Annonce
Debat

Debat: Der skal format til at sige undskyld

Tidligere statsminister Lars Løkke kunne ikke få ordet ”undskyld” over sine læber, da han i 2017 besøgte den tidligere danske koloni på de vestindiske øer. Han kaldte blot slaveriet og undertrykkelsen for ”utilgivelig”.

Nuværende statsminister Mette Frederiksen viste et helt anderledes mod, da hun over for de misbrugte børnehavebørn godhavsdrengene i sommer sagde: ”(Jeg vil) se hver eneste af jer i øjnene og sige det eneste rigtige. Undskyld.”

Og den tyske præsident Frank Walter Steinmeier viste format, da han 1. september ved 80-året for Nazitysklands invasion af Polen, sagde: ”Jeg bøjer mig for de polske ofre for tysk tyranni. Og jeg beder om jeres tilgivelse.”

Det var flot. Han beklagede ikke bare. Han sagde ikke som Løkke: ”Det er utilgiveligt”. Han bad om tilgivelse.

En beklagelse ville blot være en vag og diffus erstatning: Ja, vi beklager situationen, men vi påtager os intet ansvar.

En undskyldning derimod placerer ansvaret: Det var vores skyld. Vi håber på jeres tilgivelse. Og vi vil gøre vores til at genopbygge relationen. Og sikre, at forbrydelsen ikke gentager sig.

Det er sandt statsmandskab. Sande statsmænd og -kvinder siger ordentligt undskyld og åbner dermed en retfærdig fremtid for borgerne.

Svend Løbner
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Leder For abonnenter

I morgen slutter festen: Regeringen kan ikke undgå at skuffe

Det var godt, de hyggede sig på Socialdemokratiets kongres i Aalborg i weekenden, så håndfladerne blev røde og varme i ren begejstring over, hvor godt det går. Sejrsfesten var aldeles velfortjent. Partiet vandt jo kongeriget ved valget i juni. Siden er tiden, sådan lidt groft sagt, gået med at fordele posterne, holde ferie og købe fire cirkuselefanter fri af fangenskab. I morgen slutter festen. Hverdagen truer, når finansminister Nicolai Wammen giver sit bud på næste års finanslov. Så skal der føres konkret politik, og regeringen kan ikke undgå at skuffe. Måske ikke alle, men mange. Først og fremmest Arne, som Mette Frederiksen lovede en ret til tidlig tilbagetrækning sammen med andre nedslidte. Et forslag, hun måske vandt valget på, men som nu, 237 dage efter lanceringen, ikke er kommet en millimeter nærmere på at fortælle, hvem der kan glæde sig. Tværtimod har vi kun fået at vide, at problemet er så stort og vigtigt, at løsningen tager lang tid. Klart nok – men så lang tid? Svaret er, at det aldrig vil være muligt at lave en bare tilnærmelsesvist retfærdig løsning, fordi staten ikke ligger inde med registreringer af, hvem der har arbejdet hvor, hvornår og hvor længe. Arne er bare et af problemerne. Klimaet er et andet. Regeringen er på jagt efter 70 procents reduktion af CO2-udslippet, men aner med egne ord ikke, hvordan man skal nå målet. Bemærk, at socialdemokraterne er begyndt at sige ”hvis” om succes på klimaområdet. Ét er at have problemer med at levere, hvad man har lovet. Noget andet er at levere noget, man ikke har lovet. Også her kan torsdagen blive ubehagelig, for det er svært at forestille sig, at finanslov og klimaløfter kan blive opfyldt uden skattestigninger og højere afgifter. Alt dét er slemt nok. Det værste er dog, at vi næppe vil se udspil, som gør det nemmere for private virksomheder at skabe de job, der betaler hele festen. Det har aldrig været socialdemokraters topprioritet. Så jo – sejrsfesten slutter i morgen.

Annonce