Annonce
Debat

Debat: EU må ikke overhøre mediernes nødråb i Ungarn

Illustration: Gert Ejton
Annonce

Træd i karakter og skaf midler og muligheder til at genskabe et pluralistisk medielandskab i Ungarn. Dette budskab kommer ikke bare fra journalister og redaktører i Ungarn, men fra flere europæiske lande, for lige nu er pressefriheden i frit fald i flere lande i det centrale Østeuropa og på Balkan, og det er med EU-landet Ungarn i front.

Nødråbet kommer nu, hvor Ungarns sidste store frie landsdækkende medie, netmediet Index’ chefredaktør er blevet fyret, og 80 ud af 90 journalister har sagt kollektivt op i protest. For fire år siden lukkede et andet stort landsdækkende medie, avisen Népszabadság efter at den var blevet billigt opkøbt af en oligark med netop det formål at lukke for kritik. Siden er skruen mod de frie medier kun blevet strammet.

Signalet fra journalisterne på Index og de mange, der efterfølgende gik på gaden i Budapest kan ikke overhøres. Index nåede sit maksimum under den første Covid-19 bølge med over 1 million daglige læsere. Det er samtidig tankevækkende, at fyringen af chefredaktøren kom umiddelbart efter, at EU’s stats- og regeringschefer ikke kunne samle sig om en klar og tydelig tekst om, at for eksempel pressefrihed og pluralisme er en forudsætning for at få del den store Covid-19 hjælpepakke og andre støttemuligheder.

Ejerne af Index havde forberedt sig på at slå til. Gennem en særdeles kompliceret ejerskabsstruktur købte to forretningsmænd tæt på regeringspartiet Fidesz for to år siden de selskaber, der dels finansierer og ejer Index. Ifølge en af Ungarns medieeksperter fra et universitet i Budapest var det blot et spørgsmål om tid, men selvfølgelig også timing, før ejerne slog til.

I en symbiose af oligarker, forretningsmænd og regeringspartiet Fidesz er det lykkedes den ungarske regering at stække den frie presse. Oligarkerne sætter sig på ejerskabet af medierne og trækker brodden ud af pressefriheden, fordi de har fælles interesser med staten. Regeringen har samtidig fjernet enhver form for selvregulering og har tværtimod med Covid-19 lovgivningen sikret sig muligheder for at fængsle journalister ved at bruge en ny bestemmelse om, at journalisterne kan have videreformidlet falske nyheder. Alene risikoen for, at en artikel af regeringen kan blive kategoriseret som falsk, har skabt en ekstrem grad af selvcensur i medierne.

Der er stadig enkelte frie medier, hvor især online medier som 24.hu forsøger at være uafhængigt, skønt ejeren her dagligt bliver angrebet af Fidesz-loyale medier. Der er også enkelte små trykte aviser med redaktioner i private dagligstuer, og hvor nogle bliver trykt i Slovakiet.


EU-kommissionen, parlamentet og rådet må samlet set forstå, at for hver gang et forsøg på at bakke op om de demokratiske processer fejler, kommer der et hak i tilliden fra befolkningen til det europæiske projekt. Det er projektet alt for vigtigt til.


En række europæiske medieorganisationer var sidste år på en såkaldt fact-finding mission til Ungarn, hvor det stod klart, at der er behov for massiv støtte til frie medier, at EU fordømmer de mange angreb på journalister og medier samt adresserer nedbrydningen af den frie konkurrence på mediemarkedet. Der skal også ske en systematisk monitorering af Ungarns medienævn, der opleves som alt andet end uafhængigt.

Fra EFJ (European Federation of Journalists) har vi i foråret præsenteret et konkret forslag for EU’s kommissær for europæiske værdier og transparens, tjekkiske Vĕra Jourová:

Et fireårigt projekt, der skal støtte lokale uafhængige medier og start-ups. Dels er der stadig flere steder, hvor lokale uafhængige medier helt er forsvundet, og dels er start-ups – typisk online medier, muligheden for at genskabe noget pluralisme, og det vil netop have stor betydning for Ungarn. Hvis det skal lykkes, skal det ske direkte og uden om regeringerne, også for at respektere pressefriheden. Da EU næppe heller vil kunne intervenere direkte enkelte medlemslande, skal det derfor ske via et uafhængigt troværdigt organ. Det kunne for eksempel ske gennem organisationen European Centre for Press and Media Freedom (ECPMF), som er delvis finansieret af EU-midler og derfor lever op til de strengeste EU-krav.

Frie og pluralistiske medier er så vigtig en grundpille for et demokrati, at EU bliver nødt til at handle nu, inden det er for sent. Det kunne således være oplagt at støtte de 80 journalister i at oprette et nyt uafhængigt nationalt medie, for de agter nemlig at fortsætte deres journalistiske arbejde. At afsætte midler til den slags er ikke helt fremmed for Europa-Parlamentet, hvor for eksempel Renew Europe har foreslået en 10-punktsplan for de europæiske demokratier, hvor et af punkterne er direkte støtte til mediepluralisme. Også De Grønne har vist stor interesse for at styrke frie medier i Tjekkiet og Ungarn, ligesom flere af de øvrige grupper har mediepolitik med i deres arbejdsprogrammer.

EU-kommissionen, parlamentet og rådet må samlet set forstå, at for hver gang et forsøg på at bakke op om de demokratiske processer fejler, kommer der et hak i tilliden fra befolkningen til det europæiske projekt. Det er projektet alt for vigtigt til. Fred og demokrati forudsætter en mangfoldighed af frie medier, og det skal der politisk vilje og mod til at sikre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport For abonnenter

Dét har vi lært af testkampene: Profiler skal slås for spilletid

Randers HK For abonnenter

Kragballe efter overlegent pokalavancement: - Det ligger lunt i svinget at få den her sejr

Annonce