Annonce
Debat

Debat: Frederiksberg-familie har tjent 160.000 skattefrit på bolig hvert år

Så fik vi endnu et bevis på, at Danmark er sådan indrettet, at de danskere, der bor i hovedstadsområdet, får enorme fordele betalt af de danskere, der bor uden for hovedstadsområdet.

Denne gang er det prisudviklingen på vores boliger, der dokumenterer den triste og urimelige forskel.

Beregninger fra Finans Danmark og Nykredit viser, at en gennemsnitlig familie, der købte bolig på Frederiksberg i 1992, siden da har tjent 4,3 millioner kroner eller cirka 160.000 kroner om året skattefrit. En tilsvarende familie på Lolland har i samme periode kun tjent 127.000 kroner eller 4.700 kroner om året. Og det er endda kun prisstigningen frem til kommunalreformen i 2007, der sikrer familien på Lolland en lille gevinst. Siden 2007 har familien nemlig tabt hele 40 procent af sin værdi i boligen.

Det sker, samtidig med, at Frederiksberg-familien slipper betydeligt billigere i skat end Lolland-familien. En ganske almindelig LO-familie på Lolland betaler hvert år 32.193 kroner mere i kommuneskat end den samme LO-familie på Frederiksberg. Og vi kan vel godt blive enige om, at den kommunale service på Frederiksberg er bedre end på Lolland, ikk’?

Hvis det så bare hang sådan sammen, at Frederiksberg-borgerne tjener flere penge hjem til Danmark, end lollikkerne gør, kunne man måske forstå det. Men det er ikke tilfældet. Tværtimod. Frederiksberg-borgerne er typisk ansat i serviceindustrier eller offentligt ansatte. Lollikkerne er typisk ansat i virksomheder, der skaber reel værdi og tjener penge hjem til Danmark.

Grunden til at huspriserne i hovedstadsområdet stiger så meget mere end i resten af Danmark, handler blandt andet om årtiers centralisering. Det er faktisk ganske simpelt. Hvert år overfører det produktive Danmark langt over 30 milliarder kroner til hovedstaden. Det skaber pengerigelighed i hovedstaden og pengemangel i størstedelen af det produktive Danmark.

Hvis den ulighed var baseret på social arv, ville vi i Danmark aldrig have accepteret den. Hvorfor gør vi det så, når uligheden er baseret på geografisk placering og urimelig fordeling af vores skattepenge?

Annonce
Kim Ruberg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Op af ledighedssumpen, op med livskvaliteten

Det er muligt, at det kniber med samarbejdet i Randers Byråd, og at det derfor er på sin plads, at borgmester og kommunaldirektør i øjeblikket har byrådets gruppeformænd over knæet - man ser det for sig - men ser man bort fra byrådssalen, er netop samarbejde en spidskompetence her hos os. Her i Randers samarbejder konkurrerende sportsklubber om eliteoverbygningerne Randers FC, Randers HK og Randers HH. Vores kulturinstitutioner samarbejder om opsigtsvækkende begivenheder, der gang på gang sætter Randers på danmarkskortet i positiv sammenhæng. Konkurrerende erhvervsvirksomheder samarbejder. Og forleden havde vi her i avisen fornøjelsen at kunne læse om et samarbejde, hvor fagbevægelse, jobcenter, virksomheder og erhvervsskole hjælper dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i arbejde og samtidig skaffer industrivirksomheder den kvalificerede arbejdskraft, som de mangler netop nu. Samarbejdet omkring industrien er Randers i en nøddeskal. Samarbejdet løfter mennesker op af ledighedssumpen, gør dem selvforsørgende og giver dem livskvalitet. Samarbejdet nedbringer de skattefinansierede dagpenge- og kontanthjælps-omkostninger. Samarbejdet skaffer vores industrivirksomheder den kvalificerede arbejdskraft, der er nødvendig, hvis virksomhederne skal imødekomme kundernes efterspørgsel ved produktion her i landet. Alternativet er, at kunderne i den danske industri placerer deres ordrer på virksomheder i andre lande. Det vil vi ikke risikere, og derfor er det randrusianske samarbejde overordentlig værdifuldt - for den enkelte ansatte, for den enkelte virksomhed og for hele samfundet. På forbilledlig vis kommer 80-90 procent af samtlige deltagere i industrisamarbejdet i fast arbejde efter blot et kvartal i praktik og på skole - og de fleste fortsætter og ender som industrioperatører 18 måneder senere. Nogle gange er løsninger lette og ligetil, hvis vi forstår at se dem, forstår at bruge dem, forstår at samarbejde. Det forstår vi her hos os. Det kan vi roligt fortælle om, hvis nogen skulle spørge.

Randers FC

Video: Randers FC skuffer mod Superligaens bundprop - se alle tre kasser her

Randers FC For abonnenter

Randers FC-kreatør begynder at finde sig selv: - Her skal jeg stadig forbedre mig

Annonce