Annonce
Debat

Debat: Engelsk afstemning kan sætte frø i Danmark

Sidste chance for at undgå demokratisk tragedie?

Den helt store Brexit-tragedie er, at folkeafstemningsresultatet ikke respekteres. Og ansvaret ligger hos det flertal i det britiske underhus, som er imod udtræden af EU-unionen og som desværre har ”glemt” deres løfte om og moralske pligt til at respektere folket. De trækker dermed på samme hammel som EU-systemet i Bruxelles, nemlig at gøre alt for at forplumre, forhindre og forpurre Brexit. Hvis det lykkes, har man nemlig sat en skræk i alle medlemslande, så de forstår, at EU-unionen kan man ikke komme ud af.

Næste år har vi i Danmark 100-års jubilæum for en anden vigtig afstemning: Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark. Tænk, hvis dette skulle have været implementeret af en tysk regering, der mente det modsatte. Så ville man nok have sat sig imod en ”hård” grænse nord for Flensborg. Grænsen skulle forblive ved Kongeåen og tysk lovgivning skulle gælde i Sønderjylland.

Når man har en vigtig afstemning, som de to nævnte, er det absolut nødvendigt, at afstemningsresultatet respekteres og gennemføres uanset omstændighederne i øvrigt - hvis man altså ikke vil ødelægge tilliden til folkestyret generationer frem i tiden. Skal der endelig stemmes om, må det tidligst ske, nåe man har levet med det gennemførte resultat i en årrække.

Derfor hviler der et stort ansvar på de EU-tilhængere, der nægter at respektere, når de har tabt. Og som med alle kneb forsøger at ødelægge processen med at gennemføre resultatet. Det er, som Bjørnson skriver: ”Folkestyre – foragtet af de store; men elsket af de små”.

Og for at føje spot til skade, følger de fleste danske medier op ved at bygge det meste af dækningen på det fundament, at Brexit som udgangspunkt er en katastrofe. Og der fremkommer sjældent synspunkter, der hylder folkestyret og taler mod dem, der vil ødelægge det. Har nutidens medier en underliggende politisk dagsorden, dikteret af ”de store”? Der er behov for en mere fri presse, der i højere grad referer og i mindre grad politiserer.

Det kommende britiske valg er sikkert sidste chance for, at folkestyret - trods alle odds – sejrer og Storbritannien bliver frigjort fra EU-unionen.

Og så vil vi sikkert opdage, at den britiske nation - trods alle profetier - ikke kæntrer; men som herre i eget hus finder sig selv igen. Måske sætter friheden endda frø, som også spirer i Danmark,

Annonce
Thorkild Sohn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Den uforståelige ondskab må aldrig glemmes

Verdensledere, præsidenter og kongelige var forleden samlet i Jerusalem for at markere 75-året for befrielsen af masseudrydelseslejren Auschwitz i det sydlige Polen. Her blev over en million mennesker myrdet. Hovedsageligt jøder, men også romaer og sovjetiske krigsfanger blev henrettet, alene i denne lejr. Flere end seks millioner jøder blev henrettet i lejrene. Det nazistiske regime satte den uforståelige ondskab i scene og lagde et mørkt kapitel over europæisk historie. Vi har en fælles forpligtelse til at formidle det skete og plante den grimme del af historien i vores fælles erindring. Vi kan ikke bare springe over og glemme. For antisemitismen stikker fra tid til anden sit grimme fjæs frem. For ikke så længe siden blev en planlagt massakre i en synagoge i den tyske by Halle forhindret. Mange steder i Europa føler jøder sig truede og udsatte. I Danmark bærer jøder ikke kalot, når de færdes på Nørrebro i København, lige som de gemmer deres Davidsstjerne under tøjet. For ikke at vække opsigt og blive genstand for andres uforståelige vrede. Rent lokalt har vi også på det seneste oplevet chikane mod jøder, da 84 gravsten på den jødiske kirkegård i Randers blev udsat for groft hærværk. Gerningsmænd overhældte stenene med grøn maling på dagen for den berygtede Krystalnat, hvor jødeforfølgelserne i Tyskland for alvor tog fart. Et ægtepar i Silkeborg fik på samme tid klistret en gul Davidsstjerne på postkassen, fulgt op af truende beskeder i den digitale postkasse. Ikke fordi parret har voldt andre skade. Kun fordi den ene af ægtefællerne er jøde. Holocaust og dermed de forbrydelser, der foregik i de tyske koncentrationslejre, står som fyrtårn for racisme og had. Det er skandaløst, når enkelte nægter, at holocaust overhovedet har fundet sted. Derfor er det så vigtigt, at vi stadigvæk, også selvom krigen ligger 75 år tilbage, markerer grusomhederne, som eksempelvis regeringslederne gjorde det i Jerusalem. For det skete. Derfor kan det ske igen. Det er det, vi skal lære at huske. Men det skete. Og derfor kan det ske igen.

Randers For abonnenter

Afsløring: Prestigeprojekt på Kongens Ege sendt til tælling - Benhårdt slagsmål om millioner

Annonce