Annonce
Debat

Debat: Jyske elmaster er nødvendige for en CO2-neutral fremtid for hele Danmark

Ingen kan komme med svarene på, hvordan vi rent teknisk med en 400 kV-forbindelse skulle bære os ad med at grave mere ned under de givne forudsætninger.

Udsigten til at få en højspændingsmast som nærmeste nabo flere steder i Vestjylland har – forståeligt – ført til usikkerhed og utilfredshed. Det lytter vi selvfølgelig til.

Samtidig rummer den kommende højspændingslinje fra Holstebro til grænsen et dilemma. For den er nødvendig, når Danmark og landene omkring os skal skifte fossile brændsler ud med vedvarende energi. Med andre ord et dilemma, hvor et overordnet samfundshensyn påfører enkeltborgere håndgribelige og reelle gener. Det kan oveni virke som en ulogisk modsætning, at grøn omstilling er lig med høje master gennem smuk natur.

Både borgere, presse og politikere har set kritisk på projektet, og det er kun godt. Et projekt af det omfang skal kunne faktatjekkes og bestå. Men midt i tekniske udredninger, detaljerede kritikpunkter og mindre realiserbare alternativer, kan det større perspektiv godt gå tabt. Derfor er det vigtigt for os endnu en gang at fortælle borgerne i Vest- og Sønderjylland, hvorfor de store master er nødvendige.

Den vigtigste – men ikke den eneste – årsag til, at vi opstiller linjen er, at Danmarks overordnede elnet hellere i dag end i morgen skal udbygges til den stadigt stigende mængde vedvarende energi. Energi, der er afgørende for, at vi som samfund kan opfylde de klimamål, politikere over en bred kam har udstukket på vegne af os alle.

Vedvarende energi stiller større krav til elnettets kapacitet, fordi strøm fra eksempelvis havvind produceres langt væk fra byerne, hvor det meste bliver brugt. Det gælder også landvind, som kræver flere lokale tilslutningspunkter. I Vestjylland betyder det, at elnettet, der for få år siden mest skulle levere strøm lokalt, i fremtiden skal transportere mere strøm både nationalt og internationalt. Om kort tid skal nettet også håndtere levering af strøm til flere elbiler, varmepumper og andre elektriske opfindelser til gavn for omstillingen.

Både vestjyder og elproducenter ved, at det blæser mere her end på Fyn eller Sjælland. Derfor er udbygningen med vedvarende energi gået langt hurtigere i Vestjylland end forudset. I 2017 arbejdede omkring 25.000 personer i Vestdanmark i vindbranchen. Helt konkret var der i 2015 i Vestjylland opstillet vindmøller og solceller svarende til 1700 MW. Nu – i 2019 – er det steget til 2500 MW. Det niveau var først forventet i 2030, og tallet stiger stadig.

Opgraderer vi ikke elnettet, vil en stigende andel af den energi, vindmøllerne kan snurre hjem, gå til spilde, fordi der ikke er kapacitet til at fragte strømmen væk fra Vestjylland for at blive brugt. Derfor skal højspændingslinjerne op.

Desværre kan vi ikke grave den ned, som vi gør med jævnstrømskabler på havbunden. Højspændingslinjen på 400 kV skal nemlig være vekselstrøm, fordi vi skal koble anlæg og andre linjer på undervejs. Som tilkørsler og frakørsler på en motorvej. Og vekselstrøm i jordkabler skaber ”støj” i elnettet, som kan gøre stor skade på installationer og apparater i virksomheder og husholdninger.

Ingen kan komme med svarene på, hvordan vi rent teknisk med en 400 kV-forbindelse skulle bære os ad med at grave mere ned under de givne forudsætninger. Det blev bekræftet på den tekniske eksperthøring på Christiansborg den 21. november. Faktisk ender vi med verdens hidtil længste nedgravede vekselstrømsforbindelse.

Et andet kritikpunkt er, at vi ikke ”zigzagger” nok – altså fører linjen uden om alle bebyggelser. Men vi skal tage en række andre hensyn også. Blandt andet beskriver naturbeskyttelseslovens vejledninger specifikt, at højspændingslinjer bør trækkes i lange lige linjer med så få knæk som muligt. Dertil kommer hensyn til skove, gravhøje og militære anlæg.

Inden for den ramme har vi holdt dialogmøder og – på først den nordlige del – vurderet 225 borgerforslag individuelt og foretaget 13 justeringer, så færre bliver generet. Mange har vi dog ikke kunnet imødekomme.

Det bliver også rejst, at dele af Vestkystlinjen kun er nødvendig på grund af Viking Link – det kommende søkabel til Storbritannien. Viking Link er en del af en større europæisk udbygning, som skubber på omstillingen i takt med, at flere lande udbygger deres vindsektor. Fordi vindenergi kommer som vinden blæser, skal landene i fremtiden kunne udveksle energi langt mere gnidningsfrit. Vestkystlinjen fremmer samlet set den grønne omstilling.

Alle de forklaringer kan næppe kompensere de berørte borgere. Men vi håber, at de kan give en fornyet forståelse.

Annonce
Søren Dupont Kristensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Overarbejde er også en mulighed

Efter en nedslående lang årrække, hvor boligbyggeri i større stil var noget, vi misundeligt så, når vi passerede havnearealerne i Aalborg, Aarhus, Horsens, Vejle, Kolding, Fredericia, Odense og andre mere eller mindre sammenlignelige byer, er byggeboomet nu endelig kommet godt i gang her hos os, her i Randers. De seneste dages nyheder om mulighed for 230 nye boliger på Møllestensgrunden i Vorup og 170 nye boliger på Nordskellet i Helsted, om de første seks indflytninger i mere end 1000 boliger i Sporbyen i Dronningborg, om rekordmange ansøgninger om byggetilladelse i Randers Kommune i 2019 er overordentlig opløftende læsning. Knap så opløftende læsning er det, at den kommunale reaktion på 1600 ansøgninger om byggetilladelse i 2019 og et ekstraordinært boom i årets sidste kvartal er en advarsel om, at investeringslystne borgere, heriblandt sandsynligvis nye skatteydere, må forvente længere sagsbehandlingstid i de kommende måneder. "Det håber vi på forståelse for," slutter Randers Kommune i en pressemeddelelse, der ellers jubler over den glædelige situation, der omsider er opstået i den kronjyske hovedstad. Men nej, det har vi aldeles ingen forståelse for. Nu har vi ventet i årevis på, at private borgere såvel som professionelle investorer ville kaste deres kærlighed på vores by, og når det så endelig sker, så skal vi have forståelse for, at vores kommune, vores fællesskab, forsinker vores fælles vækst. Aldrig i livet. Nul forståelse herfra. Derimod har vi en klar forventning om, at den kommunale forvaltning - meget gerne med politikernes hjælp - finder løsninger og får færdigbehandlet nogle byggesager i en fart. Det kan kun gå for langsomt. Det er vigtigere at få spaden i jorden i den virkelige verden, end det er at spare på lønkontoen for byggesagsbehandlere på Laksetorvet. Hvis ikke der fra de seneste år findes noget opsparet energi i de kommunale kroge, må vi ansætte nogle flere hænder, der kan få byggesager over rampen i en ruf. Overarbejde er også en mulighed. Der er attraktive byggerunde i andre kommuner end vores. Vi må ikke satse på, at byggemodne borgere gider vente på en grund i Randers.

Annonce