Annonce
Debat

Debat: Husk fransk, tysk og spansk - Det nytter at lave en sprogstrategi

Illustration: Gert Ejton

Manglen på sproglærere i uddannelsessystemet bliver mere og mere tydelig. Vi kigger ind i en fremtid, hvor hver fjerde gymnasielærer i tysk, når pensionsalderen i løbet af de kommende ti år, mens det samme er tilfældet for hver femte spansklærer og mere end hver tredje fransklærer.

I faktiske tal har 245 tysklærere, 129 spansklærere og 160 fransklærere kurs mod pensionen, mens der uddannes forsvindende få sprogkandidater fra universiteterne til at tage deres plads. I 2017 blev der på landsplan udklækket 35 sprogkandidater i tysk, og 20 i fransk. Og det var vel at mærke i en periode, hvor fremdriftsreformen drev forsinkede studerende fra tidligere årgange frem mod den afsluttende eksamen.

Siden er dimensioneringen på humaniora slået fuldt ud igennem (med et estimeret fald i antallet af nye kandidater på op mod 20 pct. af niveauet i 2017), og Aalborg Universitet har lukket for optag af studerende på spansk og tysk. Det betyder, at det nu kun er muligt at læse tysk i København, Aarhus og Odense, mens spansk kun udbydes som universitetsfag i landets to største byer.

Annonce

Den samme udvikling gør sig gældende på folkeskoleniveau. Har er andelen af lærerstuderende og nyuddannede, der har fremmesprogskompetencer på cv’et også hastigt faldende. Og da kommunerne kun har pligt til at udbyde tyskundervisning på deres folkeskoler, er det kun lidt mere end hver syvende skole, der også giver eleverne mulighed for at parler français.

I adskillige kommuner i Jylland og på Lolland-Falster er det slet ikke muligt at vælge fransk på nogen af kommunens folkeskoler. Som et resultat er det kun ti procent af eleverne i grundskolens afgangsklasser, der har en franskkarakter på eksamensbeviset, og som dermed har mulighed for at vælge fransk som fortsættersprog i gymnasiet.

Samtidig spænder den seneste gymnasiereform ben for, at flere elever væger begyndersprog, idet et tilvalg af et sprog, man ikke før har haft, automatisk betyder, at man skal tage et ekstra A-fag – og det er langtfra alle elever, der magter at opgradere deres studentereksamen med alt, hvad det indebærer af øget lektielæsning og opgaveskrivning.

Det er en uheldig udvikling. Erhvervslivet skriger efter arbejdskraft, der behersker andre fremmedsprog end engelsk – fx ingeniøren, der kan tale tysk eller sælgeren, der behersker fransk og ved, hvordan man begår sig i kulturen, så man kan afslutte et projekt eller en handel med succes. Behovet for at kunne andre fremmedsprog end engelsk er ikke blevet mindre efter at briterne med Brexit har forladt EU.

En nylig rundspørge blandt Danske Gymnasiers 151 medlemsskoler indikerer, at skolerne er bevidste om problematikken og arbejder målrettet for at fremme elevernes interesse for fremmedsprog på deres respektive skoler. Lige under halvdelen af dem har en nedskrevet sprogstrategi, mens flere enten er på vej med en eller på anden måde arbejder målrettet for at fremme fremmedsprogene på gymnasiet.

Og det nytter. For erfaringerne fra de skoler, der har arbejdet målrettet med sprog i en årrække, viser, at det virker – selv om det tager tid at vende skuden, og genantænde elevernes gejst for sprogfagene.

Enkelte steder er det ligefrem lykkedes at råbe kommunerne op og få dem med på en samlet sprogstrategi. Det gælder for eksempel i Hjørring og Frederikshavn.

Da den nationale sprogstrategi blev vedtaget i 2017, opfordrede man kommunerne til at vedtage lokale sprogstrategier, men det var ikke et krav, at de skulle gøre det. Og da kommunal politik ofte er en benhård kamp om knappe ressourcer – også hvad angår tid og opmærksomhed – er konsekvensen, at sprogstrategier sjældent ligger højt på byrådenes prioriteringsliste.


Da den nationale sprogstrategi blev vedtaget i 2017, opfordrede man kommunerne til at vedtage lokale sprogstrategier, men det var ikke et krav, at de skulle gøre det.


Det er synd, for kun hvis vi løfter i fællesskab, kan vi gøre en forskel. Og eksemplerne fra gymnasierne viser, at det nytter: Øget fokus på sprogfag giver flere elever på de sproglige studieretninger og valghold. Og ja, engelsk er nødvendigt at kunne – men det er ikke nok.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Randers

Smidt ud fra eksamen af rasende censor: Nu er nederlag vendt til succes for ordblinde Steffie

Annonce