Annonce
Debat

Debat: Aggressioner med støtte fra Trump.

Israel går igen til valg, og det vil være en ulykke for både israelere og palæstinensere, hvis Benjamin Netanyahu vinder. Han ligger selv langt ude på højrefløjen og vil der ud over basere sin regering på religiøse fundamentalister fra det endnu mere ekstreme højre. Der er i bogstaveligt forstand ingen grænser for Netanyahus aggressioner. Han er desuden opmuntret af støtten fra Trump, der sjældent undgår at puste til konflikten.

Netanyahu leger som sædvanlig med ilden og har i valgkampen spillet ud med et kynisk stunt. Nu vil han inddrage de israelske bosættelser i Jordan-dalen og på den måde udvide Israels territorier yderligere. Dette brud på Folkeretten og international ret vil bombe fredsprocessen langt tilbage. Lige her og nu til ubodelig skabe for den palæstinensiske befolkning, men også til stor skabe for israelerne selv på bare lidt længere sigt.

Palæstina reduceres til en endnu mindre enklave midt i Israels territorium, og palæstinenserne står tilbage som taberne med færre rettigheder. FN advarer mod udviklingen, og Danmark må også på banen med klare meldinger.

En to-stats-løsning med sikre grænser og gensidig respekt mellem befolkningsgrupperne er den eneste langtidsholdbare og civiliserede vej at gå. Netanyahu er farlig for israelere, palæstinensere og muligheden for fred.

Annonce
Karsten Hønge
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Annonce