Annonce
Debat

Debat: Oskar og hans venner skal på finansloven

De fleste ønsker de bedste opvækstbetingelser for vores børn og børnebørn, så vi ved, at når vi går på arbejde, så har vores børn en tryg hverdag i daginstitutionerne.

Derfor skærer det i hjertet, når Børns Vilkår kan fortælle, at hvert fjerde barn savner voksne i daginstitutionerne, som kan trøste dem. Oversat betyder det, at en masse små mennesker svigtes hver dag, når de er kede af det. Og det er næsten ikke til at bære, at personalet har for travlt til dem.

Daginstitutioner skal ikke bare være opbevaring. Det skal være børnenes trygge baser, når mor og far er på arbejde. Det skal være steder, hvor børn kan lege og udvikle sig. Hvis det skal ske, skal der være flere voksne omkring vores børn. Der er derfor hårdt brug for, at vi kommer i gang med indfasningen af minimumsnormeringerne, så der er voksne nok. Trøst er basalt!

Sidste weekend snakkede vi om, at det er Arnes tur til at få en værdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det er jeg enig i, men nu er det også Oskars tur til en god start på livet. Derfor vil SF har startet indfasningen af minimumsnormeringerne på næste års finanslov.

Annonce
Karina Dehnhardt
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: Demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Randers

Flere partier vil sætte skatten op

Annonce