Annonce
Debat

Debat: Husk fakta - Et opgør med myterne om plast

Plastforbrug: Den 15. oktober bragte havde avisen Danmark et læserbrev af Lasse Oldenborg fra Fredericia. Han er blandt andet meget optaget af, at politikere fremlægger korrekte tal og fakta om i bestræbelserne på at få forbrugerne til at handle anderledes i forhold til reduktion af CO2.

Derfor undrer det mig meget, når Lasse Oldenborg selv anvender forkerte data og misinformation i sit læserbrev. Eksempelvis rammer han ved siden af skiven, når han påstår, at omkring 70 procent af den råolie, der pumpes op af undergrunden, anvendes til produktion af plast.

Jeg står gerne på mål for, at der bliver brugt råolie til at fremstille nyttige og ofte uundværlige plastprodukter som vindmøller, avanceret medicinsk udstyr, madspildsforebyggende emballage, smartphones osv., men det er tættere på 5 procent og ikke 70 procent af råolien, som anvendes til plastproduktion.

Dernæst skriver Lasse Oldenborg også, at der findes kolossale plastøer i verdenshavene. Flere forskere – både danske og udenlandske - har gentagne gange peget på, at der findes havområder i f.eks. Stillehavet med højere koncentrationer af plast i vandsøjlen, men at det er lodret forkert at tale om deciderede plastøer.

Plast i havet er en reel miljøudfordring, som vi i Plastindustrien har stort fokus på at være med til at komme til livs – både igennem forebyggelse og oprydning. Men den offentlige debat om plast har ofte en negativ slagside og er præget af mange myter, hvilket Lasse Oldenborgs læserbrev også er et udtryk for.

Det vil vi gerne gøre op med, da det kan medføre, at der bliver truffet beslutninger om ren symbolpolitik, som i virkeligheden gør mere skade end gavn i forhold til vores klima og miljø.

Annonce
Lars Hall Bæk Farsøe
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hallo. Må vi så være her?

Ægtepar består ikke af en mand og en kvinde, men af to personer, der er gift med hinanden. Det fremgår af den opdaterede udgave af Den Danske Ordbog. Samme ordbog kan dog godt acceptere, at man kan tale om et brudepar, selvom der ikke er nogen brud til stede, når to mænd bliver gift. Sproget udvikler sig. Forandrer sig. Hvad det også skal. Men i denne tid affyres der geværsalver af krav om rettelser fra minoritetsgrupper, der føler sig forurettede. Og naturligvis skal det korrekte sprog ikke støde mennesker. Omvendt er der mange, der er godt trætte af, at sproget er blevet en politisk kampplads, orkestreret af vakse krænkelsesparate mennesker. Så må man ikke lave indianerfest på Københavns Universitet, fordi det virker krænkende. Pippis far er forlængst blevet konverteret til bovlam konge i Sydhavet. Det svenske ord hen, der bruges om begge køn, lurer lige om hjørnet. For det bliver vel løsningen, hvis der er en pige, der ikke vil kaldes hun, eller en dreng, der ikke vil kaldes han. Det er bare synd for det store flertal af piger og drenge, der hellere end gerne vil være en hun og en han. De samme børn skal også forholde sig til kønsneutrale toiletter og baderum. De bliver nærmest tvunget til at reflektere over deres køn, fordi der er nogle få ulykkelige børn, der har et problem med deres kønsorientering. De skal naturligvis hjælpes og have al den støtte, de har brug for. Hvad mon Den Danske Ordbog vil sige til en henvendelse fra vestjyder, der ikke føler sig inkluderet i det danske samfund, medmindre vi får genindført ordet a i stedet for jeg. Deres bedsteforældre sagde a derhjemme, men ifølge dansk retskrivning skulle de lære at skrive jeg i skolen. Måske de føler sig krænkede. Måske de vil have en rettelse føjet ind i ordbogen ved næste opdatering, så jeg også kan udtales a og betyde det samme. Og mens vi går og tænker over, hvad det næste nye sproglige påfund bliver, køber ganske almindelige praktiserende muslimer boller i Føtex. Revnende ligeglade med, om det hedder juleboller eller vinterboller - bare kvaliteten er i orden.

Annonce