Annonce
Debat

Debat: Lønforsikring - anklagen om egoisme er sendt til en forkert adresse

At flere vælger at tage det fulde ansvar for egen ledighed og dermed stå helt på egne ben er svært at opfatte som illoyalt.

De klarer sig selv og betaler personligt for det økonomiske sikkerhedsnet, der skal gribe dem, hvis de bliver ledige. Alligevel bliver ingeniører, sygeplejersker, økonomer og andre, som overvejer at tegne en helt privat lønforsikring målrettet dem, der sjældent bliver ledige, beskyldt for at være hamrende usolidariske.

At vælge en billigere og bedre økonomisk dækkende løsning, som giver størst tryghed i familiens økonomi, fremstilles som en bombe under dagpengesystemet. Sådan lyder i hvert fald kritikken fra en række faglige organisationer i kølvandet på Ases særlige lønforsikringstilbud til udvalgte faggrupper, som i dag behandles stedmoderligt i dagpengesystemet.

Anklagen mod lønmodtagere, der helt og holdent vælger at finansiere egen ledighedsrisiko, synes absurd - ikke mindst i lyset af, at kritikerne samtidig nærmest kappes om at have påpeget og italesat den grundlæggende udfordring i dagpengesystemet, nemlig den faldende kompensationsgrad. I dag får akademikere sjældent mere end 35 procent af deres hidtidige indtægt, hvis de bliver ledige.

Kritikerne er tilsyneladende enige om, at udhulingen af dagpengene kræver politisk handling, så systemet bliver attraktivt for flere. Imidlertid har beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) meldt ud, at der hverken er penge eller flertal til at rette op på problemet. Realistisk set vil regeringen, der er spændt hårdt op på udgiftssiden af klimamål og andre velfærdspolitiske dagsordener, næppe nogensinde blive i stand til at mønstre de 10 milliarder kroner, ministeren selv antager, genopretningen vil koste.

Det ved kritikerne af Ases nye lønforsikringstilbud godt. I det lys kan det være svært at opfatte deres opfordringer til politikerne som andet end velmenende ord. Alligevel skal frustrationerne åbenbart gå ud over de lønmodtagere, der nu får mulighed for at vælge en forsikringsmodel, som i langt højere grad tilfredsstiller netop deres behov.

Udfordringen er langtfra ny. Faktisk er dagpengenes værdi faldet siden midten af 1990'erne, og udhulingen fortsætter. Det rammer hårdest, jo højere lønindkomsten er. Er den enkelte tilmed sjældent ledig, kan det give god mening at vælge et forsikringstilbud med højere ydelse og kortere varighed, som passer netop til familiens behov.

Den gode nyhed er, at dagpengesystemet stadig giver fornuftig tryghed for flertallet af a-kasseforsikrede. Sådan vil det også være i fremtiden uagtet et større udbud af forskellige individuelle lønsikringer, der ikke nødvendigvis indebærer et offentligt engagement i form af dagpengesystem og en indsats på det offentlige jobcenter. At flere vælger at tage det fulde ansvar for egen ledighed og dermed stå helt på egne ben er svært at opfatte som illoyalt.

Ase har ingen intentioner om at undergrave dagpengesystemet. Tværtimod. Vi ønsker, at alle på arbejdsmarkedet har mulighed for at vælge netop det lønsikringstilbud, som bedst matcher deres økonomi og situation. Op mod 400.000 lønmodtagere har allerede suppleret deres a-kassemedlemsskab med en tillægsforsikring, som giver dem en ekstra høj ydelse, hvis de mister jobbet. Det er en god løsning for mange, særligt lønmodtagere i mellemindkomstgruppen, mens a-kasseforsikrede med de laveste indtægter og største risiko for ledighed stadig har god gavn af a-kassemedlemskabet alene.

På mange måder minder situationen om udviklingen på sundhedsområdet for år tilbage, hvor lange ventelister og manglende patientservice på de offentlige hospitaler gav grobund for private behandlingstilbud og dengang udskældte sundhedsforsikringer. I dag er omkring to millioner danskere omfattet af en form for privat sundhedsforsikring, og de færreste længere i tvivl om, at netop konkurrencen fra private udbydere var med til at hæve kvaliteten af de offentlige tilbud.

Nytænkning og alternative tilbud kan være med til at rette fokus på problemets kerne. Allerede i 2015 forud for dagpengereformen foreslå Ase en hel ny dagpengereform, hvor den maksimale dagpengesats hæves markant i begyndelsen af ledighedsperioden. Det vil gavne størstedelen af de dagpengeforsikrede, da de fleste typisk kun er ledige i en kortere periode – og dermed også de dagpengeforsikrede, der i dag kun har begrænset glæde af det nuværende system.

Annonce
Karsten Mølgaard Jensen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det gyldne millionsalg mangler i Randers FC

Gode spillerindkøb, bedre resultater og store spillersalg. Det var den tre-trins-raket, der skulle føre Randers FC ud af krisen, da klubbens bestyrelse for to år siden skrinlagde daværende direktør Michael Gravgaards drøm om at gøre den solide fodboldklub i Superligaens midterregion til en underholdningsmagnet. Randers FC skulle back to basic. Sørge for at vinde fodboldkampe nok til at undgå at rykke ud af Superligaen. To tredjedele af planen har været en succes. Der er kommet dygtige spillere ind i de seneste transfervinduer, og Randers FC har fået skabt et fodboldhold, som er stærkt nok til om få måneder at kvalificere sig til mesterskabsspillet i selskab med klubber som FC Midtjylland, Brøndby, FC København og AGF. Men der er en vigtig del af planen, som stadig mangler at blive opfyldt. Randers FC har de senere år ikke været i stand til at lave de markante spillersalg, som skaber grobund for en sund økonomi og videreudvikling af klubben. Anfører Nicolai Poulsen gik på en fri transfer til AGF, mens det dog lykkedes at hente et par millioner kroner på Jonas Bager i sommer, da U21-landsholdsspilleren blev solgt til en belgisk klub. Den største skuffelse er det dog, at det er glippet med et storsalg af Saba Lobjanidze, der er en af klubbens bedste spillere nogensinde. Sportsdirektør Søren Pedersen har igen og igen talt om stor interesse og konkrete bud på Saba Lobjanidze, men det er ikke mundet ud i andet, end at georgieren nu enten bliver solgt for pebernødder i dette transfervindue eller går frit til sommer. Det kan Randers FC ikke være tilfredse med. Agenternes og spillernes egne dagsordener spiller selvsagt også en rolle, men det er ikke godt, at der tegner sig et billede af, at Randers FC ikke for alvor profiterer af, at holdets profiler rejser videre mod nye mål. Næste store salgsobjekt ser ud til at være målmand Patrik Carlgren, og der er ingen tvivl om, at der efter Saba-sagaen er ekstra pres på for at få Carlgren solgt til en god pris. Men han har kontraktudløb i sommeren 2021, og derfor skal et salg ske senest til sommer, hvis Randers FC skal bryde den kedelige trend med at se spillere forsvinde for småkrummer.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];