Annonce
Debat

Debat: NATO fejrer 70 år i London under Brexit-krise og opbrud i den internationale verdensorden

Om få uger - den 3-4 december - mødes NATO's 29 stats-og regeringschefer i London for at fejre 70 årsdagen for indgåelse af NATO-traktaten den 4. april 1949 i Washington. Dengang var der kun 12 medlemslande - herunder Danmark. London husede NATO's første hovedsæde indtil dette to år senere flyttede til Paris.

Mødet finder sted i Brexit-krisens tegn og dermed en af de mest brydsomme perioder ikke alene i EU's men også i forsvarsalliancens nyere historie med truende økonomisk afmatning og spirende opbrud i den internationale verdensorden og den storpolitiske balance mellem USA, EU, Rusland og Kina. De fleste af EU's 28 medlemslande er også medlemmer af NATO - så der bliver rigeligt at tale om i London primo december: Selvom dagsordenen endnu ikke foreligger i detaljer forventes det, at hovedtemaerne i lighed med NATO topmødet i fjor vil fokusere på at få medlemslandenes forsvarsudgifter op på de to procent af BNP. Endvidere forholdet til Rusland - herunder ikke mindst Nord Stream 2 gasrørledningen samt naturligvis de aktuelle konflikter i Mellemøsten

Men lad os først kaste et blik på USA og kalamiteterne omkring præsident Donald Trump: NATO-topmødet falder nemlig også sammen med, at Trump tilsyneladende er kommet ud i alvorlige vanskeligheder i forbindelse med Ukraine- og Biden & søn-sagen. Demokraterne med Nancy Pelosi i spidsen har indledt undersøgelser om at rejse en rigsretsag mod Trump i Repræsentanternes Hus. Præsidenten er tillige under pres af en række andre ubehagelige sager om bestikkelse og privatøkonomiske forhold og vil vel sagtens derfor fremstå som en noget svækket leder under NATO topmødet.

Det samme gælder for så vidt også Boris Johnson, med mindre det da skulle lykkes ham at få gennemført Brexit forinden. Det er umuligt at forudsige hvorledes forhandlingerne og afstemningerne i Underhuset falder ud i de kommende uger samt om UK når at forlade EU med en aftale den 31. oktober. I så fald vil Johnson fremstå betydeligt styrket. Og det stik modsatte dersom det ender med endnu en ydmygende udsættelse ind i det nye år. Her kunne givet fald et parlamentsvalg og/eller en ny folkeafstemning true med uoverskuelige konsekvenser til følge.

I Tyskland står kansler Merkel også overfor betydelige udfordringer: Den tyske økonomi er næsten gået i stå, og der er sågar udsigt til negativ vækst i 2020 Omstillingen i energisektoren fra atomkraft og kul til grøn vedvarende energi halter alvorligt bagud og forsøges nu løst med øgede leverancer af russisk naturgas gennem Nord Stream 2. Men dette projekt er stødt på alvorlig modstand fra Polen og de baltiske stater og har dermed skabt betydelig mistro til fru Merkel og Berlin NS2 har også sat en kile ind i forholdet til USA, hvor Trump på Nato topmødet i fjor beskyldte Merkel for at være gået direkte i Putins (gas)fælde. Hertil kommer at Tyskland stik imod

USAs (an)befalinger netop har besluttet at tillade G5-internet fra kinesiske Huawei - et punkt der næppe heller kan undgå at dukke op med styrke på topmødet i London..

Selvom det endelige program således endnu ikke foreligger, imødeser de fremmødte stats- og regeringschefer nok med særlig spænding om Præsident Trump ligesom under NATO topmødet i fjor vil give dem en ordentlig opsang for ikke at leve op til de aftalte NATO forpligtelser: Nemlig tilsagnet fra samtlige NATO lande - inklusive Danmark - om at ville bringe deres forsvarsudgifter op på to procent af BNP inden 2024.

Regeringen med Mette Frederiksen i spidsen har indtil videre kun lovet 1,5 procent - men er det mon tilstrækkeligt for Trump? Under "Grønlandskrisen" med aflysning af statsbesøget for nylig - rejste Trump faktisk kritik mod den danske forsvarsindsats.

Desuagtet er der med rette lagt op til en stor fejring af NATOs 70 år med ubrydeligt transatlantisk sammenhold og gode fredstider i Europa under USAs lederskab og overlegne militære beskyttelse. Tillykke NATO og måtte det fortsætte sådan.

Annonce
Jørgen D. Siemonsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Hvad er det, der smager godt? Det er minderne

Hver sommer tager jeg på en budgetvenlig madrejse inden for landets grænser og under åben himmel. Jeg besøger et af de utallige loppemarkeder med rustikke keramiklamper, strikkede nisser og ridsede legetøjsbiler, mange af os elsker at frekventere, hvor sang og bløde guitartoner lyder fra en lille musiktribune, og der kan købes fadøl, brød og pølser til en frokostpause direkte på det tyndslidte græs. Genbrugsguld og gammelt fajance går jeg udenom. Jeg kommer med et bestemt formål. Jeg vil mindes den mad, jeg havde glemt, jeg kunne huske. Jeg finder den i en 60'er-årgang af ugebladet Hjemmet, en orange og brun Kenwood-håndmixer fra 1970'erne, Eksportslagteriernes Gris-På-Gaflen-kalendere og Raadvads ikoniske brødmaskine af stål og træ fra dengang, et rigtigt rugbrød vitterligt ikke kunne skæres i med brødkniv og håndkraft alene, så massivt og hårdt var det. Har vi spist schweizisk raclette i Danmark? Ja det har vi! Jeg stod i sommer med hele raclette-udstyret i hånden, den elektriske varmeplade til at stille ind på spisebordet, og de små pander i legetøjsstørrelse, som hver rundt om bordet kan tilberede sine egne grøntsager, kød og ost på. Racletten skulle være en efterligning af det bål og de redskaber, schweiziske kvæghyrder anvendte ude i bjergene til at tilberede deres aftensmad. Vi snusede til racletten i Danmark, måske i 1980'erne og glemte det igen. Apparaterne led samme skæbne som fonduegryderne. Først røg de i pulterkammeret, siden på genbrugspladsen eller loppemarkedet. Mit lykkeligste fund i år var Lilian Kaufmanns ”Fremmed mad” fra 1968 udgivet af Bo Bedre. Her fandt jeg den lammesteg, vi sværmede for i 1970'erne. Skrællede kartofler blev skåret i skiver og taglagt i en smurt bradepande, og oven på dem blev lagt en blanding af hakket hvidløg og persille. Bouillon blev hældt ved kartoflerne, og lammekøllen lagt ovenpå, så saften dryppede ned på kartoflerne under stegningen. På et kollegiekøkken en gang i 1970'erne, smagte jeg for første gang lammekød i denne ”lammekølle som i Provence”-udgave. Skulle jeg tilberede lam i morgen, ville jeg uden betænkning vælge samme opskrift. For mad har med længsel at gøre. Man kan læse en kogebog fra 1960'erne og mærke lugtene fra alle bogens sider, hvis man altså selv har levet i 1960'erne. Søren Gericke har sagt: ”Det smager godt, siger man. Men hvad er det, der smager godt? Det er det, man kan huske. Det er minder.” Hvem har ikke mærket sandheden af disse ord på egne smagsløg. Som 13-årig smagte jeg for første gang den franske ost gruyère. Det var i Paris i 1966. Rejsebudgettet var skrabet. Et kulinarisk højdepunkt blev en croque monsieur fra en typisk fransk bistro. I Danmark kendes den også under navnet parisertoast. Lykkeligvis var det gruyère, der var pakket i croque monsieuren. Det var mit første møde med smeltet ost, og gruyére havde jeg aldrig hørt om, men jeg vidste omgående, at den her smag var skelsættende, og jeg holder aldrig op med at lede efter en croque, der smager præcist som dengang. Jeg har hørt en forsker sige, at lugt og smag har forbindelse til det limbiske system i den centrale del af hjernen, hvor man mener, følelser opstår. Det kan bruges i praksis for eksempel over for gamle mennesker, der får hjulpet hukommelsen på gled med mad, de husker fra hele deres liv. En samling gamle opskrifter kan virke som et fotoalbum med billeder af alle vores kære. Dufte og smag af mad kan få os til at huske ting, vi ellers troede vi havde glemt. Om lidt vil mange af os kollektivt ride på en bølge af madminder. Duftene af Brunkagerne, risalamanden, rødkålen, de brune kartofler kan åbne for sluserne med erindringer om til strikkede nisser, selvkørende legetøjsbiler, duften af ny dukke og farmors hvide blondebluse og øjenbrynene, der pludselig var tegnet op med mørk farve, fordi det var juleaften. Hun, Esther, talte odenseansk til sin dødsdag, selv om hun boede i Nordjylland. Hun kunne sin flæskesteg til perfektion, foruden hjemmelavet rullepølse og julesild. Hvem der bare kunne stjæle af hendes kagedåse en lige en gang til.

Annonce