Annonce
Debat

Debat: 40 år efter - Sager, der nager!

Professionelt blev 1979 et rædselsfuldt år. Det er godt nok 40 år siden, men det sidder stadig i mig. Året hvor vi på Rejseholdet måtte opgive opklaringen af hele to sager, og tilligemed i samme by Kolding, Den fireårige Heidi, der forsvandt fra en sandkasse, og ikke er set siden. Den 16-årige Gitte, der på vej hjem fra en rideskole blev overfaldet af en mand, der kloroformerede hende til døde. Det er sager, der stadig nager. Vi kunne ikke længere leve op til vores ry: ”som de mest udspekulerede morderes overmand”, som lederen af Politimuseet, Frederik Strand, har beskrevet holdet og dets ”guldalder”. Det smerteligste var, at vi efterlod nogle pårørende i et rum, der var fyldt med tvivl og uvished.

Drab på uskyldige ofre, både børn som gamle har altid været beskidt og primitivt. Det er lige modbydeligt hver gang. Sympatien ligger altid hos ofret - og hos de efterladte, der selv bliver ofre, og hvis sorg og nedbrydningsprocesser sjældent beskrives. En proces, der går over benægtelse af fakta, forstenelse, totalt sammenbrud til dyb sorg og savn. Og for nogen ender det i bitterhed og mistænkeliggørelse af alle og i mistillid til politiets kompetencer, som det aktuelt ses i Emilie Meng-sagen

Dengang havde vi ikke andet at tilbyde end vores støtte, men uanset hvor god den er, vil vi altid være part i sagen. Jeg har her 40 år efter stadig sporadisk kontakt til et par, der har mistet deres kæreste. De har givet mig mere end jeg dem. De har lært mig, at livet er livet værd, at der trods en ufattelig sorg, er der altid noget at leve for.

Jeg er taknemmelig for, at man i dag har Offerrådgivningen, Beredskabspræsterne og Bistandsadvokaterne. Rådgivningen der hjælper ofre, vidner og pårørende i forbindelse med voldsomme og chokerende oplevelser som ulykker, kriminalitet og trafikuheld. Præster der tilbyder sjælesorg til dem, der måtte være berørt af en voldsom hændelse. Bistandsadvokaters støtte med juraen, erstatninger og beskyttelse. En flot cadeau til det danske retssystem.

Det ændrer dog ikke ved, at jeg den dag i dag må spørge dig, som dræbte, og dig, som ved, hvad der skete: Hvordan kan I leve med, at I ikke har fortalt sandheden, når det er så svært for os andre at leve med uvidenheden. I har stadig chancen for at melde jer! Så gør I dog noget godt i denne verden.

Nogle vil sige at straffen begynder, når man begår forbrydelsen, uanset om den bliver opklaret eller ej. At den hårdeste straf netop er angsten for, at fortiden vender tilbage, som den ofte gør. Har de ret, er der måske retfærdighed til, men det er en ringe trøst til dem, der stadig spørger: Hvorfor og Hvem!

Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Leder For abonnenter

I morgen slutter festen: Regeringen kan ikke undgå at skuffe

Det var godt, de hyggede sig på Socialdemokratiets kongres i Aalborg i weekenden, så håndfladerne blev røde og varme i ren begejstring over, hvor godt det går. Sejrsfesten var aldeles velfortjent. Partiet vandt jo kongeriget ved valget i juni. Siden er tiden, sådan lidt groft sagt, gået med at fordele posterne, holde ferie og købe fire cirkuselefanter fri af fangenskab. I morgen slutter festen. Hverdagen truer, når finansminister Nicolai Wammen giver sit bud på næste års finanslov. Så skal der føres konkret politik, og regeringen kan ikke undgå at skuffe. Måske ikke alle, men mange. Først og fremmest Arne, som Mette Frederiksen lovede en ret til tidlig tilbagetrækning sammen med andre nedslidte. Et forslag, hun måske vandt valget på, men som nu, 237 dage efter lanceringen, ikke er kommet en millimeter nærmere på at fortælle, hvem der kan glæde sig. Tværtimod har vi kun fået at vide, at problemet er så stort og vigtigt, at løsningen tager lang tid. Klart nok – men så lang tid? Svaret er, at det aldrig vil være muligt at lave en bare tilnærmelsesvist retfærdig løsning, fordi staten ikke ligger inde med registreringer af, hvem der har arbejdet hvor, hvornår og hvor længe. Arne er bare et af problemerne. Klimaet er et andet. Regeringen er på jagt efter 70 procents reduktion af CO2-udslippet, men aner med egne ord ikke, hvordan man skal nå målet. Bemærk, at socialdemokraterne er begyndt at sige ”hvis” om succes på klimaområdet. Ét er at have problemer med at levere, hvad man har lovet. Noget andet er at levere noget, man ikke har lovet. Også her kan torsdagen blive ubehagelig, for det er svært at forestille sig, at finanslov og klimaløfter kan blive opfyldt uden skattestigninger og højere afgifter. Alt dét er slemt nok. Det værste er dog, at vi næppe vil se udspil, som gør det nemmere for private virksomheder at skabe de job, der betaler hele festen. Det har aldrig været socialdemokraters topprioritet. Så jo – sejrsfesten slutter i morgen.

Annonce