Annonce
Debat

Debat: Dan og klimatopmødet. Danmarks grønne omdømme er til eksamen i dag

På klimatopmødet i New York i dag må regeringen gå forrest og love, at man stopper oliejagten i Nordsøen.

Der er måske ikke mange, der ved det, men hvis Storbritannien gør alvor af Brexit og forlader EU, så bliver Danmark den største producent af olie og gas af de 27 tilbageværende lande. At være den største oliestat i EU er ikke noget, der harmonerer specielt godt med en ambition om at være et grønt foregangsland.

Alligevel er både regeringen og dens støttepartier SF og Radikale indstillede på ikke bare at fortsætte den eksisterende udvinding af olie og gas, nej, partierne ønsker ligefrem at udvide og forlænge oliejagten ved at tillade ny efterforskning i den såkaldte ottende udbudsrunde, der lige nu er i gang.

Udbudsrunden kan betyde, at vi giver olieselskaberne lov til at lede efter nye olie og gas frem til 2055. Det på trods af, at regeringen har et mål om, at vi skal være i mål med den grønne omstilling allerede i 2045 – ti år før.

En ny rapport har i sidste uge dokumenteret, at drivhusudledningen af Nordsøen er så stor, at den allerede om syv år vil kunne overstige hele Danmarks samlede udledning. Det er en moralsk fallit, som ligger så langt fra et grønt foregangsland, som man kan forestille sig.

Fra Alternativet har vi i årevis foreslået, at man omgående aflyser ottende udbudsrunde, så vi ikke gør problemet endnu større, end det allerede er. Dertil har vi foreslået, at vi går i gang med en udfasningsplan af den eksisterende produktion, så den kan være helt stoppet om ti års tid.

Det er helt på linje med både nuværende og tidligere økonomiske vismænd der i den seneste tid har fastslået, at det giver mening både økonomisk og klimamæssigt at droppe oliejagten, så det er bare med at komme i gang, kære regering.

I dag deltager klimaminister Dan Jørgensen på Danmarks vegne i et afgørende klimakonference i New York. Her vil Danmark med god ret fortælle om, hvordan vi – på nogle områder – går forrest i den grønne omstilling. Vi har masser af knowhow, vi kan eksportere. Men hvis ikke Dan Jørgensen i New York også annoncerer et øjeblikkeligt stop for ottende udbudsrunde, så klinger snakken om et grønt foregangsland desværre hult.

Det er pinligt for et land med grønne ambitioner. Så lad os gå fra klimaløfter til klimahandling.

Annonce
Rasmus Nordqvist
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: Demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Randers

Flere partier vil sætte skatten op

Annonce