x
Annonce
Debat

Debat: NATO fejrer 70 år i London under Brexit-krise og opbrud i den internationale verdensorden

Om få uger - den 3-4 december - mødes NATO's 29 stats-og regeringschefer i London for at fejre 70 årsdagen for indgåelse af NATO-traktaten den 4. april 1949 i Washington. Dengang var der kun 12 medlemslande - herunder Danmark. London husede NATO's første hovedsæde indtil dette to år senere flyttede til Paris.

Mødet finder sted i Brexit-krisens tegn og dermed en af de mest brydsomme perioder ikke alene i EU's men også i forsvarsalliancens nyere historie med truende økonomisk afmatning og spirende opbrud i den internationale verdensorden og den storpolitiske balance mellem USA, EU, Rusland og Kina. De fleste af EU's 28 medlemslande er også medlemmer af NATO - så der bliver rigeligt at tale om i London primo december: Selvom dagsordenen endnu ikke foreligger i detaljer forventes det, at hovedtemaerne i lighed med NATO topmødet i fjor vil fokusere på at få medlemslandenes forsvarsudgifter op på de to procent af BNP. Endvidere forholdet til Rusland - herunder ikke mindst Nord Stream 2 gasrørledningen samt naturligvis de aktuelle konflikter i Mellemøsten

Men lad os først kaste et blik på USA og kalamiteterne omkring præsident Donald Trump: NATO-topmødet falder nemlig også sammen med, at Trump tilsyneladende er kommet ud i alvorlige vanskeligheder i forbindelse med Ukraine- og Biden & søn-sagen. Demokraterne med Nancy Pelosi i spidsen har indledt undersøgelser om at rejse en rigsretsag mod Trump i Repræsentanternes Hus. Præsidenten er tillige under pres af en række andre ubehagelige sager om bestikkelse og privatøkonomiske forhold og vil vel sagtens derfor fremstå som en noget svækket leder under NATO topmødet.

Det samme gælder for så vidt også Boris Johnson, med mindre det da skulle lykkes ham at få gennemført Brexit forinden. Det er umuligt at forudsige hvorledes forhandlingerne og afstemningerne i Underhuset falder ud i de kommende uger samt om UK når at forlade EU med en aftale den 31. oktober. I så fald vil Johnson fremstå betydeligt styrket. Og det stik modsatte dersom det ender med endnu en ydmygende udsættelse ind i det nye år. Her kunne givet fald et parlamentsvalg og/eller en ny folkeafstemning true med uoverskuelige konsekvenser til følge.

I Tyskland står kansler Merkel også overfor betydelige udfordringer: Den tyske økonomi er næsten gået i stå, og der er sågar udsigt til negativ vækst i 2020 Omstillingen i energisektoren fra atomkraft og kul til grøn vedvarende energi halter alvorligt bagud og forsøges nu løst med øgede leverancer af russisk naturgas gennem Nord Stream 2. Men dette projekt er stødt på alvorlig modstand fra Polen og de baltiske stater og har dermed skabt betydelig mistro til fru Merkel og Berlin NS2 har også sat en kile ind i forholdet til USA, hvor Trump på Nato topmødet i fjor beskyldte Merkel for at være gået direkte i Putins (gas)fælde. Hertil kommer at Tyskland stik imod

USAs (an)befalinger netop har besluttet at tillade G5-internet fra kinesiske Huawei - et punkt der næppe heller kan undgå at dukke op med styrke på topmødet i London..

Selvom det endelige program således endnu ikke foreligger, imødeser de fremmødte stats- og regeringschefer nok med særlig spænding om Præsident Trump ligesom under NATO topmødet i fjor vil give dem en ordentlig opsang for ikke at leve op til de aftalte NATO forpligtelser: Nemlig tilsagnet fra samtlige NATO lande - inklusive Danmark - om at ville bringe deres forsvarsudgifter op på to procent af BNP inden 2024.

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen har indtil videre kun lovet 1,5 procent - men er det mon tilstrækkeligt for Trump? Under "Grønlandskrisen" med aflysning af statsbesøget for nylig - rejste Trump faktisk kritik mod den danske forsvarsindsats.

Desuagtet er der med rette lagt op til en stor fejring af NATOs 70 år med ubrydeligt transatlantisk sammenhold og gode fredstider i Europa under USAs lederskab og overlegne militære beskyttelse. Tillykke NATO og måtte det fortsætte sådan.

Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Pas godt på vores efterskoler. Det gælder den demokratiske dannelse af vores børn

Selv om det ikke er livsnødvendigt for vores danske samfund at holde liv i samtlige efterskoler, der er i vores land, er det alligevel glædeligt, at regering og folketing har fundet en pulje penge på 170 millioner kroner, der kan hjælpe efterskolerne gennem den historisk ekstreme coronakrise, som hele vores verden gennemlever i disse dage og måneder. Sammen med landets øvrige frie og private grundskoler er efterskolerne en vigtig valgmulighed for børn og forældre i et frit demokratisk samfund som det danske. Hvis ikke, vi havde alternativerne, men alene havde den kommunale folkeskole, ville vi være et fattigere samfund, et fattigere demokrati. Og hvis ikke, vi havde alternativerne, men alene en offentligt ejet folkeskole med monopolstatus, ville vi ikke have den konkurrencesituation, der gør alle parter på markedet bedre. Derfor er det glædeligt, at en økonomisk hjælpepakke for efterskoler forhåbentligt sikrer, at den demokratiske dannelse af vores børn også i fremtiden kan foregå der, hvor børn og forældre selv ønsker det - i den kommunale folkeskole, i frie skoler, i private skoler, på efterskoler. For det er den demokratiske dannelse af vores børn, det handler om, og der er næppe meget andet, der er mere vigtigt, når vi snakker om at sikre fremtiden for et af verdens fineste demokratier, vores demokrati. Netop nu kæmper personalet på landets efterskoler en beundringsværdig kamp for at bevare kontakten med de mange elever, der siden midten af marts har været hjemsendt fra det efterskoleår, der for mange står som den stærkeste periode i livet. Opfindsomheden er imponerende med virtuelle kaffeaftener, online godnatrunder, sangtimer på Facebook og livehistorier på Instagram - for blot at nævne nogle få eksempler fra efterskolen i Mellerup. Dette personale og disse børn har ikke brug for at frygte for efterskolernes fremtid. De har brug for ro på deres egen aktuelle hverdag, der indtil videre må foregå hver for sig, hjemme i lærerboligen og hjemme hos forældrene.

Østjylland

Corona-krisen presser dyreparker i knæ: - Jeg føler mig magtesløs og frustreret

Randers

Bilkas særåbning skærtorsdag virkede: Flere end hundrede mennesker klar fra morgenen af

Annonce