Annonce
Debat

Debat: Krifa er mere end lavt kontingent

Replik: I sidste uge bragte avisen Danmark en kronik af museumsinspektør Lars Kjølhede Christensen om det historiske Septemberforlig, som i den grad har været med til at forme det danske arbejdsmarked.

Der er ingen tvivl om, at vi skylder den danske model meget. Det er takket være den, at de fleste af os fx kan gå på arbejde til en rimelig løn i et overkommeligt antal timer. Når vi sammenligner os med andre lande, er det tydeligt, at vi er nået langt på arbejdsmarkedet i Danmark.

Lars Kjølhede Christensen har fuldstændig ret i, at det danske arbejdsmarked fortsat skal reguleres, men den danske model trænger til et ansigtsløft. Jeg er også enig med museumsinspektøren i, at både platformsøkonomien og globaliseringen udfordrer modellen. Og bare fordi noget ikke passer ind i en gammel løsning, skal vi jo ikke bremse udviklingen. I stedet skal vi tilpasse strukturen til virkeligheden. Og så synes jeg, at der mangler et væsentligt element; trivsel.

For der er hver dag dårlige ledere, som smadrer menneskeliv. Familier, der går i stykker, fordi vi tager frustrationer fra arbejdet med hjem. 35.000 danskere er lige nu sygemeldt pga. psykisk dårligt arbejdsmiljø. Og her mener jeg, at Lars Kjølhede Christensen tager fejl, når han påstår, at det væsentligste argument for at vælge en anden fagforening end de fagafgrænsede er lavere kontingent.

I Krifa ser vi det hele menneske. Og dét er et af de afgørende argumenter for at vælge os. Fagforeninger skal nemlig være meget mere end overenskomster. Dermed ikke sagt at overenskomster er overflødige – dem vil vi fortsat lave – men der skal mere til.

Vi skal være der for medlemmerne, når de har brug juridisk rådgivning og hjælp, vi skal være der for medlemmerne, når de har ondt i arbejdslivet, og vi skal være der for medlemmerne, når de trives. Vi kalder det en arbejdslivsbevægelse.

Søren Fibiger Olesen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Et sammenhold der varmer

Rigtig mange danskere drog formentlig et lettelsens suk, da Mette Frederiksen på mandagens pressemøde kunne fortælle, at den restriktive sundhedspolitik, der de seneste uger har vendt op og ned på vores alles hverdag, har virket. Kurven af nye syge og antallet af indlagte begynder at flade ud på en måde, der kalder på forsigtig optimisme. Hvis de gode takter fortsætter, vil regeringen iværksætte, at vi igen kan lade virksomheder holde åbent, at studerende sætter sig på den fysiske skolebænk frem for den digitale løsning fra distancen, at vi igen kan møde ind på arbejdspladsen og igen kan begive os ud i den kollektive trafik. Med måde naturligvis og under rammer, der fortsat tager højde for truslen fra coronavirus. Der er selvsagt mange grunde til at glæde sig over, at lokalsamfundene igen har udsigt til at åbne i en form for normaliseret tilstand. Hvor vi igen kan benytte os af de fantastiske kulturelle tilbud, hvor vi igen kan gå på biblioteket, hvor vi igen kan aflevere vores børn i trygge rammer, hvor de kan lege med jævnaldrende, og hvor vi igen kan sætte os i frisørstolen hos den selvstændigt erhvervsdrivende. Men allerstørst grund til glæde giver det at have været vidne til den omsorg, vi har formået at udvise over for hinanden i måske den sorteste tid siden anden verdenskrig. Restauratører, der forærer mad til sundhedspersonale, betjente og andre, der i disse uger gør en ekstraordinær indsats. Mennesker, der tager initiativ til at købe ind og klare ærinder for syge, karantæneramte eller immobile medborgere. En skrædder, der sætter sig til at sy mundbind, fordi det er en måde for ham at hjælpe på, der giver mening. Musikere, der besøger ældrecentre for at sprede glæde midt i ensomheden. Borgere, der i store tal melder sig som vikarer i kommunernes jobbanker for at stå standby, hvis det faste personale skulle blive ramt af sygdom. Borgere, der via facebookgrupper hjælper fremmede med lektiehjælp, opmuntrende ord og anden aflastning. At finde det overskud til andre midt i en skræmmende ny virkelighed. Det kan vi godt være stolte af.

Annonce