Annonce
Danmark

De offentlige finanser viser det største overskud i 11 år

Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix
Stigende skatteindtægter på pensionsopsparinger giver det højeste overskud til staten i en årrække.

Overskuddet på de offentlige finanser er på det højeste i 11 år.

Overskuddet lød i andet kvartal på 17,2 milliarder kroner. Det oplyser Danmarks Statistik.

Det er ikke set større siden 2008. Det var, lige før finanskrisen ramte Danmark.

Det store overskud hænger særligt sammen med, at året har været godt på aktiemarkedet.

Det betyder, at danskernes pensionsopsparinger vokser. Dermed kommer der mere ind fra den skat, man betaler af afkastet.

Samlet har danskerne en pensionsformue på omkring 3000 milliarder kroner.

For første halvdel af 2019 er overskuddet på de offentlige finanser på 29,4 milliarder kroner.

Finansministeriets seneste prognose fra august lagde op til, at overskuddet i 2019 vil ende på 44 milliarder.

Ud over stigende skat fra pension nyder de offentlige finanser godt af en beskæftigelse, der er tæt på det højeste niveau nogensinde.

Desuden er antallet på offentlig forsørgelse på det laveste niveau i mere end 30 år.

Derudover har privatforbruget og bilsalget været opadgående, hvilket har betydet flere indtægter i moms og afgifter.

Ifølge Tore Stramer, der er cheføkonom i Dansk Erhverv, er overskuddet på de offentlige finanser en god stødpude, når økonomien en dag vender.

- De sunde offentlige finanser er naturligvis en stor fjer i hatten til dansk økonomi.

- Det betyder konkret, at vi har meget at stå imod med, hvis en ny krise skulle ramme dansk økonomi, skriver han i en kommentar.

/ritzau/

Annonce
Link til tal på Danmarks Statistiks hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: FLAG-evaluering viser gode resultater, ’når planer går i fisk’

Den danske FLAG-ordning er netop blevet evalueret af COWI, og resultatet er positivt! Evalueringen beskriver set-up’et for ordningen, som handler om, at hver FLAG-forening laver en udviklingsplan og ansætter en koordinator, hvorefter lokale virksomheder og organisationer kan søge støtte og få hjælp til fremme af ideer, som falder ind under planen. FLAG-bestyrelsen indstiller projekterne til Erhvervsstyrelsen, som udfører legalitetskontrol og udbetaler støttebeløbene. På europæisk plan er der oprettet knap 370 FLAG’er, hvoraf 10 er danske. Fra EU’s side er argumentet for at støtte FLAG’erne, at lokale ideer, initiativer og ressourcer tages som udgangspunkt for udvikling, og at der arbejdes på tværs af sektorer som fiskeri, turisme og kulturinstitutioner for at opfange og udvikle nyskabende løsninger. Denne tilgang til udvikling kaldes CLLD (community-led local development). CLLD placerer lokalbefolkningen i førersædet, så de kan beslutte, hvordan de vil bruge EU-finansiering til at forbedre deres område. Men hvad er det for projekter, de danske FLAG’er sætter i værk? Et eksempel er Motorfabrikken Marstal, som med midler fra FLAG-ordningen har renoveret en del af en gammel fabrik og er ved at skabe et innovativt kontormiljø, hvor iværksættere kan leje et kontorlokale og deltage i kurser og workshops. På et senere tidspunkt planlægges yderligere renovering til konferencefaciliteter og et værksted, der bygger på både traditionelt håndværk og nye digitale maritime industrier. En stor del af de gamle maskiner findes stadig i bygningen, og man vil genoplive bygningerne i overensstemmelse med deres tidligere brug, da det kan skabe merværdi og inspirere iværksættere. Projektet er med til at udvide opfattelsen af, hvad maritime erhverv er. Det anses som vigtigt for også at få unge mennesker og tilflyttere til at bo og arbejde i kystsamfund. Et andet projekteksempel er Kerteminde Maritime Haver, som har opnået støtte til at etablere en besøgs- og formidlingsattraktion, der kobles sammen med sejlads med turister. Turisterne vil som et stop på turen modtage historier om og smagsprøver af tang og skaldyrsproduktion. Projektet er netop et godt eksempel på, hvordan lokalområder kan have gavn af at erfaringsudveksle og lære af hinanden. Kerteminde Maritime Haver er således blevet opbygget på basis af både lokal viden og erfaringer med en lignende havhave ved Ebeltoft. De maritime erhverv har aldrig været lukkede om sig selv. En anbefaling om en understøttelse af flere samarbejdsprojekter kunne bringe nye og frugtbare koblinger af projektideer med sig. COWI’s evaluering fastslår, at FLAG’erne allerede har opfyldt en del af de mål, som fra nationalt hold har været opstillet for deres indsats for programperioden 2014-2020. FLAG’erne er lykkedes med at få iværksat relevante projekter, skabe beskæftigelse og være en solid sparringspart for projektansøgere i deres lokalområder. Dette selvom ansøgningsprocessen beskrives som forholdsvis indviklet. Der er også skabt resultater, som er sværere at måle, som bedre fællesskab i lokalområder, bedre oplevelser og rammebetingelser. Hvad angår samarbejdsprojekter lever man imidlertid ikke op til det ved programstart fastsatte mål om, at der skal gennemføres samarbejdsprojekter mellem FLAG’er i Danmark og mellem danske og udenlandske FLAG’er. Der er nemlig ifølge evalueringen kun iværksat 1 samarbejdsprojekt ud af et samlet måltal på 18 projekter. Samarbejdsprojekter er netop vigtige for at øge muligheden for nyskabende erhvervsaktivitet, for opnåelse af kritisk masse for et projekt, for at indgå i nye netværk, eller for at få adgang til nye markeder. Så når der ikke er fastlagt nogle anbefalinger for FLAG-delen af evalueringen, kunne dette godt være et område at komme med én!

Annonce