Annonce
Debat

Debat: Ida Aukens lave selvværd og hykleri

Håndtryk: Muslimske mænd, der ikke giver hånd til kvinder, gør Ida Auken (RV) vred, fordi hun mener, det er kvindeundertrykkende idioti. Ida Auken, præstedatter og selvophøjet moralist, hvis tolerance og rummelighed forekommer mig teoretisk funderet, burde da arbejde med sit selvværd som kvinde, eftersom en "middelalderlig mand" med konservative overfortolkninger af islam pga. manglende håndtryk kan få den stakkels Ida til at opleve det som "et chok" og får hende til at "føle sig forkert".

Ida Auken selv bidrager aktivt til at stemple og stigmatisere de såkaldte normale, håndtrykpraktiserende muslimer, når hun i P1 radio udtaler, at "det går udover alle de muslimer, der lever normale liv" (dem der vil trykke Ida i hånden), og at "de betaler regningen for dem, der vælger at fortolke religionen så bogstavnært".

Personligt synes jeg, at det er noget pjat at man ikke giver hånd til personer med den modsatte køn, men jeg har til gengæld aldrig følt mig tøsefornærmet eller hysterisk som Ida, de gange en kvinde grundet sin religiøse eller anden overbevisning havde afvist at give mig hånd og i stedet for hilst på mig på en anden måde. Jeg vil aldrig i livet tolke det som manglende respekt for mig som menneske eller som mand.

Hjertelighed, oprigtighed og venlighed sidder ikke i håndtrykket, og det burde Ida som medlem af det Radikale Venstre og formentlig belæst præstedatter da vide.

Et venligt nik, et par oprigtigt smilende øjne eller hånden på hjertet er for mig mindst lige så respektfuld måde at møde, hilse og anerkende det andet menneske på som et til tider standard- og uengageret håndtryk. Man skal feje for egen dør først.

Det er fint nok, at vi kritiserer visse muslimers ortodoksi, men vi må heller ikke glemme, at hver fjerde kvindelig præst i den reformvenlige danske folkekirke har oplevet diskrimination og forskelsbehandling. Således har 57 ud af de 640 præster oplevet at blive nægtet håndtryk af en mandlig kollega.

Ida Auken er et tydeligt eksempel på en socialliberal politiker, hvis frisind og tolerance er blevet forurenet af den årelange og umættelige islamofobi og muslimbashing.

Annonce
Elvir Abaz
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Randers

Fund af væsentligt bevismateriale: Ledende nynazist og 27-årig varetægtsfængslet for hærværk på jødisk gravplads

Leder For abonnenter

Det er beskæmmende og dybt deprimerende

Hjemme i vores små familier må vi ikke forvente, at vores børn opfører sig pænere end os, deres mødre og fædre, deres rollemodeller, deres forbilleder. På vores arbejdspladser må vi ikke forvente, at medarbejdere opfører sig pænere end deres arbejdsgivere. Og i vores demokratiske samfund må vi ikke forvente, at vi som borgere opfører os pænere end vores politikere, vores folkevalgte. Det er derfor demokratisk vigtigt, når Østjyllands Politi i øjeblikket efterforsker, om der blandt vores lokale byrådsmedlemmer i Randers er enkelte, der ikke opfører sig ordentligt, og som spreder personfølsomme oplysninger, de ikke må sprede. Demokratiets øverste skal opføre sig ordentligt og forbilledligt for vi andre. Ellers skal de ikke længere være en del af det øverste lag af vores fine danske demokrati. Så skal hammeren i stedet falde hårdt. Politiets aktuelle efterforskning af enkelte byrådsmedlemmer i Randers er afgørende vigtig, selv om efterforskningen igen kaster et kedeligt lys over vores by og kommune. Hvis der er noget at rydde op i, er det vigtigt, at vi får arbejdet gjort færdigt og forhåbentlig kan komme godt videre derefter. Vi kan generelt ikke leve med et byråd, hvor enkelte medlemmer gør, som det passer dem, i stedet for at følge reglerne. Og vi kan specifikt ikke leve med, at vi ikke kan være sikre på, at vores folkevalgte respekterer privatlivets fred. Vi hører sjældent eller aldrig historier om andre kommuner, der ligner de historier, som vi og alle andre hører om Randers. Det er beskæmmende og dybt deprimerende. Ens for mange af de dårlige historier om vores ellers dejlige kommune er, at de har deres afsæt i det politiske, og således er den aktuelle historie om politiets efterforskning af enkelte byrådsmedlemmer da også blot det seneste lag på den endeløse og sørgelige historie om den kommunale daginstitution Stjernehuset i Helsted. Historien om Stjernehuset er historien om en mere og mere bitter og altødelæggende strid, som aldrig vil få en vinder, men som efterlader flere og flere med smertelige nederlag og alt for store menneskelige omkostninger.

Annonce