Annonce
Debat

Debat: Lav starthjælp skaber kriminalitet og dårligere skolegang

Kontanthjælp: I avisen Danmark 13. september skriver Fatma Øktem, at de små forbedringer til børnefamilier på de laveste overførselsindkomster vil betyde, at flere bliver fastholdt på passiv forsørgelse. Jeg vil gerne vide, hvorfra hun ved det.

Så vidt jeg er orienteret er der faktisk intet empirisk belæg for at reduktion i ydelserne fremmer beskæftigelsen for til personer med en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. I foråret offentliggjorde eksempelvis Rockwool Fonden en undersøgelse af konsekvenserne af den lave starthjælp fra 2002. Selv om den på kort sigt havde en mindre effekt på beskæftigelsen, så var den på længere sigt uden nogen beskæftigelseseffekt.

Derimod betød starthjælpen en yderlig fattiggørelse af modtagergruppen med heraf følgende øget kriminalitet, færre børn i daginstitutioner og dårlige skoleresultater.

Det eneste argument, som Fatma Øktem fremfører for sin påstand, er, at antallet af kontanthjælpsmodtagere efter indførelsen af kontanthjælpsloftet i 2015 er raslet ned. Der er rigtigt, at antallet af kontanthjælpsmodtager er faldet med 46.535 personer fra 2015 til og med 2018; men det skyldes mere to andre forhold.

Dels har der været en højkonjunktur, som har øget efterspørgslen efter arbejdskraft, og dels har flere uden arbejde mistet retten til overførselsindkomst og dermed overladt til familieforsørgelse. Finansministeriet har for øvrigt i 2019 beregnet en merbeskæftigelse af kontanthjælpsloftet på 450 personer. Det er altså ikke loftet, der har fået antallet af kontanthjælpsmodtagere til at rasle ned.

Annonce
Peter Bundesen
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hjertestart: En dag er det måske en af vores egne

Der er næppe noget, der er mere skrøbeligt end livet og mere selvfølgeligt end døden. Der er næppe noget, der er mere livsbekræftende end at redde liv. Og der er næppe noget, der er nævneværdigt lettere end at give kunstigt åndedræt og hjertemassage samt at betjene en hjertestarter. Alligevel virker det skræmmende, når vi forestiller os en situation, hvor vi selv står med en livløs person og skal forsøge at genoplive et medmenneske. Forhåbentlig vil vi alle kaste os helhjertede ind i redningsopgaven, hvad enten vi har førstehjælp i frisk erindring fra spejderkorpset, værnepligten, køreskolen eller andetsteds, eller vi har førstehjælp liggende et lidt fjernere sted i hukommelsen. Bedst vil det naturligvis være, hvis den vigtigste disciplin i livet, nemlig at redde andre menneskers liv, ikke er en rusten disciplin. Jo ældre vi bliver, des mere rusten bliver livredningsdisciplinen desværre, og des mere behov har vi for at få genopfrisket det, som de fleste af os har lært flere gange i løbet af livet - men som vi ikke holder ved lige, og som vi hurtigt glemmer igen. Frygten for pludselig at stå i en situation, hvor behovet for førstehjælp er akut, bliver større og større, jo mere hengemt vores viden på feltet er. Som retssamfund kunne vi vælge at lovgive om obligatorisk førstehjælpsuddannelse flere gange i løbet af livet, men bedre ville det være, hvis vores samfundssind, næstekærlighed, ansvarsfølelse påbød os at genopfriske vores viden om kunstigt åndedræt, hjertemassage og betjening af hjertestarter. Den rigtige løsning kræver, at vi hver især bruger en weekend eller en række hverdagsaftener hvert femte år på at friske den viden op, der kan hjælpe os med at redde et livløst menneske, vi måtte møde på vores vej. En dag er det måske en af vores egne - en af vores allernærmeste - der har brug for, at der er en førstehjælper på pletten. Om ikke før så forstår vi den dag, hvor vigtigt det er, at vi alle kan redde hinanden. Forleden var det international hjertestarterdag med demonstration af hjertestarter på biblioteket i Randers, der satte fint fokus på det livsvigtige ansvar, vi alle har for hinanden.

Fodbold For abonnenter

Overblik og reaktioner: Vivild og Vorup styrer mod gyserkamp i sidste spillerunde

Randers

Flere partier vil sætte skatten op

Annonce