Annonce
Debat

Debat: Hvorfor skal 16-årige fortsat kunne drikke 20 øl på en aften?

I denne uge blussede diskussionen op om unges adgang til at købe alkohol. I brancheforeningen for spiritusproducenter og distributører, VSOD, har vi i mange år argumenteret for, at alkohol er et nydelsesmiddel for voksne uanset produkttype eller alkoholstyrke, og at lovgivningen bør reflektere dette. I dag er reglerne således, at produkter under 16,5 procent alkohol - dvs. øl, cider, shots, alkoholsodavand og vin - frit kan købes af 16-17 årige i danske butikker, og det endda uden mængdebegrænsning.

Faktum er, at i Danmark drikker unge under 18 år alt for meget alkohol, og vi har desværre stadig den laveste debutalder i Europa. Det er derfor ærgerligt, og ja trist for vores unges helbred, at nogle politikere senest har luftet forslag om blot at ændre butikkernes alkohol bagatelgrænse for salg til mindreårige fra 16,5 procent til f.eks. 5 procent alkohol. Dermed vil de helt unge stadig kunne drikke sig fulde med 20 øl eller ciders, og så er vi jo ikke rigtig kommet nogen vegne henimod en sundere alkoholkultur blandt vores unge.

Alkohol er alkohol og en genstand er en genstand, uanset i hvilken form den drikkes, så der er ingen rationelle argumenter for en lovbestemt differentiering imellem alkoholprodukter. Om de unge drikker sig fulde i øl, cider, shots, alkoholsodavand, vin eller spiritus er lige skadeligt, og ligesom det er gældende i bar- og restaurationsbranchen, bør der derfor også være en 18 års minimumsgrænse i butikkerne, uanset hvilken type alkoholprodukt der er tale om.

Hvis man allerede som 16-17 årig skal lære at håndtere alkohol på en forsvarlig måde, da så jeg hellere, at de får deres debut i trygge rammer sammen med forældrene derhjemme i stedet for med en stor pose øl i en park sammen med jævnaldrende.

Annonce
Carsten Suhrke
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Politiet: Flere indbrud gennem taget

Leder For abonnenter

Byen der giver plads og samler de skæve ideer

Desværre lod vi den sædvanlige og selvdestruktive kronjyske hånlatter runge, da visionære randrusianere i begyndelsen af 90'erne opstillede en pavillon på Justesens Plæne på bredden af Gudenå og bekendtgjorde, at her skulle der - som det mest naturlige i denne verden - ligge en regnskov. Heldigvis slår vi ikke nogen hånlatter op længere, når virkelystne medborgere i vores by delagtiggør vi andre i deres opfindsomme ideer og initiativer. Med Randers Regnskov blev vejen banet for andre, der kan finde på skæve nyskabelser, der kan sætte vores by på danmarks-, europa- eller måske endda verdenskortet. Heldigvis stod der stærke private såvel som kommunale kræfter bag visionen om Randers Regnskov, som heldigvis blev virkeliggjort og blev vores mest kendte randersbrand nogensinde, mere kendt end selv Randers Reb, Randers Handsker og Randerslaks. Efter regnskoven fulgte finurlige ideer om en verdens eneste kopi af Elvis Presleys hjem i Memphis og en kronjysk version af en argentinsk vingård, La Pampa, begge placeret i Paderup. Dem griner vi ikke ad. Den første idé er realiseret for længst. Den anden bliver det også. Nu følger så den skæve idé om en randrusiansk orientekspres med naturlig adresse i Sporbyen Scandia, hvor fabrikken bag IC3, MR, MY og meget andet fint jernbanemateriel - som kan køre - i generationer har skabt arbejde og faglig stolthed og sat brød på bordet i randrusianske familier i hundredvis. Som et fint minde om fortiden og et vartegn for fremtiden ombygger frivillige håndværkere fra den lukkede fabrik i øjeblikket en stribe graffitihærgede vogne, der allerede fra næste år skal fungere som restaurant og bar i beige og kongeblåt, med guldskrift og sildebensparket, der skal give gæsterne en oplevelse af orientekspres. Spisevognsoplevelsen i sporbyen er en genial idé, som ingen vover at ramme med hånlatter. Noget har vi da lært, og det er dejligt. Randers er blevet byen, der giver plads og samler de skæve ideer. Det klæder vores by. Det skaber stolthed og positiv opmærksomhed. Det skaber liv og vækst.

Randers For abonnenter

Randers-chauffører vil have ansvaret for dyrenes helbred tilbage til landmænd: - Vi har ikke en chance

Randers For abonnenter

Fødevarestyrelsen har siden februar haft fokus på at sanktionere chaufførerne mindre

Annonce