Annonce
Debat

Debat: Inderligt kristne må søge frikirke efter liturgi og klassisk tro

Det er i den grad op ad bakke for et ortodokst bibelsyn i disse tider. Folkekirken er blevet et socialt mødested!

Moderne eksistentialisme har flyttet prioriteringen fra det guddommelige til det menneskelige med krav om at finde et jordisk paradis gennem selvrealisering og karriere som glansbilleder af total perfektion med familie, hjem og bil.

Gennem de sidste 10-15 år er denne tendens blevet endnu mere markant via udstillingsvinduerne på de sociale medier. Man er kun noget værd og er lykkedes, hvis man har succes på alle parametre i livet. Den åndeligt guddommelige essens synes trådt helt i baggrunden og erstattet med jordisk eksistens. Respekten for Biblen og religiøs tro har lidt en krank skæbne. Hvad man i gamle dage i almen uvidenhed kunne ”sælge” som troen på en Gud i Himlen og et paradis hinsides livet, har almen videnskabelig forskning for længst vekslet til en eventyrfortælling.

Folkekirkens medlemstal er således på landsplan over de sidste 25 år faldet fra 90 procent til 74,7 procent af befolkningen pr. 1. januar 2019 i følge Danmarks statistik. Det største frafald er i hovedstaden, som er nede på 58,1 procent af befolkningen, og den mest efterspurgte ydelse består i service for livets højdepunkter: Dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Men også på serviceområderne er der stærk tilbagegang med færre døbte, nonkonfirmationer, borgerlige vielser og krematorieafslutninger med urnenedsættelser i naturen eller til udstrøning til havs. Endvidere har man generelt store problemer med at besætte pladserne i menighedsrådene, som stort set er pensionistklubber. Alt dette koster i omegnen af 8-9 milliarder kroner om året, hvor omkring 80% betales via kirkeskatten.

Man kan således opleve, at det trosmæssige, liturgien og evangelierne fylder mindre og mindre og er erstattet af diverse socialt prægede arrangementer. Med den tendens er der meget forståeligt, at der gennem de sidste år er dukket kirke- og trosmæssige reaktioner op. Inden for de sidste fem år er dukket en såkaldt ”Nyt Babel” bevægelse op, som primært er et internettidsskrift. Det ledes af fungerende præster i folkekirken, som tordner mod konfirmandklub, sms-prædikener, fællesspisning, sorggrupper, konfliktmægling, sokkedukker, halmkirker, rockgudstjeneste, klovnenæser, gummisko, levende dyr og gangnam-style (Merete Bøye i internettidsskriftet ”Nyt Babel” nr. 1 – 2014).

Det har på mange måder karakter af de bestræbelser, man kan opleve ved besøg i diverse frikirkesamfund. Her er troen, moralbegreberne og et hinsides essentielle og nærværende størrelser. Ifølge nyere undersøgelser blandt andet i Kristeligt Dagblad i foråret 2019 er det under halvdelen af de adspurgte folkekirkemedlemmer, der tror på den himmelske Gud, og kun 18 procent møder op mindst en gang om måneden til regulære gudstjenester.

Men spørger man i den sammenhæng den typiske danske kirkegænger, som jeg også selv har prøvet, om hvad man værdsætter ved folkekirken, så er det ikke liturgien og prædikenen men derimod salmesangen og mere eksterne tilbud som foredrag og koncerter, og når der er socialt samvær omkring et måltid. Endelig ser man helst en uhøjtidelig grundtvigiansk præst med glimt i øjet, og som måske ikke bestiger prædikestolen men blot står på gulvet foran sin menighed.

Har nye initiativer som Nyt Babel gang på jord? Det har det i den form, det kører i nu, hvor vi har frit kirkevalg. Men når det er sagt, kunne man nærliggende se denne bevægelse i relation til frikirkesamfundene, i det der ikke er tegn i sol og måne for, at man kan ændre eller tilbageføre den danske kirkekultur i dens nuværende form.

Folkekirken har knap 4,5 millioner medlemmer, mens registrerede frikirker kun har ca. 25.000 medlemmer, så det batter ikke meget på det kirkelige område. Det er i den grad op ad bakke for et ortodokst bibelsyn i disse tider. Folkekirken er blevet et socialt mødested! Vil man noget andet og mere inderligt kristent må man søge frikirkerne. Klassisk tro og liturgi indenfor folkekirken har ingen synderlig gang på jord.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Muusmann-notat: Et beskæmmende billede af vores byråd og os selv

Helt som forventet er det langt fra noget smukt billede, administrerende direktør og partner Lars Muusmann fra konsulentfirmaet af cirka samme navn har kunnet male af Randers Byråd i det 18 sider lange notat, der er resultatet af de samtaler, Lars Muusmann siden nytår har haft med samtlige byrådets 31 medlemmer. Det er beskæmmende for vores lokalsamfund og for os som vælgere, at vi har valgt et byråd, hvor personlige angreb ifølge Lars Muusmann ødelægger møderne, hvor medlemmerne stemmer imod hinandens forslag, fordi de ikke kan lide hinanden, hvor forholdet mellem medlemmerne forringer samarbejdet mellem partier og lister såvel som samarbejdet internt i nogle partier, og hvor flere af medlemmerne mangler indsigt i, hvilke opgaver og roller byråd, borgmester og kommunaldirektør skal varetage. Det pynter ikke på det samlede billede af et lokalsamfund, der ellers glimrer med forbilledligt samarbejde på adskillige andre områder - idrættens eliteoverbygninger, arbejdsmarkedet, kulturen, ungdoms- og videregående uddannelser eksempelvis. Det vil klæde Randers Byråd at lade Muusmann-notatet være omdrejningspunktet for et endegyldigt opgør med årtiers konfliktkultur, hvor fnidder og fnadder sandsynligvis har stået i vejen for megen god videreudvikling af vores kommune. Nu skal byrådet på skolebænken, og borgmesteren og kommunaldirektøren skal lede byrådsmedlemmer og kommune meget mere markant end hidtil, anbefaler Lars Muusmann. Byrådsmedlemmerne skal holde taletiden, holde sig til emnet og holde en respektuld tone, anbefaler Muusmann. De skal kort sagt opføre sig ordentligt. Det lyder fornuftigt, og vi forventer, at byrådets medlemmer beslutter at følge de anbefalinger, som Muusmann er kommet med, og som vi andre har betalt for, 210.000 kroner. Vi forventer, at vores byråd vil lægge intern bøvl og ballade bag sig og fremadrettet koncentrere sig om at friste nye skatteborgere og arbejdspladser indenfor i vores kronjyske fællesskab, arbejde for et ekstra spor på vores motorvej og en ekstra bro over vores fjord. Vi savner fokus på vækst og væsentlighed.

Randers

Klimasikring betaler sig for dambrug: Beskidt vand kan presse fiskenes sundhed

Randers For abonnenter

Rapport beskriver betændt klima i byrådet: Afslører ødelæggende tillidskrise

Annonce