Annonce
Debat

Debat: Ghetto-indsats handler om mere end beton

"Så farvel Nørrebro. Farvel bydel med mere kriminalitet end i resten af København… Hvor der ikke kun er bander, men også børnebander… før jeg flyttede til Nørrebro, troede jeg på, at dårlig integration kunne fikses med social inklusion og en pænere tone i debatten. Det gør jeg ikke længere".

Sådan skrev Anne Sophia Hermansen på sin blog i Berlingske i 2016, da hun havde fået nok af Nørrebro. Det var mange - venstreorienterede – debattører og politikere ganske fortørnede over, at hun kunne finde på at skrive.

Inger Støjberg mærkede også forargelsen da hun – i et Facebookopslag - skrev om en gruppe indvandrerdrenges opførsel i en biograf, hvor de sparkede på stolene, larmede og generede gennem hele filmen. Hvorfor blande drengenes etniske baggrund ind i historien? Lød det i mange kommentarer.

Og så skete det i juledagene, at Københavns Politi måtte rykke talstærkt ud til Nørrebro, fordi en gruppe unge – med indvandrerbaggrund – fuldstændig hensynsløst skød fyrværkeri mod fodgængere og biler. Igen var der mange, som var fremme med undskyldningerne om, at det jo bare var almindelige drengestreger. Ubetænksomme unge, der keder sig ses jo alle vegne, som én skrev.

Hver eneste gang, der er en debat om utilpassede indvandrerdrenge, så er der straks en flok – velmenende og naive – debattører, som advarer mod generalisering og stempling og har nok så travlt med at tale udenom. Det er jeg ærlig talt træt af!

Selvfølgelig er det ikke hverken et etnisk, religiøst eller integrationsmæssigt problem hver eneste gang en ung med indvandrerbaggrund laver noget møg. Deri er jeg helt enig.

Men de her sager, hvor grupper af unge laver ballade, det tegner et mønster af nogle dårligt integrerede unge, som på baggrund af kulturen i familierne er blevet utilpassede i forhold til samfundet. Og så længe vi har berøringsangst i forhold til at tale om dét som et problem, så kan vi aldrig få gjort noget ved parallelsamfund og de følgevirkninger som sådan nogen giver.

Integrationen har slået fejl i mange år, fordi vi har ignoreret tydelige problemer. Nu er det på tide at rette op på fejlene.

Rapporter fra Danmarks Statistik viser, at hvis dine forældre er født i Somalia, Syrien, Marokko eller Libanon, er der en markant større risiko for, at du er kriminel, end hvis din mor og far er født på Samsø eller i Svendborg. Efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande i både 2. og 3. generation slår stadig ud i kriminalitets-statistikken.

Bosætning i ghettoer, hvor der eksisterer andre normer og værdier end i resten af samfundet er en væsentlig faktor. De unge som vokser op hér får en helt anden opvækst end andre unge. Og parallelsamfundets normer påvirker deres adfærd.

Ghettoplanen er et godt første skridt mod en løsning af problemerne. Metoderne er nok skrappe, men de er nødvendige. Ghettoindsatsen handler meget mere end beton og renovering. De fysiske forandringer løser selvfølgelig ikke alene problemerne. Det er også nødvendigt med andre tiltag, der fjerne roden til problemerne, men det er heldigvis også en del af pakken.

Annonce
Roya Moore
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers FC

Se højdepunkterne her: Randers og OB holder snor i top-6 efter uafgjort

Leder For abonnenter

Friheden er skrøbelig. Den skal vi passe godt på.

Det er et fint og enkelt koncept for en fælles fejring af 75-året for befrielsen, som eventsekretariatet i Randers Kommune netop har lanceret. Sekretariatet stabler ikke fejringen på benene for os alle, men vi må selv virkeliggøre ideen om alsang overalt i vores kronjyske kommune. Vi må selv gøre en indsats, akkurat som vores kronjyske forfædre gjorde det i endeløs større skala, da de kæmpede mod den nazistiske besættelsesmagt i de fem forbandede år i første halvdel af 1940'erne. Det gør ikke noget, at vi selv må på banen og arrangere vores alsang i Havndal, Helsted og Hornbæk, i Værum, Vestrup og Vorup, i bydele og landsbyer overalt i den kommune, der dengang i krigsårene husede den måske vigtigste gruppe i den danske modstandsbevægelse. Det gør ikke noget, at vi selv må påtage os et ansvar for fejringen af den frihed, som vores forfædre genvandt, og som vi selv nyder godt af hver eneste dag. Tværtimod. Et medejerskab af fejringen af befrielsen gør blot festen endnu bedre for os alle. For en fest skal det være, en fest for friheden, selv om mange af vores forfædre betalte med livet for den frihed, der blev vores. Vi skylder vores forfædre, frihedskæmperne, at fejre den frihed, de betalte den allerhøjeste pris for. Frihedsbudskabet skal lyde overalt i vores kommune 4. maj klokken 20.35. Der skal være lys i alle vinduer. Der skal være Dannebrog i alle stænger. Der skal være sang i alle bydele og landsbyer - ikke kun på Skovbakken i storbyen i midten men overalt i den kommune, der husede Hvidstengruppen dengang. Som borgere i den kommune, hvor heltene i Hvidstengruppen havde hjemme, har vi en særlig forpligtelse, hvad angår fejring af den befrielse, som netop Hvidstengruppen havde en andel i. Vi skal ære de kronjyder, som dengang satte livet på spil for den frihed, der i dag er en grundsten i det moderne vestlige demokrati, som vi nyder at være borgere i, men som ikke er nogen selvfølge. Friheden er skrøbelig. Den skal vi passe godt på.

Randers FC

Chancefattig forestilling i Randers: Sådan gik det minut for minut

Annonce