x
Annonce
Debat

Debat: Elementernes rasen - kan man spise toiletpapir?

Under stormen i 99 husker jeg specielt en nyhedsudsendelse, hvor vi så en ung pige i løbetøj gå under politiets afspærring ved et farligt stillads. Det jo var hendes løberute, og det var nu, hun ville træne, selvom det var livsfarligt. Og samme adfærd så jeg i går på på dr.dk på et billede af et par i træningstøj, der hang med bare hænder fra et udendørs fitness aggregat, der ellers var omviklet med politiets karakteristiske rødhvide afspærringsbånd.

Mange stimler stadig for tæt sammen ude i det fine vejr, holder fest i baglokalet. Eller fest hele dagen hjemme i garagen, med 10 af gangen omkring det samme bord.

De sidste dage har vi alle set billeder af de strandede danskere på krydstogtsskibe. Med mindre de har været på skibet i flere måneder, burde risikoen ved at tage på et italiensk krydstogtskib i den her tid vel helt ærligt have været til at tage og føle på. Men “det her havde vi ikke regnet med”, som de siger på billeder fra luksuøse kahytter, der nu har forvandlet sig til fængsler. Og nu kan man så belemre et land, der er presset helt i bund, med sit nærvær i havnen.

Menneskers adfærd under farlige vejrforhold og nu coronakrisen, fortæller historien om at vi ikke længere per automatik underlægger os elementernes rasen, naturens kræfter og øjeblikkets tilstand.

Det er, som om vi har mistet fornemmelsen, for at der er noget der er større end os og underlægger os kun vores egen vilje.

Force majeure betyder ordret superior eller overordnet kraft, eller fra latin, casus fortuitus, som oversættes til uafvendelig ulykke.

Når et større vejr eller som nu, en pandemi rammer os, er det altså en overordnet uafvendelig kraft vi må underordne os.

Det har været nødvendigt for myndighederne at gentage de samme budskaber igen og igen og tale med endda meget store bogstaver for at få risikoen/alvoren/medborger pligten til at sive ind.

Trods de meget skræmmende billeder fra Italiens sygehuse er det stadig egen vilje mange vælger at underlægge sig, ikke naturens eller myndighedernes.

I går, da jeg gik i min have, cyklede Christian, der har været i Siriuspatruljen, forbi ude på vejen og vi slog en snak over hækken af. Christian fortalte, hvordan det i Siriuspatruljen var naturligt at ligge stormbrak i mange dage ad gangen. De underlagde sig helt naturligt, men også nødvendigt for at overleve, elementernes rasen.

Men når mennesker, som det første, køber wc-papir i en krisesituation, er det et næsten komisk tegn på, hvor langt vi har bevæget os fra det naturlige. Hvis vi i en tid ikke kan komme ud at handle eller der bliver varemangel, er det vel rarere at have mad end wc-papir i skabet, vi skal jo nok komme af med det igen, det sker jo helt af sig selv!

Lokale beboere, omkring Mount Blanc, har protesteret mod den nedslidning, der er på bjerget og de mærkværdige genstande mennesker slæber op og efterlader (senest en romaskine!). Mennesket bruger naturen som arena for sin udfoldelse uden at kende sin plads i den.

Jeg håber, coronakrisen kan lykkedes med at ændre tankegangen i retning af en større naturforståelse, en forståelse af at vi er en del af noget større, at vi er nødt til at underlægge os, for at passe både på os selv, men også på vore fælles livsvilkår som del af naturen. Coronakrisen er farlig hvis vi ikke handler nu, men det er biodiversitets og klimakrisen jo også.

Lige nu sker der det, midt i alvoren, det interessante, at vi alle er påtvunget livet i nuet, som pigen på et lukket hostel i Peru siger så rammende i dagens nyheder- Det er det med, at vi ikke ved, hvad der kommer til at ske.

Mette Marie Hansen
Annonce
Annonce
Danmark

Her er de nyeste corona-tal:

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Vi lærer at stå sammen, og det er godt for verden, selv om prisen er for høj.

Sandsynligvis var der mange, der følte en vis lettelse, da statsminister Mette Frederiksen mandag aften meddelte, at landets vuggestuer og børnehaver samt skolernes yngste klassetrin kan genåbne onsdag efter påske, hvis ellers vi fortsat kan opføre os fornuftigt. Mange småbørnsfamilier har været hårdt spændt for på det seneste, og mange hjemmearbejdende forældre har brug for den arbejdsro, der følger med regeringens beslutning om at befri dem for at drive hjemmeskole og passe egne arbejdsopgaver samtidig. Det giver god mening at genåbne Danmark på den måde, regeringen har valgt, men indbygget i regeringens valg ligger også fravalg af genåbning på mange andre måder. Selv om vuggestuer og børnehaver samt skolernes yngste klassetrin genåbner lige om lidt, vil vi fortsat leve i et samfund, der er mere lukket, end vi har oplevet det i generationer, og det vil fortsat sætte os alle på prøve. Store dele af detailleddet i dansk erhvervsliv vil fortsat være lukket i mindst en måned. De ældste elever i skolerne vil fortsat være hjemsendt og får aflyst deres afgangseksamen og overført deres årskarakter som eksamenskarakter. Danmarks grænser vil fortsat være lukkede. Sommerferien og hele sommeren vil sandsynligvis blive anderledes, end vi havde forestillet os. Der vil fortsat være forbud mod større forsamlinger - såsom folkemøder, festivaler og festuger a la den i Randers. Coronakrisen er ikke lige ved at være forbi. Om ikke før gik det måske op for mange af os, da statsministeren mandag aften forlængede forbuddet mod større forsamlinger sommeren over. Horisonten hedder ikke længere 2. påskedag - hvis vi da ellers havde håbet på det. Nu hedder den 1. september, måske. Sandsynligvis hedder den en dato, der ligger langt senere. Det bliver en lang sej kamp at komme fri af coronaens kløer, og vi får som lokalbefolkning, nation og verdenssamfund brug at stå sammen og blive ved med at følge vores nye og fornuftige leveregler i mange måneder endnu. Vi lærer at stå sammen, og det er godt for verden, selv om prisen er for høj.

Annonce