Annonce
Debat

Debat: Nu skal antallet af hjemløse ned – også i landkommunerne

Da hjemløsetællingen 2019 blev offentliggjort i denne uge, var den helt store nyhed, at antallet af hjemløse ikke er steget. Det er godt. Men det burde i et velstående velfærdssamfund som det danske ikke være en overraskende nyhed. Det er selvfølgelig positivt, at de seneste ti års udvikling med stigende hjemløshed er bremset – men vi må ikke stille os tilfredse, før færre mennesker i Danmark er hjemløse.

Dykker man lidt dybere ned i tallene, viser det sig, at den ellers så gode nyhed, dækker over nogle kedelige geografiske forskelle. For mens hjemløsheden er faldet i de større byer, er hjemløsheden i landkommunerne vokset med 23 procent i forhold til seneste hjemløsetælling i 2017. Det er meget bekymrende.

Vi kender ikke de præcise årsager, men jeg tror, det hænger sammen med, at velfærden i kommunerne i de seneste år under den borgerlige regering er blevet presset i bund. Og nedskæringer på velfærden går ofte hårdest ud over dem, der har allermest brug for et stærkt fællesskab. Nemlig de mest udsatte mennesker.

Derfor er jeg rigtig glad for, at regeringen er kommet i mål med en aftale med kommunerne, der løfter velfærden med 2,2 milliarder kroner til næste år. Så der både er råd til velfærden, når der kommer flere ældre og børn. Men også plads til at forbedre vores velfærd og sociale indsatser overalt i landet. Med aftalen sætter vi sammen med kommunerne nu også en ny retning for socialområdet med et endnu stærkere fokus på det hele menneske og de mange forskellige problemer, udsatte borgere typisk kæmper med

Samtidig skal vi udnytte, at vi faktisk har god viden om, hvilke indsatser der virker. Det gælder både indsatser rettet direkte mod hjemløshed – men også andre sociale indsatser, som vi skal brede ud til hele landet. Vi skal væk fra at behandle hjemløshed som et isoleret problem. Der ligger som regel også andre ting bag. Er man fanget et misbrug, skal man i misbrugsbehandling. Og har man en psykisk lidelse, skal psykiatrien tage fat. Og har man både et misbrug og psykiske problemer – de såkaldt dobbeltbelastede – så skal man have et samlet tilbud om hjælp.

6.431 mennesker lever ifølge VIVE's nye tælling i hjemløshed i Danmark. Jeg har selv mødt nogle af dem. Selvom de hver har deres egen historie, så er der en fællesnævner. En fælles historie, der ofte går igen: Om børn, der i en alt for tidlig alder er blevet voksne. Fordi de voksne omkring dem har svigtet.

Et udsat barn må ikke blive en udsat voksen. Skal vi lykkes med den ambition, kræver det et nyt fokus i socialpolitikken, hvor vi som samfund bliver langt bedre til at gribe ind, så snart vi opdager, at noget er galt. Så vi griber ind, før mennesker ender på gaden. Vi tror på, at det betaler sig at investere i mennesker. Både økonomisk og menneskeligt.

Danmark har lige nu en stærk økonomi, og flere kommer i arbejde. Det er nu, hvor vi oplever fremgang og en stigende velstand, at vi skal hjælpe flere ud af social udsathed og ind i fællesskabet. Det er nu, vi skal sætte ind og sørge for, at den næste hjemløsetælling om to år viser mere end blot en bremset stigning. Vi skal have knækket kurven – også i landkommunerne.

Astrid Krag
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Plejehjemslukning og de 24 pladser

Læserbrev: Den igangværende debat med hensyn til plejehjem/ældrecentre mangler nogle vigtige input. Der bliver hele tiden henvist til det nye plejehjem med dets 24 pladser som årsag til problemet. Det mener jeg er en omgang usandheder. Vi vidste sidste år, også før sidste års ophedede debat omkring Aldershvile og Dronningborg, at det nye plejehjem var på beddingen. Problemet er måske, at medarbejderne i budgetafdelingen har glemt at følge med i Randers Kommunes udvikling og alene tænkt i regneark. I forbindelse med demografifremskrivningen mener jeg, at der her og nu er overskud af plejehjemspladser, men om en kort årrække vil der opstå et latent behov for disse pladser. Derfor er det en idé at tænke langsigtet - modsat sidste år, hvor de 24 pladser var kendt men ikke medtaget i drøftelserne - og derfor nu bevare de bestående plejehjem/ældrecentre. Nærhedsprincippet kan måles i mange former, men for dem, der bor på plejehjemmet/ældrecentret og deres pårørende, er en afstand i få kilometer eller mange kilometer afgørende for en tilfredsstillende tilværelse. Så husk, vi skal ikke lukke ned og bygge et udkantsranders op. Ligeledes er det ikke et hæderligt forsøg fra Randers Kommune at smide en masse spørgsmål og usikkerheder ud i den åbne debat med hensyn til, hvilket plejehjem/ældrecenter der skal ske ændringer på. Det må være et udtryk for manglende politisk ansvarlighed koblet sammen med manglende fagligt indspark fra budgetafdelingen. Nu ser vi lokale møder samt lokaltv på banen i en skøn roden rundt med det resultat, at sidste års mudderkamp skal startes igen. Nu har vi fået og har en socialdemokratisk borgmester, der måske ikke har fulgt med i statsministerens salgspropaganda i forbindelse med folketingsvalget. Her blev lovet øget velfærd til børn, unge, handicappede og ældre, måske uden tanke for den kommende hverdag og virkelighed. Det er den virkelighed, vores borgmester sidder med her til de kommende budgetforhandlinger, et sandhedens øjeblik, der kan virke uoverskueligt især i forhold til vores plejehjem/ældrecentre.

Annonce