Annonce
Debat

Debat: Mette og Machiavelli - Håb trækker os op, frygt trækker os ned

Grådighed, skandaler, klimakrisen, problemer med indvandringen og en række utryghedsskabende faktorer til den mere alvorlige bandekriminalitet og andre dystre, negative beskrivelse af det danske samfund. Sådan var nogle af ordene i Statsminister Mette Frederiksens åbningstale, og konklusionen var klar og entydig: Tilliden i det danske samfund revner.

Jeg ser et helt andet Danmark. Vi er ifølge internationale målinger et af de frieste og lykkeligste folkefærd i verden. Vi er EU's rigeste samfund. Danmark ligger i toppen, når det drejer sig om social retfærdighed. Danmark rydder bordet som det mest digitale land i EU. Og jeg kunne blive ved.

Men statsministeren har det åbenbart som min matematiklærer, der altid rettede mine opgaver med en arrig rød pen, der påpegede, at der var 4 fejl ud af 10 mulige. Tænk hvis han havde fremhævet det positive i, at jeg havde 6 rigtige ud af 10 mulige, så havde jeg med garanti været bedre til matematik, end jeg er i dag.

Men pludselig gav de negative ord mening. Der skete, da jeg i mandags hørte en af Politikens podcast ”Om Mette Frederiksens manual til magten”. Statsministeren og hendes stabschef Martin Rossen har læst på lektien i ”The New Machiavelli” af Jonathan Powell, om, hvordan man udøver magt i det moderne samfund. Hovedteserne er groft skitseret: Strategi frem for drift. Sæt dig på embedsværket. Spild ikke tid på journalister. Men bemærk, at i såvel den nye, som i den gamle Machiavellis ”Fyrsten” fra 1532 er bundlinjen, at den der kan styre frygten i et samfund, har magten.

Frygt er en vigtig del af regeringens magtfilosofi. Aktuelt legitimerer frygten således regeringens nye sikkerheds- og tryghedspakke med forslag om blandt andet mere overvågning, strengere straffe for brug af eksplosiver og øget grænsekontrol, og skaber en direkte linje tilbage til statsministerens åbningstale.

Er der slet ikke nogen, der har spekuleret på, at et gennemgående træk ved frygtkulturen er at mulige farer fremstilles som aktuelle farer, og det skaber den misere, den dystopi, der bruges til at styre os.

Jeg kan ikke skifte min matematiklærer ud, men jeg ville inderligt ønske, at statsministeren og hendes stabschef skiftede ”The New Machiavelli” ud med filosoffen Martha Nussbaum bog: ”Frygtens monarki”, der fastslår, at frygt kan ødelægge vores frie samfund, hvis ikke den tøjles i tide. I et interview i Politiken fra den 22. september i år konkluderer hun, at ”for at kunne bevare demokratiet bliver vi nødt til at kunne tøjle frygten og ikke handle på den. I et demokrati bliver vi nødt til igen og igen at bearbejde frygten, dyrke omsorgen for andre mennesker og pleje tilliden til hinanden”

Jeg er klar over, at mit håb om skift i regeringens magtfilosofi er naivt og forfængeligt. Men glem ikke, at håb trækker os op, mens frygt trækker os ned.

Annonce
Hans Jørgen Bonnichsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvilke konsekvenser, Frank Nørgaard?

”Jeg opfatter denne misgerning som direkte underminerende for Danmark, og finder det utilstedeligt i en folkeskole (...), og det vil få konsekvenser.” Hvis man ikke vidste bedre, kunne nogen efter byrådspolitiker Frank Nørgaards nylige facebookopslag måske foranlediges til at tro, at Nørrevangsskolen i sidste uge havde haft besøg af en islamisk hadprædikant. Der var nu blot tale om fjerdeklasseseleven Hadi, der på ganske fredelig vis holdt et oplæg om religion for sine klassekammerater og havde iført sig et muslimsk klædningsstykke. Oplægget er naturligvis helt i tråd med folkeskolens egen formålsparagraf, hvor målsætningen blandt andet er at bidrage til elevernes forståelse af andre kulturer. At en skole fjerner hadske kommentarer fra deres egen facebookvæg, som jo er beregnet til information til skolens egne elever og deres forældre, og nægte at lade sig bruge i et politisk spil, er naturligvis helt efter bogen. Hvis ikke drevne politikere kan finde ud af at formulere deres uenighed i en ordentlig og sober tone, må de finde sig i risikoen for at blive slettet, når de insisterer på at føre debatten et sted, hvor den ikke hører hjemme, og hvis de insisterer på at føre den på et uanstændigt og uværdigt niveau. Her nogle dage efter det oprindelige opslag, mener Frank Nørgaard, at DF i Randers bliver udsat for udskamning af de mange facebookbrugere, der ikke er enige med deres betragtninger i den aktuelle sag. Det er paradoksalt, at politikerne hermed har taget martyrrollen på sig i deres kamp i frontlinjen mod landets muslimer, og at de eneste hadprædikanter, der er at få øje på, er de politikere, der tilsyneladende vil gøre alt, der står i deres magt, for på de sociale medier at tegne et misvisende billede af en hel religions udøvere og gerne tager en ung skoleelev som gidsel for at fremme egne budskaber. Hvad bliver konsekvensen så, Frank Nørgaard og kompagni? Skal skolen i Randers eller andre offentlige institutioner frygte for repressalier, eller vil vi se den i resultatet ved næste kommunalvalg?

Randers

Tidligere Randers-chef tiltalt for kreditkortsvindel

Annonce