Annonce
Debat

Debat: Brug for idræt for socialt udsatte

Idræt: Socialt udsatte medborgere har brug for fællesskaber. Gode og sunde fællesskaber, vel at mærke. Alt, alt for mange lever alene, i dyb ensomhed og fattigdom, og kæmper deres egen kamp med misbrug, kriminalitet og psykiske lidelser. Her kan idrætten noget særligt, fordi den samler os om noget fælles og overskueligt, og fordi den udvikler fairness og kammeratskab. Intet hold er stærkere end det svageste led, og derfor skal vi passe på hinanden. Hvis man i samfundet har glemt det, kan idrætten minde os om det. Behovet for sunde fællesskaber er stort, og de sundhedsmæssige potentialer er betragtelige.

Sundhedsstyrelsens seneste rapporter om sygdomsbyrden i Danmark viser, at socialt udsatte borgere har omfattende sociale, somatiske og psykiske problemer, og at de gennemsnit dør ca. 20 år før alle andre. Der er nok at kæmpe for, hvis man som politiker skulle være optaget af at fremme lighed i sundhed. Jeg synes, det bør være en selvfølge for et stort foreningsland som Danmark, at vi i fællesskab kæmper for socialt udsattes lige muligheder og lige adgang til idræt, motion og fællesskab. Sådan er det langt fra nu.

I Recovery Bulls Danmark har vi taget udfordringen op. Vi startede i Esbjerg tilbage i marts 2015, hvor jeg for første gang mødtes med andre socialt udsatte for at spille fodbold. I dag er vores forening ramme om en lang række andre sociale- og idrætsmæssige aktiviteter. Vi dyrkere dart, bueskydning, pool, petanque, spinning, streetbasket, svømning, bordtennis mm., og vi spiller fortsat en masse fodbold. Vi har fællesspisning og en række andre sociale arrangementer på programmet, ligesom vi deltager i stævner og konkurrencer rundt omkring i landet. Alt sammen styret af deltagerne selv og med uvurderlig hjælp fra frivillige, som selv har befundet sig i udsatte og sårbare livssituationer. Vi har et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at fastholde et liv fri af misbrug og kriminalitet. Siden 2015 er foreningen vokset betydeligt. Udover Esbjerg er der i dag lokalforeninger i Odense, Slagelse, København og Vordingborg. Og nye er på vej.

I Recovery Bulls er idræt et middel til at komme sig, et middel til at opnå et bedre liv. Det handler om små og store løft i oplevelsen af livskvalitet, om forbedring af den enkeltes sundhedstilstand, om generhvervelse af sociale færdigheder og om at få mod på livet. Recovery betyder slet og ret ”at komme sig”. Men det kræver, at du gør noget selv - sammen med andre.

Med støtte fra TrygFonden har vi just gennemført den første systematiske brugerundersøgelse af vores arbejde. Den eksterne evaluering afdækker en række vigtige statistiske data, men indeholder også kvalitative interviews med en række af foreningens medlemmer. Resultaterne præsenteres i bogen ”En Fortælling om Recovery Bulls”, som udkommer 24. oktober 2019.

Resultaterne er bemærkelsesværdige. Her skal blot anføres nogle enkelte eksempler. 77 procent af de medlemmer, der har svaret på undersøgelsen finder at de i høj grad har fået større mod på livet gennem deres deltagelse i foreningens aktiviteter. 72 procent oplever, at de i høj grad har fået en større motivation til at leve et sundere liv. 55 procent af besvarelserne angiver samtidig at foreningens tilbud og samvær i høj grad har understøttet eksisterende behandlingsforløb, f.eks. misbrugsbehandling.

Idrætsfællesskaber for socialt udsatte har meget at bidrage med. Til glæde for den enkelte og for samfundet som helhed. Det er godt købmandsskab at investere i socialt arbejde, der virker, og som skaber bæredygtig og langvarig motivation for forandring.

Annonce
Even Ramsland
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fri vilje er et fremmedord: 3F's tankegang er totalitær

Menneskers ret til at træffe frie valg om egne forhold burde ikke være til diskussion. Det er den så alligevel. Fagforbundet 3F tror for eksempel på det modsatte, nemlig det såkaldte kollektivs ret til at tvinge lønmodtagere og arbejdsgivere ind i 3F's overenskomster. Det så vi i al sin grufuldhed, da medarbejdere i SAS Ground Handling i Københavns Lufthavn mobbede en kollega og nedlagde arbejdet, fordi han foretrak ingeniørernes fagforening frem for 3F. Næstformanden i bagagearbejdernes klub blev på en lydoptagelse afsløret i at overfuse og true kollegaen, og det var jo ikke så heldigt, når 3F nu påstår, at sådan opfører man sig aldrig. DR har også dokumenteret tidligere og lignende udskamning af medarbejdere i lufthavnen, som fravalgte 3F. Nu ser vi så i Vestjylland en sag, der ikke er identisk, men som rummer akkurat samme tankegang fra 3F's side: Vi alene ved, hvad der er bedst for lønmodtagerne i Danmark, og får vi ikke vores vilje, kan det blive ubehageligt. Som avisen Danmark skrev forleden, er en anlægsgartner fra Borris ved Skjern og hans 30 medarbejdere glade for overenskomsten med Kristelig Arbejdsgiverforening, men da 3F's folk ser gartnerens bil på byggepladsen ved det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning, får gartneren fem dage til at skrive under på en overenskomst med 3F, hvis han ikke vil rammes af konflikt. Han skriver under, men medarbejderne er utilfredse med 3F og vil hellere tilbage til den kristelige overenskomst, så nu har gartneren opsagt hos 3F igen. Nu er det spændende så, om 3F starter en konflikt mod gartneren, som kan koste hans virksomhed livet og medarbejderne jobbet. Det er utåleligt, at vi i 2019 skal have den diskussion. Fagforbundene har gjort og gør meget værdifuldt for deres medlemmer, men det må og skal være en frivillig sag for både arbejdsgivere og lønmodtagere, hvor de vil organisere sig. Hvis de altså vil. Sådan er dansk lov. 3F's tankegang, som sætter kollektivet over individets frie valg, er og bliver totalitær.

Randers

Kirkegårdsleder: Det koster 100.000 kroner at rense skændede gravsten

Kultur For abonnenter

Randers-præst: Hærværk mod den jødiske kirkegård gør ondt ind i sjælen

Randers

Israels ambassadør kommer til Randers: - Det er meget bekymrende og trist

Annonce