Annonce
Debat

Debat: Hvad med de ældre, SF?

Ældre: I disse dage forhandles der om næste års finanslov. Det er primært noget, som foregår mellem regeringen og dens røde støttepartier. DF har i hvert fald kun været indbudt til et enkelt indledende møde. Så Mette Frederiksens forsikringer om at gå efter ”det brede samarbejde” var vist bare noget, der blev sagt i valgkampen, fordi det lød godt.

Det er en skam, for der er ellers store mangler i det forslag til finanslov, som Mette Frederiksens regering har fremlagt. I DF vil vi gerne være med til at udbedre de værste mangler og sikre flere penge til politiet, stoppe angrebet på provinsen og – ikke mindst – sikre, at der kommer fokus på at forbedre de ældres vilkår, ligesom vi ellers har gjort de sidste fire finanslove, hvor DF har haft indflydelse.

For som ældreordfører frustrerer det mig naturligvis voldsomt, at ældreområdet fylder så lidt for regeringen og deres støttepartier. Hvem vil tale for de ældre, når DF ikke er i lokalet? Det håber jeg faktisk, at Socialistisk Folkeparti vil!

For under valgkampen kom DF og SF med et fælles ældreudspil, hvor vi gav hinanden håndslag på, at vi ville kæmpe for at få afsat en milliard kr. ekstra til ældreområdet. Og det var et krav, som vi ville møde frem med, uanset hvilken statsministerkandidat, der endte med at vinde valget.

Det blev som bekendt Mette Frederiksen. Og derfor er det nu især op til SF at sikre, at ældreområdet kommer på forhandlingsbordet. For kravet om en stærkt tiltrængt ekstra milliard til ældreområdet er vel ikke glemt, SF?

Annonce
Karina Adsbøl
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En syg kultur i byrådet

Knægtelse af kommunalt ansattes ytringsfrihed. Magtmisbrug. Mistillid. Usikkerhed. Angst. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når to eksperter i kommunale forhold kommenterer på Henning Jensen Nyhuus’ forsvar for, hvorfor det er nødvendigt at kigge i medarbejderes personlige papirer. De to eksperter retter en sønderlemmende kritik mod Nyhuus’ argumentation. Som forhenværende borgmester i Randers Kommune er Henning Jensen Nyhuus en erfaren politiker. En politiker, der i to perioder som borgmester og siden som menigt medlem har været med til at præge politikken og det politiske miljø i Randers Kommune. Netop derfor er det så voldsomt beskæmmende, at han har bragt sig i en position, hvor han – helt berettiget – må stå på mål for en så skarp og direkte kritik. Nyhuus' argument om, at en ansats ytringer i en offentlig debat og en anden ansats klage over ham, berettiger politikere til at stikke deres næser i medarbejdernes personlige papirer i kommunen, holder ikke. Det er så langt fra at være i orden, som det overhovedet kan være. Og som professor Kurt Klaudi Klausen siger om det læserbrev, hvor Nyhuus fremsætter sine holdninger, så vidner det om ”…manglende forståelse for den arbejdsdeling, der er mellem politik og administration…”, ”…en kultur præget af mistillid og om et pres, der lægges på medarbejderne fra politisk hold, som må skabe usikkerhed, hvis ikke angst for, hvad der bliver det næste…” Denne sag er blot et foreløbigt lavpunkt i, hvordan et betændt og ekstremt dårligt politisk miljø udmønter sig i Randers Kommune. Vi har før set flere eksempler på den manglende forståelse af, hvad der er politik, og hvad der er administration, og nu har vi to eksperters præcise vurdering af, hvad det fører med sig, når politikere ikke formår at holde sig til deres del af banen. Alle i Randers Kommune kan med rette forvente, at byrådsmedlemmerne – og ikke kun Nyhuus – gør sig seriøse overvejelser om, hvad deres rolle egentlig er. Og hvorfor de er i politik.

Annonce