Annonce
Debat

Debat: Lav starthjælp skaber kriminalitet og dårligere skolegang

Kontanthjælp: I avisen Danmark 13. september skriver Fatma Øktem, at de små forbedringer til børnefamilier på de laveste overførselsindkomster vil betyde, at flere bliver fastholdt på passiv forsørgelse. Jeg vil gerne vide, hvorfra hun ved det.

Så vidt jeg er orienteret er der faktisk intet empirisk belæg for at reduktion i ydelserne fremmer beskæftigelsen for til personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I foråret offentliggjorde eksempelvis Rockwool Fonden en undersøgelse af konsekvenserne af den lave starthjælp fra 2002. Selv om den på kort sigt havde en mindre effekt på beskæftigelsen, så var den på længere sigt uden nogen beskæftigelseseffekt.

Derimod betød starthjælpen en yderlig fattiggørelse af modtagergruppen med heraf følgende øget kriminalitet, færre børn i daginstitutioner og dårlige skoleresultater.

Det eneste argument, som Fatma Øktem fremfører for sin påstand, er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere efter indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2015 er raslet ned. Der er rigtigt, at antallet af kontanthjælpsmodtager er faldet med 46.535 personer fra 2015 til og med 2018; men det skyldes mere to andre forhold.

Dels har der været en højkonjunktur, som har øget efterspørgslen efter arbejdskraft, og dels har flere uden arbejde mistet retten til overførselsindkomst og dermed overladt til familieforsørgelse. Finansministeriet har for øvrigt i 2019 beregnet en merbeskæftigelse af kontanthjælpsloftet på 450 personer. Det er altså ikke loftet, der har fået antallet af kontanthjælpsmodtagere til at rasle ned.

Annonce
Peter Bundesen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Presser ansatte?

Læserbrev: Jeg tænkte nok, det gik galt for journalist Bruno Ingemann igen. Se også Mogens Nyholms læserbrev samme dag (tirsdag) som forsiden om "Nyhuus presser ansattes ytringsfrihed". Det er ikke vores budskaber, der kommer frem. Jeg vil bare gerne have sandheden frem. Derfor ytrer jeg mig også offentligt. Sagen her omhandlede mit tidligere læserbrev, hvor jeg gjorde opmærksom på nogle ansattes undren og kommenterede på dette. Jeg kunne ikke drømme om at presse nogen på deres ytringsfrihed. Det, som journalisten spurgte ind til mange gange, var, hvorfor jeg havde skrevet dette læserbrev, og jeg forklarede ham hver gang (fire gange), at det udelukkende var for at fortælle læserne, at de omtalte personer, der fremstod som nogle, der intet havde med Stjernehus-sagen at gøre, efter min mening selv havde gjort sig til en del af sagen på den måde, som de agerede på. Og det fortalte jeg om. Ytringsfrihed? Det har vel også jeg. Pludselig var vi ovre i, om det var derfor, der var søgt aktindsigt på samme personer. Jeg gjorde ham opmærksom på, at det ikke var mig, der havde søgt aktindsigt, men han spurgte mange gange, om jeg ville have brugt ordene i mit læserbrev som begrundelse for aktindsigt. Igen – det var ikke mig, der søgte aktindsigt, og mit læserbrev var heller ikke på grund af dette - men sagde på forespørgsel, at det kunne være nogle af grundene, hvis jeg selv havde søgt aktindsigt – hvad jeg ikke havde. Men jeg sagde bestemt intet om grunden til den søgte aktindsigt al den stund, at jeg slet ikke kender grunden. Det er direkte usandt, hvad journalisten skriver. Jeg sagde også – væsentligt – at det jo ikke behøvede at være negativt at søge aktindsigt – det kunne også være positivt, men det kom så heller ikke med. Det er ikke i orden, at den nævnte journalist atter fejlciterer og endda lader eksperter udtale sig på baggrund af en virkelighed, som journalisten konstruerer til lejligheden.

Annonce