet.

- Det er sørgeligt. Men det er sådan, det må være. Det er i hvert fald bedre, end at alle fire dyr bare bliver aflivet, slår Michelle Jensen fast.

Michelle Jensen var klar til at gøre noget, da ingen andre tog ansvar for at indfange de fire smågrise. Hun frygter dog lidt for reaktionerne på Facebook. Foto: Annelene Petersen

Doneret halm og mineraler

Simone Frederiksen og Mogens Jørgensen fra Randers er to af dyrevennerne, som var med til at indfange grisene. Onsdag eftermiddag dukkede de op igen ved Kristina Rehders stald. De havde været forbi Frilandskødet i Randers NV, og havde en trailer med med mineraler og halm til grisene, som ejeren havde doneret.

Simone Frederiksen, som ikke kendte Michelle Jensen før grisejagten, kan også godt forstå, at det er den bedste løsning at slagte to af grisene.

- Selvom kødet nok ikke smager særlig godt, når grisene stadig har deres klunker, siger hun med et grin.

- Så må vi lave det til spegepølse, konstaterer Michelle Jensen, som er lidt bekymret for, om hun ender med den helt store hetz.

Spegepølsen skal dog ikke spises, før Fødevarestyrelsen har testet kødet for smitsomme sygdomme. En test som styrelsen har tilbudt at betale for.

Umuligt at finde ejerne

Til gengæld sørger pigerne for at alle fire grise bliver registreret og øremærket, som det sig hør og bør. Hvem den oprindelige ejer er, er der ingen der ved.

- Måske er det nogen, der troede, at det var små grise, og som så har sluppet dem løs, da de fandt ud af, hvor store de blev, gætter Michelle Jensen.

Men hun tvivler på, at ejerne dukker op nu.

- Ejerne bliver umulige at finde. For der ligger både erstatningskrav og store bøder for fire uregistrerede grise og venter på dem, forklarer hun.

Selv trøster hun sig med, at også hangriserne når at få en god uge i den lune stald hos Kristina Rehde, før de skal lade livet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC For abonnenter

Randers FC-chef om imponerende målsnit: Vi ligger måske lidt over, hvad der er realistisk

Annonce