Annonce
Debat

Debat: Fortællingens stærke indflydelse på medierne

"Måden, vi agerer på, er ofte ud fra en fortælling om Donald Trump, som er skabt gennem længere tid."

Sådan udtalte Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen til DR's Detektor i kølvandet på Donald Trumps aflyste besøg i Danmark.

Man kan mene om Trump, hvad man vil - men Poul Madsens udsagn er foruroligende. Læs det igen: En "fortælling" om Trump styrer mediernes tilgang til dækningen! Hvilke fortællinger om andre sager giver medierne carte blanche til at lade sig styre af følelser, fordomme og sågar fantasi frem for ambitionen om tilstræbt objektivitet? Trumfer eksempelvis "fortællinger" om kirkegængere også de faktiske forhold?

Jeg er oprigtig bekymret overfor journalister, der lader sig styre af følelser fremfor fornuft. En journalist skal altid være i stand til at træde et skridt tilbage fra sin historie og spørge sig selv: Er min vinkling, valg af kilder og ordvalg farvet af mine egne sympatier, antipatier, dagsordener?

Poul Madsen, andre redaktører og journalister har ret til i det private at mene, hvad de vil om alt mellem himmel og jord, men når de sætter sig ved computeren, mikrofonen eller kameraet, skal de give os den bedst mulige udgave af historien – ligeledes når den går imod egne holdninger. Det er i sidste ende et spørgsmål om at være professionel - også når det gælder Trump.

Mikael Arendt Laursen
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Leder For abonnenter

I morgen slutter festen: Regeringen kan ikke undgå at skuffe

Det var godt, de hyggede sig på Socialdemokratiets kongres i Aalborg i weekenden, så håndfladerne blev røde og varme i ren begejstring over, hvor godt det går. Sejrsfesten var aldeles velfortjent. Partiet vandt jo kongeriget ved valget i juni. Siden er tiden, sådan lidt groft sagt, gået med at fordele posterne, holde ferie og købe fire cirkuselefanter fri af fangenskab. I morgen slutter festen. Hverdagen truer, når finansminister Nicolai Wammen giver sit bud på næste års finanslov. Så skal der føres konkret politik, og regeringen kan ikke undgå at skuffe. Måske ikke alle, men mange. Først og fremmest Arne, som Mette Frederiksen lovede en ret til tidlig tilbagetrækning sammen med andre nedslidte. Et forslag, hun måske vandt valget på, men som nu, 237 dage efter lanceringen, ikke er kommet en millimeter nærmere på at fortælle, hvem der kan glæde sig. Tværtimod har vi kun fået at vide, at problemet er så stort og vigtigt, at løsningen tager lang tid. Klart nok – men så lang tid? Svaret er, at det aldrig vil være muligt at lave en bare tilnærmelsesvist retfærdig løsning, fordi staten ikke ligger inde med registreringer af, hvem der har arbejdet hvor, hvornår og hvor længe. Arne er bare et af problemerne. Klimaet er et andet. Regeringen er på jagt efter 70 procents reduktion af CO2-udslippet, men aner med egne ord ikke, hvordan man skal nå målet. Bemærk, at socialdemokraterne er begyndt at sige ”hvis” om succes på klimaområdet. Ét er at have problemer med at levere, hvad man har lovet. Noget andet er at levere noget, man ikke har lovet. Også her kan torsdagen blive ubehagelig, for det er svært at forestille sig, at finanslov og klimaløfter kan blive opfyldt uden skattestigninger og højere afgifter. Alt dét er slemt nok. Det værste er dog, at vi næppe vil se udspil, som gør det nemmere for private virksomheder at skabe de job, der betaler hele festen. Det har aldrig været socialdemokraters topprioritet. Så jo – sejrsfesten slutter i morgen.

Annonce