Annonce
Debat

Debat: Kulturlivet må løfte sit ansvar for klimaet

På Fredericia Teater ønsker vi at sætte handling bag ordene. Ja, faktisk ønsker vi at danne fortrop og blive Danmarks mest ambitiøse kulturinstitution på bæredygtighedsområdet.

Klimaforandringerne er ikke kun industriens ansvar: Kulturlivet skal også tage ejerskab af den grønne omstilling.

Danmark er klar til at gå forrest i kampen mod klimaforandringerne. Sådan lød udmeldingen, da statsminister Mette Frederiksen indtog den prominente talerstol ved FN’s klimatopmøde den 23. september. Det er en glædelig nyhed, at vi som nation for alvor lægger handling bag ordene og går forrest sammen med resten af Norden. Vi har alle forudsætninger for at gøre det, og det kan få opsigtsvækkende gennemslagskraft på indsatsen i resten af verden. Danmark og Norden bør netop blive det gode eksempel som andre lande vil følge.

Således er det altafgørende, at vi som land for alvor kommer i omdrejninger på denne front. Ikke mindst nu, hvor ekstra mange øjne i verden hviler på os og studerer, hvordan vi i praksis vil bære os ad. På nuværende tidspunkt er der næppe nogen, der vil eller kan hævde at have en fuldkommen fastlagt køreplan, der viser os vejen til målet. Men det, der imidlertid ligger helt fast er, at ingen af samfundets aktører bare kan vente på, at andre tager teten.

Hvis målene skal indfries og Danmark i sandhed skal blive bæredygtigt, skal vi løfte i flok. Vi kan ikke nøjes med initiativer på det politiske niveau, og det er heller ikke kun de største miljømæssige syndere fra industriens verden, der skal sadle om. Det skal vi alle sammen.

Som polarforskeren Robert Swan så rigtigt har udtalt: ”Den største trussel mod vores klode er troen på, at andre vil redde den.” Således må vi som danske kulturaktører også gøre vores.

Vi kulturfolk hænges generelt ikke ud for vores behandling af miljøet. Det er jo fint nok. Men det betyder ikke, at vi bare skal slappe af og tro, at vi ikke også bærer vores del af ansvaret. Tværtimod er der særligt god grund til at alle os, der ikke har ry for at være miljøsyndere, tager medansvar for den grønne omstilling og inspirerer resten af samfundet med gode eksempler på, hvordan man kan gribe klimaudfordringerne an. Dermed vil vi effektivt kunne demonstrere, hvordan alle kan gøre en forskel.

Som kulturfolk bør vi netop have et lige så stærkt moralsk imperativ for at sadle klimamæssigt om som de aktører, der tilhører brancher, der af forskellige årsager sviner mere, end vi gør. På Fredericia Teater ønsker vi at sætte handling bag ordene. Ja, faktisk ønsker vi at danne fortrop og blive Danmarks mest ambitiøse kulturinstitution på bæredygtighedsområdet. Det vil vi blandt andet opnå ved at gøre alle vores forestillinger 100 procent CO2-neutrale, fra og med københavnerpremieren på "Tarzan".

COWI har målt, at hver forestilling har et energiforbrug på 255 kWh, så det er ikke nogen lille opgave – men den er nødvendig. Hertil kommer, at vi også vil CO2-kompensere alle flyvninger, når én eller flere kolleger er på forretningsrejse, ligesom vi har vi nedsat et bæredygtighedsudvalg på teatret, som vil kigge på forhold, som kan gøres mere bæredygtige i den daglige drift.

Det er tre tiltag, der giver mening for os i forhold til det konkrete arbejde, som vi nu engang udfører i forhold til at opsætte musicals i stort format. Forhåbningen er selvfølgelig, at landets øvrige kulturinstitutioner vil følge trop. Ikke blot teatrene, men også museerne, biograferne, spillestederne – og alle de andre aktører, der danner de fysiske rammer omkring det danske kulturliv – på måder, der er meningsfulde i forhold til det klimaaftryk, som de hver især sætter.

Så vidt har vi næppe gjort det markant værre eller bedre end så mange andre i det øvrige kulturliv, og der findes endnu ikke nogen officiel og formaliseret målestok i forhold til at sammenligne forskellige bæredygtighedsindsatser. Derfor er vi ikke ude på at pege fingre ad nogen, og det tror vi heller ikke på er den rette vej frem.

Det er derimod at demonstrere, at det faktisk godt kan lade sig gøre for en kulturinstitution at tage aktivt og ambitiøst ejerskab af den grønne omstilling. Det er netop sådan, vi som samfund bevæger os fremad. Ikke gennem sure formaninger eller pådutning af skyldfølelse. Men ved at udgøre hinandens gode og inspirerende eksempler.

Annonce
Søren Møller
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Op af ledighedssumpen, op med livskvaliteten

Det er muligt, at det kniber med samarbejdet i Randers Byråd, og at det derfor er på sin plads, at borgmester og kommunaldirektør i øjeblikket har byrådets gruppeformænd over knæet - man ser det for sig - men ser man bort fra byrådssalen, er netop samarbejde en spidskompetence her hos os. Her i Randers samarbejder konkurrerende sportsklubber om eliteoverbygningerne Randers FC, Randers HK og Randers HH. Vores kulturinstitutioner samarbejder om opsigtsvækkende begivenheder, der gang på gang sætter Randers på danmarkskortet i positiv sammenhæng. Konkurrerende erhvervsvirksomheder samarbejder. Og forleden havde vi her i avisen fornøjelsen at kunne læse om et samarbejde, hvor fagbevægelse, jobcenter, virksomheder og erhvervsskole hjælper dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i arbejde og samtidig skaffer industrivirksomheder den kvalificerede arbejdskraft, som de mangler netop nu. Samarbejdet omkring industrien er Randers i en nøddeskal. Samarbejdet løfter mennesker op af ledighedssumpen, gør dem selvforsørgende og giver dem livskvalitet. Samarbejdet nedbringer de skattefinansierede dagpenge- og kontanthjælps-omkostninger. Samarbejdet skaffer vores industrivirksomheder den kvalificerede arbejdskraft, der er nødvendig, hvis virksomhederne skal imødekomme kundernes efterspørgsel ved produktion her i landet. Alternativet er, at kunderne i den danske industri placerer deres ordrer på virksomheder i andre lande. Det vil vi ikke risikere, og derfor er det randrusianske samarbejde overordentlig værdifuldt - for den enkelte ansatte, for den enkelte virksomhed og for hele samfundet. På forbilledlig vis kommer 80-90 procent af samtlige deltagere i industrisamarbejdet i fast arbejde efter blot et kvartal i praktik og på skole - og de fleste fortsætter og ender som industrioperatører 18 måneder senere. Nogle gange er løsninger lette og ligetil, hvis vi forstår at se dem, forstår at bruge dem, forstår at samarbejde. Det forstår vi her hos os. Det kan vi roligt fortælle om, hvis nogen skulle spørge.

Randers FC For abonnenter

Thomasberg efter nedtur i Silkeborg: Det er en enorm stor skuffelse

Østjylland For abonnenter

Grønne energitiltag på vej: Flere steder på Djursland gør klar til store solcelleparker

Annonce