Annonce
Debat

Debat: Fravær i skolen gør børn ansvarlige for familiens økonomi

Folkeskolen: Min datter er syg i dag. ”Influenza” sagde lægen. Ikke i sig selv noget opsigtsvækkende, men så alligevel for da jeg fortalte hende, at hun ikke kunne komme i skole i morgen, sagde hun: ”Ej mor, jeg er nødt til at komme for, ellers bliver jeg trukket i børnepenge og alt muligt…”.

Der er jo mange misforståelser i den sætning, men i januar i år kom der nye regler for børns fravær i skolen. Kommunerne har nu mulighed for at trække forældre i børnefamilieydelsen, hvis et barn har mere end 10 procent ulovligt fravær.

Jeg er selv lærer, og jeg ved, at skolerne altid har lavet fraværsregistrering. Vi har, som lærere, altid været opmærksomme på, hvis en elev havde meget fravær - det går ud over både elevens faglighed og sociale liv, hvis han eller hun er meget væk, og det er bestemt et reelt problem.

Tidligere har vi talt med forældrene og barnet, når fravær er blevet et problem. Vi har set på hvilke løsninger, der kunne være. Måske handler det om at få en god morgen derhjemme inden skolestart. Måske er der noget i klassen der gør, det svært at komme af sted.

Det er alt sammen tiltag, der tager udgangspunkt i, at både børn og forældre gerne vil barnets bedste. Vejen dertil bliver dialog mellem skole og hjem, med lærerens professionelle vurdering af faglighed og trivsel for netop det barn og de forældre i centrum. Altså et system hvor man med faglig indsigt og empati hjælper barnet og familien med at finde og løse de udfordringer, der gør, at barnet ikke kommer nok i skole i en periode.

Men det bruger vi ikke mere, for hvor man før har overladt til klasselæreren, som kender barnet og familien at bedømme, om der var tale om ”for meget fravær”, så er det nu et system, der blot registrerer om der er mere end 10 procent ulovligt fravær - altså fravær hvor forældrene ikke har skrevet på Aula, hvorfor eleven ikke er i skole, og hvis der er det, så falder hammeren - potentielt.

Jeg mener ikke, at det er et godt redskab at straffe forældrene økonomisk. Tværtimod pålægger det børn et ansvar for forældrenes økonomi, som aldrig nogensinde skal være deres. Hvis straf løste folks problemer burde vi jo skære kraftigt på diverse sociale tiltag og straks erstatte dem med flere bøder.

Det er godt med klare retningslinjer, men dialog mellem forældre og professionelle omkring barnet, med fokus på at løse problemerne er, efter min mening langt bedre.

Mette Slot Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Et sammenhold der varmer

Rigtig mange danskere drog formentlig et lettelsens suk, da Mette Frederiksen på mandagens pressemøde kunne fortælle, at den restriktive sundhedspolitik, der de seneste uger har vendt op og ned på vores alles hverdag, har virket. Kurven af nye syge og antallet af indlagte begynder at flade ud på en måde, der kalder på forsigtig optimisme. Hvis de gode takter fortsætter, vil regeringen iværksætte, at vi igen kan lade virksomheder holde åbent, at studerende sætter sig på den fysiske skolebænk frem for den digitale løsning fra distancen, at vi igen kan møde ind på arbejdspladsen og igen kan begive os ud i den kollektive trafik. Med måde naturligvis og under rammer, der fortsat tager højde for truslen fra coronavirus. Der er selvsagt mange grunde til at glæde sig over, at lokalsamfundene igen har udsigt til at åbne i en form for normaliseret tilstand. Hvor vi igen kan benytte os af de fantastiske kulturelle tilbud, hvor vi igen kan gå på biblioteket, hvor vi igen kan aflevere vores børn i trygge rammer, hvor de kan lege med jævnaldrende, og hvor vi igen kan sætte os i frisørstolen hos den selvstændigt erhvervsdrivende. Men allerstørst grund til glæde giver det at have været vidne til den omsorg, vi har formået at udvise over for hinanden i måske den sorteste tid siden anden verdenskrig. Restauratører, der forærer mad til sundhedspersonale, betjente og andre, der i disse uger gør en ekstraordinær indsats. Mennesker, der tager initiativ til at købe ind og klare ærinder for syge, karantæneramte eller immobile medborgere. En skrædder, der sætter sig til at sy mundbind, fordi det er en måde for ham at hjælpe på, der giver mening. Musikere, der besøger ældrecentre for at sprede glæde midt i ensomheden. Borgere, der i store tal melder sig som vikarer i kommunernes jobbanker for at stå standby, hvis det faste personale skulle blive ramt af sygdom. Borgere, der via facebookgrupper hjælper fremmede med lektiehjælp, opmuntrende ord og anden aflastning. At finde det overskud til andre midt i en skræmmende ny virkelighed. Det kan vi godt være stolte af.

Danmark

Live: Myndighederne udsender første tal for raskmeldte i Danmark

Annonce