Annonce
Debat

Debat: Håndtryk eller ej. Når borgmestre kvier sig

Som dansker har jeg meget svært ved at forstå, at blandt andre nogle af landets borgmestre ser dette at give et håndtryk som noget udansk. Gennem generationer har håndtrykket været den helt almindelige måde her til lands at byde nogen velkommen på. Det har været den helt almindelige måde at sige tak på. Og det har været den helt almindelige måde at besegle en aftale på.

Ved at give statsborgerskab til mennesker fra andre lande forærer vi dem noget meget værdifuldt. Vi giver dem fra dag til dag fuld andel i de værdier - økonomiske, menneskelige, sociale og andre - som vi og vore forfædre har skabt gennem slid, med afsavn og ved hårdt politisk arbejde. Vi giver de nye statsborgere præcis de samme rettigheder, som vi selv har tilkæmpet os. Med andre ord: Vi byder dem velkommen i kredsen af danskere. Det er vel værd at give dem håndslag på. Og det er vel rimeligt at forvente, at vore nye medborgere har gjort sig helt klart, hvad det i virkeligheden er, de får foræret. Og derfor er det vel også rimeligt at forvente, at de er klar til at sige tak for gaven på den måde, vi her til lands siger tak til hinanden på. Og at de dermed viser, at de har et oprigtigt ønske om at være danske.

Når nogle borgmestre kvier sig ved at skulle give hånd til de ny danskere, så signaliserer de - set med mine øjne - at de ikke fuldt ud ønsker at byde dem velkommen. Og de få ny danskere, som afslår at sige tak med et håndtryk, viser - igen set med mine øjne - at de i virkeligheden slet ikke ønsker at blive danskere. De ønsker blot at kunne trække på alle de muligheder, de vil kunne få som statsborgere i Danmark. Det er mit håb, at vore politikere vil stå fast på den opfattelse, at det danske folks gave i form af et statsborgerskab er så værdifuld, at den fuldt ud er et håndtryk værd.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Havnen er ikke nogen legeplads, hverken for børn eller berusede voksne

Som borger i Randers er det godt at vide, at det er blevet nemmere at komme op, hvis man skulle snuble over kajkanten og ende i det havnevand, der størstedelen af året er mørkt og koldt og stort set altid strømfyldt. Det er godt at vide, at sikkerheden på havnen er blevet opgraderet med belyste redningsstiger. Det er godt at vide, at havnen er blevet klassificeret som sikker. Endnu bedre er det dog at være bevidst om, at selv en sikker havn fortsat er et farligt sted at opholde sig. Det er vigtigt, at vi alle som ansvarlige aktører i samfundet gør alt, hvad vi kan, for at øge sikkerheden der, hvor vi har muligheden. Det er vigtigt, at Randers Havn gør alt, hvad den kan, for at øge sikkerheden langs kajerne og på broerne. Endnu vigtigere er det dog, at vi alle passer på os selv og hinanden og især vores børn, når vi opholder os på havnen, hvor vandet ikke er varmt og klart og stille som i svømmehallen. Ude i den virkelige verden er det farligt at falde i vandet, og derfor er det bedre at passe på end at få brug for belyste redningsstiger. For hvad nu, hvis man ikke kan svømme med vinterjakke og vandrestøvler på, hvis man slet ikke kan svømme, hvis strømmen løber væk fra redningsstigen, hvis man har brækket benet i faldet? Hvad nu, hvis det er mørkt, hvis det er koldt, hvis der ikke er andre på havnen? Havnen er en farlig arbejdsplads men også et farligt sted at opholde sig i sin fritid. Det skal vi have i baghovedet, og det skal vi snakke med vores børn om. Vi og vores børn skal have redningsvest på, når vi opholder os på havnen. Vi skal lære vores børn at svømme, og vi skal holde vores egne svømmefærdigheder ved lige. Hvis ikke selv vi kan svømme, kan vi hverken redde vores børn eller os selv. Så står vi der, som en anden Erik Clausen i Den store badedag: "Næste sommer lærte far mig at svømme - selv lærte han det aldrig". Havnen er ikke nogen legeplads, hverken for børn eller berusede voksne. Det er fint, at Randers Havn er blevet mere sikker end før, men helt sikker bliver den aldrig.

Randers For abonnenter

Afsløring: Prestigeprojekt på Kongens Ege sendt til tælling - Benhårdt slagsmål om millioner

Annonce